FREDAGSPOST

Først og fremmest skal lyde et stort tak for al den omsorg, opmuntring og hjertevarme I delte til mit skriv igår, både herinde og på instagram. Det er lige præcis derfor, jeg sjældent tøver særlig længe, før jeg deler ud af de tanker og følelser, som ellers ikke altid er nemme at dele. Tak for at gøre det muligt og altid tage så pænt imod det ♥ Hvor jeg føler mig heldig at have stablet et fællesskab på benene, hvor vi uden at kende særlig meget til hinanden, alligevel nærer så stor omsorg.

Det fremgik ikke klart af indlægget igår, men Mads er heller ikke taget afsted til Dubai. Han fik valget, og jeg gjorde det klart, at Nola og jeg nok skulle klare den herhjemme, hvis han gerne ville afsted. Men det ville han ikke. Som han sagde, ville det ikke blive ferie for ham, hvis ikke vi var med. Og selvom det var mere benzin på min brændende dårlige samvittighed også at frarøve ham hans ferie, da er jeg selvfølgelig også en lille smule lettet over, at vi ikke skal undvære ham i en uge, for hold nu fast hvor ville vi savne ham. Han har droppet at holde fri i næste uge, og vil hellere gemme ferien til vi rent faktisk skal noget (han startede nyt job 1. november og har således ikke optjent ferie det nye sted endnu). I dag har han dog taget en fridag og er hjemme sammen med os på en forlænget weekend. Nola fylder 6 måneder, og det skal fejres. Med flag på bordet og snasket morgenmad … hendes forældre skal jo også mærke, at de lever. En kæmpe milepæl at det allerede er et halvt år siden, hun kom til verden, og vi nærmer os nu den der famøse grænse, hvor jeg snart ikke længere kan huske, hvordan livet var før hende (altså andet end selvfølgelig mere udhvilet og veltrænet, bevares). Forhåbentlig vejret byder på andet end regn og slud, i modsætning til de seneste dage, så vi kan trille en lang tur. Gøre plads til noget snasket på fredagsmenuen, mens X-factor løber over skærmen. Og ellers er der stadig plads til at fylde på weekendprogrammet. Vi havde jo ikke rigtig regnet med at have en weekend herhjemme. Istedet tager vi den som den kommer. Jeg håber at mødes med en veninde til et glas vin i morgen eftermiddag. Det kunne jeg godt trænge til. Og så kommer mine to kusiner på besøg til aftensmad i morgen, inden de skal videre til stand-up på Bremen. Og så skal vi noget så kedeligt som på vaskeri. Oveni al postyret denne er uge, valgte vores vaskemaskine nemlig at stå af i onsdags, og vi kan først få leveret og monteret en ny på onsdag. Og med en baby der endelig har fået fidus til grød og mos (med ‘fidus’ forstås at hun nu kan overtales til at åbne munden til i hvert fald et par skefulde og derudover helst bruger alt andet end sin mund til at gå på opdagelse i maden), da er produktionen af snavsetøj skudt i vejret og vi får svært ved at holde os kørende helt til onsdag. Så vaskeri, it is.

Og jeres weekend, er der noget godt på programmet? Måske der stadig er plads til at plukke lidt i mine weekendtips? I så fald kommer de her ..

  • Du kan igen finde din indre kræmmer frem og slå vejen forbi Veras Market, der på søndag holder til i Nørrebrohallen fra klokken 10:30. 
  • Eller hvad med et hyggeprojekt i køkkenet? Så er det oplagt at kaste sig over den svenske pendant til fastelavnsboller; “Semlor”. Efter opskrift fra dygtige Frederikke
  • Du kan selvfølgelig også droppe alle intentioner om at skulle uden for en dør, hvad end det er for lopperier eller ingrediensindkøb til fastelavnsbollebagning, og istedet slå lejr på sofaen. Der er ny sæson af True Detective på HBO, og Børsens anmelder noterer sig, at den er lige så god, hvis ikke bedre, end første sæson, så det lover godt.
  • Er du til en weekend i læsehjørnet, da er forfatterdebutant Sofie Jamas debutroman “Et andet menneske, et andet liv” netop udkommet. En fortælling om en ung somalisk pige, kommet til Danmark som krigsflygtning, og som nu lever et liv så dansk, at hun undervejs har glemt hvem hun er. En anmeldelse i Børsen lyder, at fortællingen leverer både væsentligt og vovet stof til dansk litteratur, så mit gæt er, at man vil være i gode hænder med denne bog, og den er i hvert fald føjet til min læseliste.
  • Vi fortsætter i underholdningens lunefulde hjørne, og min sidste weekendanbefaling er i podcast-regi. Dygtige Danica Chloe og Stonemuse har for nylig lanceret Gåsehud Podcast, der som navnet antyder, handler om det overnaturlige og uhyggelige. Min skræktærskel er ikke så høj, som da jeg var yngre, og havde ugentlig gyserklub med min veninde Camilla, men der er nu alligevel noget over et godt gys, og hvis man nu er snedig at lytte til podcasten, mens weekendsolen stadig står ind af vinduerne fremfor ved sengetid, da er der forhåbentlig stadig søvnchancer. 

OM FORFEJLEDE MOR-DRØMME OG ET FORSØG PÅ AT VÆRE EN ANDEN

 

I skrivende stund burde jeg være igang med at lægge sidste hånd på pakningen af kufferterne til Dubai-turen. Jeg skriver burde, fordi sagen er den, at jeg tirsdag aften traf en beslutning om, at Nola og jeg ikke ville tage med på den tur, der ellers har været planlagt i mange, mange måneder.

Forud for den beslutning er der grædt en hulens masse tårer. Flere end jeg længe har gjort, og flere end da Nola kom til verden. Jeg har haft ondt i maven, søvnløse nætter og ikke skyggen af appetit. Jeg har været en version af mig selv, jeg ikke bryder mig om. En skyggeside, som jeg ellers har kunne holde for døren de seneste mange år. Min angst. For det uvisse og usikre. For det jeg ikke kan forudsige og kontrollere. Alt sammen fordi rejsen i aften kom tættere og tættere på. Som jeg skrev tilbage i december, sad jeg allerede da med nogle tarvelige følelser, hvor jeg ikke glædede mig til turen. Tarvelige fordi de ikke føltes fair over for Mads’ forældre, som har inviteret os med på ferie, og som har glædet sig til at samle hele familien på en ferie med Nola. Tarvelige fordi mange ville give deres højre hånd for at tage ud på ferieeventyr, mens januarkulden raser herhjemme. Så hvad bilder jeg mig ind ikke at have lyst til at tage på en gratis ferie?  Ikke desto mindre var det sådan jeg havde det …

I mellemtiden tog forberedelserne til jul, nytår og barnedåb over, og jeg kunne for en stund parkere min rejse-ængstelighed og dén der mavefornemmelse der sagde, at det var for tidligt. Men så blev det søndag, barnedåben var overstået, og Dubai ventede som det næste. Og med et væltede alle følelserne ind over mig igen. Følelsen af at gøre noget, som ikke føltes rigtigt. Ikke for mig og ikke for Nola. Ikke endnu. Pludselig fyldte det hele min verden, at jeg var på vej mod noget, jeg slet ikke kunne overskue eller havde lyst til, og som ikke blev gjort med Nolas behov i sigte. Det blev udelukkende gjort for at glæde andre, og på bekostning af mig og min mavefornemmelse. Filmen knak da jeg mandag aften sad og græd ned i aftensmaden foran Nola. Dét er hun ikke tjent med, og det blev hovedet på sømmet i forhold til at åbne op for beslutningen om alligevel ikke at tage afsted.

Det krævede et par grådkvalte telefonsamtaler med Mads, min far og mor, før jeg endeligt kom frem til, at det eneste rigtige var alligevel at lytte til den ellers undertrykte mavefornemmelse og melde fra til ferien. For hvis jeg er ked af det og utryg, så bliver Nola det også. Og er der noget, der er vigtigt for mig, så er det, at når hun skal ud og opleve den store, vide verden, så skal hun være pakket ind i tryghed og ro, så hun og vi får en god oplevelse ud af det. Og som jeg har haft det den seneste tid, ville jeg ikke kunne give hende den tryghed. 

Så her er vi nu, på afrejsedagen men med tomme kufferter, klar til at blive båret tilbage ned i kælderen. Det føles ærlig talt som lidt af en fiasko. En erkendelse af at jeg ikke er hende den seje eventyr-mor, der uden tøven tager Nola ud af faste rammer og rutiner for at tage på opdagelse. Den mor jeg på papiret ellers havde drømt om at være, fordi det udadtil ligner at det er sådan man skal være? Jeg har prøvet. Og jeg er ikke den mor. Ikke endnu i hvert fald. 

Som to af mine kære veninder har skrevet, så kræver det også mod og styrke at følge sin mavefornemmelse og sige fra til noget, som andre har en forventning om. Så det vil jeg prøve at tage med mig. At jeg ikke er fejlet som mor, men at jeg istedet har lært en anden vigtig lektie om mod og styrke, som jeg kan give Nola med videre. Så lærer vi hende om eventyr en anden dag …

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Pyha, jeg synes det er blevet mandag alt, alt for hurtigt i denne omgang. Bevares, de fleste mandage vågner jeg op, og tænker, at jeg ikke ville have spor imod en weekend, der varede tre dage, men om ikke andet vågner jeg da op med en form for overskud ovenpå en weekend, hvor vi har været to om Nola. Men i dag? Not so much. Jeg er dødtræt, og de hævede soveøjne lader til at være kommet for at blive. Sådan helt tømmermændsgroggy – uden selvfølgelig at være det. Så festlig en søndag havde jeg trods alt heller ikke. Trætheden hænger vist sammen med lørdagens barnedåb, som måske har fyldt lidt mere i underbevidstheden, end jeg selv har troet. Igår vågnede i hvert fald både Mads og jeg op som to zombier, helt ved siden af os selv, og noget balrede ovenpå dagen inden, og for mit vedkommende fortsætter det åbenbart i dag. Så det … Til gengæld gik barnedåben over al forventning, og vi kunne vitterligt ikke have ønsket os en bedre dag. Nola var mega sej i kirken, og virkede mere underholdt af sløjfen på kjolen end al virvaret omkring hende. Rammerne på H15 var præcis som vi havde håbet på. Hyggelige, uformelle og med lækker dele-mad i fokus. Og alle vores gæster virkede til at slappe af og hygge sig. Så alt det lever jeg højt på i dag, og mon så ikke, trætheden og de søvnige øjne fortager sig på et tidspunkt, og ellers går det nok. Det er vel dét look, mandage er til for. 

Nu? En rar samling af små glimt fra ugen der gik.

II Se nu der. Drømmetasken som langt om længe er blevet min, og landede på matriklen en ualmindeligt rar onsdag i sidste uge. Jeg er drønforelsket i den, og er så glad for, at det blev lige præcis dén farve, jeg endte med, selvom jeg har været vidt omkring i beslutningsprocessen. Jeg ved godt, at det er rigtig mange penge at bruge på en taske, især når man er på barselsdagpenge. Derfor er jeg også lidt ekstra stolt over, at det alligevel er lykkedes mig at spare op til den uden at det er gået ud over den daglige økonomi II

II Fineste fredagsskumring på min vej. Når man bor i en stuelejlighed er det ikke ofte, at man får anledning til at nyde storslåede solopgange og nedgange, men i fredags, der var jeg heldig, og jeg tror aldrig, jeg bliver træt af sådan et syn her II

II Den største glæde i alle uger – selv dem hvor drømmetasker flytter ind – er nu alligevel den her skrubbe. Hun er så sjov lige for tiden. Nysgerrig, stædig, kærlig og i den grad ivrig efter at komme frem og følge med i alting. På nuværende tidspunkt drejer hun i en akse rundt om sig selv, ligesom hun bakker lystigt omkring i lejligheden. Og i går begyndte hun så at gøre de første antræk til at krybe fremad. Hun har travlt den lille dame, og jeg kan dårligt følge med, så hver dag er en påmindelse om at huske at nyde hende og være tilstede på hendes præmisser II

II Den knap 150 år gamle familiedåbskjole gjort klar til den store dag lørdag. Nola er ikke rigtig en blondekjole-baby, men det betød alligevel ret meget for mig at se hende i den kjole, som både jeg, min mor, mormor, oldemor og tipoldemor er døbt i II

II Mit hold. Og det aller bedste af slagsen ♥ II

II Højdepunktet på vores “tømmermændsdag” igår var helt klart de kagerester, som var tilovers fra festen lørdag. Det er dygtige Frederikke Wærens, som stod bag kagerne, og det gjorde hun altså godt. Vi havde valgt chokoladekagen her, en oreo-cheesecake og en hindbærkage, og alle tre smagte himmelsk. Kæmpe kage-succes. Og jeg har gemt et stykke til i dag også. Om mandagen tæller kagekalorier nemlig ikke … II

 

FREDAGSPOST

Godmorgen venner, rigtig glædelig fredag ♥

Den mindste skrubbe herhjemme besluttede sig for at starte dagen allerede kl 6, så vi har været tidligt oppe, og er således allerede igang med formiddagsluren selvom uret i skrivende stund ikke engang viser 8:30. Men det er nu ok, for måske jeg så kan få lidt af fredagens gøremål fra hånden allerede her fra morgenstunden. Morgenmaden er indtaget mens jeg sad og scrollede lidt blogs igennem, og det er nu tid til min faste fredagspost, inden jeg virkelig burde tage mig sammen til at få ordnet badeværelse. Det er gået lidt skævt med planlægningen med vores rengøringsdame, så badeværelset har ikke fået en ordentlig tur siden juleaften, ahem. Nu er det på stadiet hvor jeg nærmest bliver i dårligt humør af at være derude. Alle de nullermænd og kalk ødelægger mit zen. Kender I det? Nåh, men jeg kan jo nok ikke skrive mig ud af en rengøring, så lad os komme til sagen.

Fredag. Weekend lige rundt om hjørnet. For vores vedkommende er den altovervejende to-do at vi i morgen skal holde Nolas dåb. Jeg har været tidligt ude med planlægningen, og har derfor ikke rigtig stresset over festen. Men jeg kan godt mærke nu, at de sidste detaljer fylder en del, og nok også kommer til at gøre det i dag. Bordkortene jeg ellers havde kreeret, er desværre endnu ikke dukket op, så jeg skal have fundet på et alternativ i dag. Dåbskjolen skal stryges, de 75 honeycombs jeg har købt ind til bordpynt, skal foldes færdig, og taskerne pakkes, så vi ikke skal stresse over det i morgen tidlig, hvor der bliver nok at se til, eftersom vi skal nå ned og pynte op på H15 inden kirken. Phew. Selvom jeg glæder mig til dagen og til at fejre Nola med en hel masse mennesker, vi holder af, da kan jeg også mærke, at jeg også glæder mig lidt til på søndag og være på den anden side af det. Forventningens glæde kan være en hård nyser.

Således har vi holdt søndagen helt og aldeles fri for planer. Og jeg glæder mig. Håber vejret viser sig fra sin milde side, så vi kan komme ud og trille en lang tur, måske en frokost ude i byen? Eller wienersnask to-go fra et af favoritbagerierne? Jeg kunne fx godt snart snuppe en snurre fra Juno. Eller en fastelavnsbolle. Mere. Det er sidste weekend hjemme inden vi tager afsted på ferie, så det er jo med at frontloade lidt på fastelavnsbollerne.

Og ellers kan jeg jo passende skele lidt ned til denne uges omgang weekendtips. Here goes …

  • For at fortsætte hvor jeg slap, så vil jeg nærmest beordre dig til, at der skal mindst én fastelavnsbolle på weekendmenuen. Jeg elsker det stads, og fik min første igår. Yes, jeg er hende der stadig er forfalden til de helt old school man fik da man var lille med syltetøj i midten. 
  • Du kan også fryde dine øjne med et smut forbi den kommende Sluseholmen metrostation, hvor udstillingen Sydhavnen i Farver i denne weekend åbnes. 900 farverige fotografier der alle skal give et anderledes indblik i hverdagen i Sydhavnen præger metrohegnet. Flot ser det ud.
  • Anspore din januaroprydning i selskab med den meget omtalte Netflix-serie Tidying Up with Marie Kondo. Tænk at det kan lade sig gøre at blive en verdenskendt oprydningsekspert. Jeg kan ikke finde ud af, om det er galt eller genialt, men der er afgjort nogle gode tips at hente, selvom formatet er lige vel amerikansk. 
  • For lidt ekstra velvære på januar-kontoen, så holder yndlings yogacentret Senses i morgen lørdag åbent hus med gratis træning i deres studier på Frederiksberg , Amager og Brønshøj. Du kan finde nærmere info HER
  • Du kan også slå vejen forbi Østerbro, hvor Norman Copenhagen inviterer til lagersalg i deres butik på Østerbrogade. Starter i dag klokken 11 og fortsætter indtil 26. januar.  

VINTERRARHEDER

II H&M ULDFRAKKE II H&M FLÆSESKJORTE II APC FLØJLSNEDERDEL II DEAR DENIER CASHMERE TIGHTS II &OTHER STORIES STØVLER II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II

Altså hvor jeg bliver i godt humør af at se på de her billeder. De vidner om en ualmindelig rar søndag med anledning til store smil til fotografen og at kunne smide frakken selv her midt i de ellers vinterlige måneder. Billedet er skudt på en bænk (tilsyneladende en kær ven af rygere, uf se lige alle de skodder – folk burde skamme sig) på Bryggen, hvor det egentlig er alt for sjældent vi kommer, taget i betragtning at der er så fint der langs vandet og at det vitterligt bare tager os 10 minutter at gå derover. I søndags gjorde vi noget ved sagen og udnyttede fin vintersol – og trang til croissanter fra Il Buco, bevares – til at trille en tur over på den anden side af havnen. På vejen blev det tid til et billede-pitstop, hvor billederne her kom i kassen. Endnu engang var jeg trukket i mine nye fløjsnederdel fra APC, og denne gang parret med flæseskjorte fra H&M, som lige nu er sat ned til halv pris. For en sjælden gangs skyld var jeg ikke i sneakers, men havde istedet iført mig de eneste nogenlunde anstændige støvler, jeg ejer. Et par spidse ruskindsstøvler fra &Other Stories. Egentlig kunne de godt trænge til at blive udskiftet, men eftersom kontoen er tømt for at investere i denne drøm, da må det vente, til der igen er bygget lidt på opsparingen. 

I dag er sådan en dag, hvor humøret kan måle sig med det i søndags. Solen skinner fra en klar og vinterblå himmel. Ovennævnte drømmekøb er landet på matriklen denne morgen. Og efter ikke at have set det store til Mads i denne uge på grund af lange dage på arbejde, da har han taget tidligt fri i dag for at komme hjem og hygge lidt med os. Jeg har købt årets første fastelavnsboller og til at vi kan lave hjemmelavet varm chokolade. Jo, denne dag er i sandhed en god dag.