MIN GRAVIDITET – UGE FOR UGE

Jeg er gravid. Med en lille forårsbaby, der er sat til at komme i slutningen af marts. Og mens dette er min anden graviditet, er der intet, der var som sidst. Og det har ærligt sendt mig på gyngende grund.

Dette er min ærlige og sårbare graviditetsdagbog, om en graviditet der ikke kun har været glad. Om skamfulde følelser, jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle gøre af. Om de længste otte uger i mit liv, og om en lille håbefuld lykke der heldigvis lige så stille er begyndt at vokse sig større, som ugerne skrider frem.

Jeg vil ugentligt opdatere dette indlæg, og jeg glæder mig til at tage jer med, som ugerne går, og vi kommer tættere og tættere på at gå fra tre til fire. Har I spørgsmål undervejs, eller ønsker til særlige indlæg i forhold graviditeten, må I endelig skrive. Selvfølgelig er det ikke jer alle der vil finde sådan en graviditetsdagbog interessant, og det forstår jeg fuldt ud. Derfor lover jeg også at bloggen fortsætter med at være et miks af hverdagsglæder, garderobeindlæg, boligdrømme og stort som småt der imellem ♥

Uge 4

Vi kommer hjem fra sidste del af vores sommerferie fredag aften, og jeg glæder mig lidt til at tage en graviditetstest dagen efter. Min menstruation er sent på den, men med en mangeårig ustabil cyklus er det desværre ikke en garanti for noget, så jeg sætter ikke mine forventninger for højt. De seneste dage har jeg haft lidt småkvalme på underlige tidspunkter af dagen, og har i øvrigt været i et lunefuldt humør, ligesom min perioral dermatitis fra den ene dag til den anden er gået i udbrud, hvilket også kan være hormonelt betinget.

Lørdag formiddag sniger jeg mig til en test på badeværelset, uden Mads ved noget. Efter et langt minut kommer to streger frem på testen, men teststregen er ret svag, så jeg føler mig ikke overbevist. Der er noget med mavefornemmelsen, der ikke helt er der. Jeg beslutter at vente yderligere 48 timer, før jeg tester igen, som der bliver anbefalet på pakken.

De næste dage stikker min perioral dermatitis endnu mere af, og jeg er ærligt mega ked og frustreret over at føle mig så utilpas i min krop, så tanken om at skulle være gravid fylder næsten ikke.

Mandag tester jeg igen, og teststregen er lidt tydeligere end sidst men stadig ikke overbevisende. Den pessimistiske side af mig tænker, at det måske er, fordi jeg har haft en kortvarig graviditet, som er gået til, men at mit Hcg-niveau stadig viser sig i en somewhat-positiv test. Tirsdag, endnu en test. Det begynder at ligne noget, og jeg beslutter at indvie Mads i testen, og jeg får arrangeret det som en fin lille gave fra Nola og jeg. Han bliver selvfølgelig vildt glad, og jeg kan mærke håbet hos mig vokse.

Fredag tager jeg endnu en test, og denne gang kommer der hurtigt to lige tydelige streger. Jeg er også begyndt at få ømme bryster, og først nu begynder jeg at turde tro på det. Jeg er gravid.

Uge 5

Selvom jeg ikke længere er i tvivl om, at den positive graviditetstest er god nok, føler jeg stadig ikke rigtig graviditeten, og vi bliver derfor hurtigt enige om, at jeg skal booke en en tidlig scanning, så vi forhåbentlig kan se hjertelyd, og derefter det hele forhåbentlig bliver lidt mere virkeligt.

Uge 5 forsvinder i hverdagsliv (hej første uge tilbage efter tre ugers ferie, gisp) og forberedelser til den to års fødselsdagsfest for Nola, vi har planlagt til weekenden.

Uge 6

Fra den ene dag til den anden bliver jeg ramt af den ledeste kvalme, der slår mig fuldstændig omkuld. Fra morgen til aften har jeg kvalmen siddende helt oppe i halsen, er svimmel og så uendeligt træt. Jeg har ikke skyggen af overskud eller energi, og det udfordrer desværre min graviditetsglæde en del.

Med Nola havde jeg en smule morgenkvalme de første tre uger, men aldrig på et punkt hvor det ikke var til at holde ud, og ganske naivt havde jeg derfor tænkt, at det var mit privilige at være gravid på den måde. Men som jeg nok snart vil lære, er der ikke to graviditeter eller babyer i øvrigt, der er ens.

Uge 7

Er der virkelig kun gået en uge?!?! Evighedskvalmen føles til at have taget endnu et nøk op, og det suger al energi ud af mig. Ærligt har jeg svært ved at kæmpe mig igennem dagene med arbejde og familielivet derhjemme, og hver dag er jeg nødt til at gå op og lægge mig et par timer efter formiddagens møder og arbejde. På den front er jeg lettet over, at jeg stadig arbejder hjemmefra, fordi det så er nemmere at camouflere, hvor dårligt jeg har det på grund af graviditeten. Til gengæld gør det også bare mine dage endnu længere, fordi jeg om aftenen er nødt til at indhente det arbejde, jeg på grund af kvalmen ikke har nået i løbet af ugen. Det går desværre ud over bloggen, som jeg slet ikke kan finde overskud til.

Jeg græder mine første graviditetstårer i denne uge. En eftermiddag hvor jeg er nødt til at sige nej til at være med i Nolas (løbe)leg fordi jeg har ondt omkring bækkenet, og kun kan overskue at lægge ned. Lige der hader jeg at være gravid, og jeg bliver ked af at indse, at det hverken bliver første eller sidste gang, at jeg herfra kommer til at sige nej til Nola.

Jeg har det så dårligt over at have det sådan over en ønsket graviditet, men lige nu har jeg svært ved at se mig udover, at den stjæler alt det fra mig, som gør mig glad. Overskuddet, energien, lysten til at lave sjov og ballade med Nola og til at være en god og opmærksom kæreste over for Mads. Jeg trives slet ikke i at være den udgave af mig selv, og håber for alt i verden at det hele snart letter.

I denne uge har jeg booket os ind til en tidlig scanning hos Moderliv. Dem havde jeg et samarbejde med i min graviditet med Nola, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil bruge dem til denne scanning også i denne omgang. Nanna og Gitte, der har Moderliv, er de mest søde og empatitiske jordemødre, jeg har mødt, og jeg føler mig i så gode og grundige hænder hos dem.

Udover natuligvis at se og høre, hvad der gemmer sig bag min allerede oppustede mave, er jeg også især spændt på at høre den anslåede terminsdato, for som nævnt har jeg jo en lang og mangeårigt ustabil cyklus, og afhængig af hvilken beregning, jeg bruger, er jeg alt mellem uge 6 og 9 på nuværede tidspunkt.

Scanningen hos Nanna viser heldigvis et lille bankende hjerte og hun måler fosteret til at være knap en centimenter. Med det mål estimerer hun mig til at være 6+5 og med en anslået termin 1. april. Det er ret pudsigt for vores tidlige scanning med Nola viste også, at jeg var 6+5, og selvom det nok er lidt skørt, bliver jeg faktisk lidt rørt af sammenfaldet.

Således begiver jeg mig hjem med to bankende hjerter og en aprilbaby i maven ♥

Uge 8

HVORDAN kan dagene gå så langsomt? Det er ellers aldrig tilfældet, men lige nu føles de til at snegle sig afsted, mens jeg forsøger at holde mig ovenvande. Hvilket ikke går rigtig godt. På sin vis er jeg vel lettet over at min kvalme indtil videre ikke har ledt mig til at kaste op, men at have kvalme fra morgen til aften føles invaliderende nok i sig selv, og intet jeg spiser eller drikker kan holde det nede. Ting jeg lykkedes med at spise i går, kan pludselig trigge min kvalme i dag, og jeg snacker vandmelon og drikker solbærsaft i et væk.

Jeg har tid hos sygeplejersken til opstart af vandrejournal og svar på de blod- og urinprøver, jeg fik taget i sidste uge. Alle prøverne er heldigvis fine, og jeg bliver blot sendt afsted på apoteket efter seabands og B6 vitaminer, som der er oplevet gode erfaringer med til at holde kvalmen nede. Jeg krydser fingre!

Vi får fortalt begge vores familier, at Nola skal være storesøster, ligesom vi stille og roligt begynder at fortælle venner og veninder nyheden, efterhånden som vi ses med dem. I min sidste graviditet husker jeg det som om, at jeg havde lyst til at hele verden skulle vide om vores lykke, men denne gang har jeg det stik modsat, og jeg har svært ved at få tilløb til at få det sagt. Tænker det nok hænger sammen med at jeg føler mig så utilpas i min krop, og mest af alt har lyst til at gå i hi hjemme i sengen.

Uge 9

Vi bliver enige om at tage nogle dage op i mine svigerforældres sommerhus. Vi trænger begge til luftforandring efter de seneste ugers indelukkede hedebølge i byen, og jeg især trænger til et sceneskift fra kvalmehytten derhjemme. Jeg synes jeg oplever, at kvalmen er værst, når jeg opholder mig derhjemme (super upraktisk i øvrigt når man på 5. måned stadig arbejder hjemmefra), og jeg håber derfor i mit stille sind på en weekend i sommerhusland med fornyet mod og overskud.

Og det viser sig at være skønt med nogle dage væk fra hverdagen, selvom kvalmen desværre følger troligt efter, og derfor ikke helt giver mig det pusterum, jeg havde håbet på.

Uge 10

Hjemme og igang med hverdagen igen, og heldigvis er det sidste fulde uge fra hjemmekontoret, inden jeg fra næste uge igen begynder at have et par ugentlige arbejsdage fra vores kontor inde i byen. Og jeg glæder mig så, så meget til at komme afsted, fordi mine følelser omkring graviditeten efterhånden er en kende tyndslidte. Jeg har så svært ved at være i, at jeg ikke føler den samme overvældende glæde over min graviditet, som jeg gjorde med Nola, og skammer mig sådan over de følelser. De føles skamfulde i en tid med mere og mere fokus på alle dem, der kæmper for at blive gravide. Alle dem der ville give deres højre arm for at føle de graviditetsgener, jeg gør, fordi de ville være et tegn på, at deres drøm er på vej i opfyldelse. De tanker gør desværre, at jeg pakker mig selv og følelserne sammen, og har svært ved at dele ud til andre end Mads.

En klog veninde, som jeg ses med i denne uge, får mig heldigvis på bedre tanker, og minder mig om, at jeg ingen grund har til at skamme mig over mine følelser. Ikke to graviditeter er ens, og selvom omstændighederne er glædelige er det okay at synes det er svært, og mine veninder vil jo støtte og prøve at forstå uanset. Den påmindelse er lige hvad jeg trænger til, og min venindes kloge ord får mig igennem ugen med oprejst pande.

Uge 11

Og så begynder tingene ellers lige så stille at se lysere ud. Ovenpå hvad der føles som fem uendelige uger med kvalme dagen lang, begynder jeg at have små åndehuller, hvor kvalmen slipper sit tag. Et par timer sen morgen og formiddag, hvor jeg kan kende mig selv igen. Det og så at være tilbage på kontoret redder mig, og jeg begynder igen at have lyst til at gøre ting. Til at gøre noget ud af ting.

Jeg er dog stadig dødtræt, så overskuddet rækker ikke så langt, men bare det at det endelig går den rigtige vej er nok.

Uge 12

Sidste uge af første trimester, og hvor har jeg dog glædet mig til at nå hertil. Håbefuld omkring om kvalmen mon for alvor vil være på retur, som mange andre gravide også oplever.

Og heldigvis ser det også ud til at gælde mig, for det fortsætter med at gå den rigtige vej med kvalmen. Kæmpe, kæmpe yes! Kvalmen begynder nu at aftage så meget, at det kun er tidlig morgen og fra eftermiddagen og frem, at jeg er ramt, hvilket efterlader mig med næsten alle dagstimerne kvalmefrie. Det gør en verden til forskel for mit humør, og jeg begynder for første gang at glæde mig over graviditeten. Glæde mig til alt det, der venter. Især til nakkefoldsscanningen, der venter i næste uge af graviditeten.

Uge 13

Ganske ligesom graviditeten med Nola er jeg virkelig spændt på nakkefoldsscanningen. Nervøs, om man vil. Jeg ved godt, at statistikken selvfølgelig er på vores side, men tør alligevel ikke tro på noget, før jeg får syn for sagen. Om alt går vel, er planen, at jeg vil annoncere det på mit arbejde efter scanningen, og derefter også dele nyheden med jer. Jeg er træt af at gå og trække maven ind, og glæder mig til at kunne åbne op for, hvorfor det er, jeg har været helt ved siden af mig selv de sidste måneder. Det har været et skørt limbo at være fanget i. Ikke at kunne lade som om alt var fint, og samtidig endnu ikke føle sig klar til at dele årsagen til hvorfor.

Den 18. September har vi tid til nakkefoldsscanning, og alt er heldigvis lige som det skal være. Alle tallene er fine, og hjertet banker derudaf. Jeg er så lettet, og det samme er Mads, der græder stille tårer nedover sit mundmind. Følsomme mænd, findes der noget bedre? Med scanningen får vi rykket vores termin et par dage længere frem, så jeg går fra en april- til en martsbaby, og vi er dermed nogle dage tættere på at kunne få den kønsscanning, som vi begge er enige om, at vi gerne vil have.

Med nakkefoldsscanningen veloverstået begiver jeg mig ind i 2. trimester, og overskuddet vender heldigvis stille og roligt tilbage. Jeg har min første tur i fitness i 7 uger, og det føles vidunderligt. Også selvom mine træningstights sidder lidt vel stramt, og min top stumper lidt. Jeg er tilbage og det glæder mig uendeligt!

KALENDERKIG #39

Jeg var fuld af gode intentioner om, at jeg ville have nået at forfatte ugens kalenderkig i min frokostpause, men mandagsskæbnen ville, at vi stod op til et gabende tomt køleskab, og min pause blev derfor brugt på indkøb i stedet for blogskriv. Nu er vi snart nået til vejs ende for dagen, og jeg har endelig tid at sætte mig ned og få taget hul på ordene, imens jeg gør mig umage med at lukke øjnene for aftensmadroden omkring mig. Den må vente.

Ugens kalenderkig kommer nemlig her.

UGE 38

MANDAG

Jeg startede dagen stadig højt flyvende på weekendens godhed. Sådan en kærlighedsindsprøjtning er altså givet godt ud, også når hverdagen rammer igen, og det var rart at kunne starte ugen vel vidende at i weekenden, der har vi både set og hørt hinanden til fulde.

Arbejdsdagen er fløjet afsted. Jeg har en del strategiske projekter igang for tiden, og det er ofte dem, der ikke lader sig hurtigt strege fra to-do listen, men som man (jeg) altid skal danse lidt rundt om, inden jeg får fundet formlen på, hvordan jeg skal gribe dem an. Normalt er jeg nemlig verdensmester i at høste de lavesthængende frugter først, fordi jeg elsker at eksekvere, og de strategiske projekter er sjældent hurtige at eksekvere. Til gengæld er de sjove at lade sig opsluge af, og tiden går ofte stærkt i deres selskab. Som det altså også var tilfældet i dag.

Ellers er eftermiddagen og den tidlige aften bare gået med at være max en armslængde fra Nola, der har været usædvanligt mor-hungrende, formentlig fordi hun er blevet passet i weekenden.

TIRSDAG

Bliver en god dag, fordi den både byder på frokostpause i søde Annesofies selskab, og en eftermiddagsaftale på legepladsen med en veninde og hendes datter.

Mads har en sen dag på job, og jeg er derfor alene hjemme med Nola, indtil hun skal puttes, og dér er jeg sikker på jeg vil glæde mig til at overtage stafetten, og derefter forhåbentlig kunne synke blødt ned i sofaen uden alverdens med arbejde at skulle kigge på. Sidstnævnte er måske en kende ambitiøst, men det er en god gulerod at have for øje, og så kan jeg forhåbentlig bruge det som rettesnor til at effektivere arbejdsindsatsen indtil jeg skal hente Nola.

ONSDAG

En arbejdsdag uden bagkant, fordi det i dag er Mads, der henter Nola. Det giver altså en anden ro til arbejdsdagen!

Til aften har jeg en middagsaftale med et par veninder, og jeg glæder mig til en aften ude.

TORSDAG

I det store og hele en dag ligesom min onsdag. Farmor og farfar henter Nola, så jeg kan arbejde igennem, og så har jeg endnu en aftenaftale med en veninde.

Og så går jeg faktisk på weekend herefter.

FREDAG

Fredag har jeg nemlig taget en fridag. En dag bare til mig selv. Jeg havde håbet jeg kunne passe det ind med en frisørtid, men der var desværre ingen ledige tider, og i stedet er det min plan at bruge dagen på at klare nogle af alle de praktiske hængepartier, der har hængt lidt for længe herhjemme. Få ryddet ud i samlingen af gamle plakater og få dem sat til salg, ditto skal jeg få gjort med alt det tøj og de sko, jeg har liggende i en stor bunke i vindueskarmen, ventende på at jeg får taget mig sammen til at oprette salgsannoncer. Glæder mig til at få ryddet ud, og pakket væk.

Hvis energien er til det, vil jeg hente Nola tidligt fra vuggestuen, og tage hende med på Experimentarium, eller finde på noget andet hyggeligt vi kan lave sammen.

LØRDAG + SØNDAG

Og så går vi ellers en weekend i møde uden planer. Hvilket vi glæder os til. Der er dømt familiehygge med gode intentioner om at komme ud at opleve. En tur ud af byen for at tage på skovtur, finde en ny legeplads i byen, en tur i svømmehallen eller noget i den dur. Kompensere lidt for sidste weekend hvor Nola skulle undvære både mor og far. Det har hun sikkert for længst glemt til den tid alligevel, men jeg synes nu alligevel hun trænger til lidt ekstra nærvær fra os.

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Først lige en markering, dette er nemlig 200. udgave af min små glimt føljeton. Tænk engang! Det må være bloggens længstlevende indlæg, og jeg glæder mig i den grad over, at formatet stadig giver så god mening. Om muligt endnu bedre mening end nogensinde. Hyldesten til hverdagens små stunder synes særligt oplagt i en tid, hvor livet på grund af den evigt foranderlige verden omkring os er vendt på hovedet, og stadig er ved at finde sig til rette i nye former. Hverdagen er en konstant, selvom den kan gå op og ned, og det gør mig altid glad med den reflektion, indlægget her giver anledning til. Så, lad os snuppe 200 mere!

Ugen her er i denne omgang også ekstra rar at opsummere fordi den har været ladt til randen af gode ting. Både de små ting, der har kunne ophæves til at være en glimmerstund i hverdagens vante trummerum, og store ting, som i den grad definerer vores liv netop nu.

II Mens tiden på hjemmekontoret er blevet forlænget yderligere, er jeg glad for, at jeg har tvunget mig selv til at rette op på nogle af vanerne. Sørge for små åndehuller i løbet af arbejdsdagen. Og bestemt ikke den slags der kræver oprydning/tøjvask/etc. som det er alt for nemt at være forfalden til, når man arbejder hjemmefra. Nej, i stedet 10 minutter i løbet af dagen til enten at få lidt luft til benene eller til hovedet. Som her hvor jeg i selskab men den mest underholdende bog, jeg længe har læst, fik en lille pause fra skærmen, og kunne vende tilbage med friske tanker II

II Sofakartofler der nyder en rolig stund post arbejde og post vuggestue. Så ualmindeligt hyggeligt at ligge der helt tæt, og jeg stornyder så længe Nola gider det II

II Jeg udnævnte fredag til kagedag på hjemmekontoret, og som en vittig veninde skrev, indebar det vel så også fisk til frokost, som altid synes at gå hånd og hånd med kagedagen i kantineordninger. Og ja, selvfølgelig. Jeg holder kontorstandarden og havde spist en fiskefilet til frokost. Så er der da lidt der føles som livet på kontoret II

II Indtjekket på hotel lørdag eftermiddag og med tid til både lur, chips og brus i dynerne. Livet! Det føltes som ferie, og lidt som livet inden Nola, og selvom jeg savnede ca fem minutter efter at vi havde afleveret Nola hos farmor og farfar, er det bare så rart at kunne gøre det her i ny og næ. Tjekke ud fra hverdagen og forældrerollerne, og bare være kærester II

II Skidt pyt med at jeg ikke blev gift med ham i går, han er heldigvis stadig min, og han er den fineste jeg kender ♥ II

II Efter en veloverstået nakkefoldsscanning fredag føles det endelig rigtigt at dele med verden, at jeg gror et lille liv. Endnu et kærlighedsbarn som vi føler os uendeligt heldige over. En lillebror eller lillesøster til Nola i slutningen af marts. Graviditeten er også forklaringen på stilstanden herinde i sensommeren, fordi den slet ikke artede sig som med Nola. Men det kommer jeg tilbage til. For nu er det bare dejligt at kunne fortælle jer at kærligheden vokser herhjemme ♥ II

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Weekenden gik med fødselsdagsleben og starten på ugen er løbet fra mig, og således er vi altså nået til onsdag før jeg fandt tid at kaste et kærligt tilbageblik på den forgangne uges rare stunder. Jeg overvejede et kort øjeblik at skippe den i denne uge, men har erfaret, at I er rigtig mange, der holder særligt meget af lige netop denne føljeton, og derfor skal I ikke snydes. Det er i øvrigt også en kærkommen anledning for mig til at værne om de gode små stunder, og derfor udkommer jeg glædeligt i denne uge også.

Sidste uge var egentlig en lidt underlig størrelse; startede fuld af gå-på-mod med udsigt til endnu en uge tilbage på kontoret kun for at stå op til en tirsdag med melding om, at vi igen blev opfordret til at arbejde hjemmefra. Bedst som jeg endelig var sluppet fri af hjemmefængsletkontoret. Jeg besluttede dog at få det bedste ud af det, og gøre mig umage med ikke at falde i samme fælder hjemmefra, som jeg gjorde i første etape af hjemmearbejdet. Det hjalp på humøret at have taget en aktiv beslutning om at gøre nogle ting anderledes, og således endte ugens humør alligevel højt.

 

II En spontan (regnvåd) eftermiddag i Tivoli efter varm kakao og sjov til Nola. Hendes første møde med Rasmus Klump karrusellen og veteranbilerne, og hun har nærmest ikke snakket om andet siden. Vi må tilbage snart og med et turpas om armen II

II Hverdagsmorgen med glimmer på. Jeg er kæmpe fan af at sætte veninder i stævne til morgenmad på hverdage, fordi det er sådan en rar måde at komme godt fra start. Fyldt op på godt selskab og og god mad, og hverdagspraktikken bliver ikke udfordret af at der skal tænkes pasningsløsninger ind. Vi var på Madklubbens Bjørns, som for mig er et nyt bekendtskab. Maden var ganske fin, og det glæder mig at have et nyt sted i rotation til mine morgenmadsaftaler II

II Nola og onkel Lasse optaget af legesyge sæler i ZOO. Der skal virkelig noget med Nolas bevidsthed og forståelse for verden omkring hende lige nu, og det er første gang hun har været SÅ optaget af dyrene derinde. Sådan en fornøjelse for os alle at mærke hendes ægte begejstring for de mange store dyr II

II Sofa-sushi. Genialt. Og det var bare det II

II Min mini-me og bedste fødselsdagskumpan i hele verden, altså hende og hendes far, som trods alt også er ret vigtig for fødselsdagslykken med hans uovertrufne evne til at give gode gaver (her mener jeg det undertøj og pyjamas han forærede, og ikke det nye TV han på mirakuløs vis fik flettet med ind i gavepuljen, selvom jeg på ingen måde ønskede et nyt #mænd) og lave lækker mad II

KALENDERKIG #38

Snart er første uge tilbage på hjemmekontoret gået, og denne gang gør jeg mig umage. Umage med ikke at lade arbejdsdagen flyde ude, umage med at holde en ordentlig frokostpause og ikke bare en hurtig rugbrødsmad der indtages, mens hænderne stadig flyver henover tasturet, umage med at væk fra skærmen og få noget luft til hoved og ben i løbet af arbejdsdagen, og umage med at huske at praktiske gøremål herhjemme ikke skal forstyrre arbejdet. Og det er virkelig rart at være bevidst om, hvor jeg kan gøre en forskel for at holde humøret oppe i forhold til sidste gang. Det går godt indtil videre, og det hjælper så klart også at vide, at det for denne gang forhåbentlig bare er for en stærkt tidsafgrænset periode, hvis altså smittetallene snart begynder at gå den rigtige vej igen.

Derfor det med højt humør og overskud at jeg går ind til denne nye uge, og jeg glæder mig på de gode ting, der fører med sig.

Ugens kalenderkig kommer her.

UGE 37

MANDAG

Mit mandagsoverskud hænger måske også lidt sammen med, at jeg i dag havde tid til min månedlige massage. Hvilken måde at starte både dagen og en ny uge på. Derfra synes det ingen sag at vende snuden hjem mod hjemmekontoret og kaste mig over dagens opgaver. Dagen er fløjet afsted, og inden længe vil jeg hente en stykke overskuds-fødselsdagskage fra køleskabet til at forsøde den sidste rest af arbejdsdagen med, inden Mads og Nola kommer hjem og har klaret dagens indkøb, så vi derfra bare skal hygge.

I aften har jeg lidt blogarbejde at se til, og ellers vil jeg bare nyde en aften uden planer ovenpå tre dage med fødselsdagsgæster i weekenden.

TIRSDAG

Starter jeg dagen med en hurtig morgenmadsaftale med en veninde på Absalon, inden vi hver især sætter kurs mod hjemmekontoret. For mit vedkommende er det hente-dag, så jeg pakker computeren sammen allerede kl 15 for at hygge med Nola om eftermiddagen.

Til gengæld kommer jeg så ikke udenom at skulle bruge aftenen på at indhente det sidste arbejde, men forhåbentlig det bare er en effektiv times arbejde, inden jeg kan holde helt fri.

ONSDAG

Har jeg endnu en komprimeret arbejdsdag, fordi jeg om eftermiddagen skal til min vanvittig seje venindes PhD forsvar på Panum. De nye corona-restriktioner gør, at vi desværre ikke må blive og fejre hende i flok efter forsvaret, så derefter bliver det bare et hurtigt tillykke med hendes nye titel, inden jeg suser hjem til en aften sammen med Mads og Nola.

TORSDAG

En fuld dag til at arbejde igennem, inden weekenden sætter ind i morgen. Til Instagram har jeg desuden deadline på et samarbejde i dag, så det skal også lige flettes ind i løbet af dagen, og jeg håber at nå det hele i tide til at kunne holde aftenen computerfri. Det føles ekstra tiltrængt at gøre, når man arbejder hjemmefra.

FREDAG

Har jeg taget en halv fridag, som skal bruges på en god morgenmadsdate med Mads, der også har taget en halv fridag. Denne dag skulle jo have været starten på vores bryllupsweekend, og det kommer uden tvivl til at rumstere i tankerne henover weekenden. Derfor har vi besluttet at omfavne det, og gøre et stort nummer ud af weekenden, selvom det altså ikke bliver med bimlende kirkeklokker og kærlighedsfest.

LØRDAG + SØNDAG

Lørdag afleverer vi Nola til farmor og farfar i løbet af formiddag, og så kan vores kærlighedsweekend ellers for alvor gå igang. Lige nu er vores hedeste drøm en uforstyrret stund i træningscentret og en frokost uden hensyn til Nolas spisepræferencer, inden vi om eftermiddagen tjekker ind på Hotel Coco, hvor vi har beholdt vores reservation, der ellers var tiltænkt bryllupsnatten. Jeg pønser på en eftermiddagslur i de bløde hoteldyner og et langt bad. Det synes som en passende optakt til aftenen, hvor vi har inviteret vores nærmeste venner til først drinks på Bar Next Door efterfulgt af middag på Oysters & Grill. En fejring af kærligheden omkring os!

Når der ikke er plads til mere mad eller drinks, glæder jeg mig til at gå omkuld i sengen på Coco.

Søndag vil vi finde et sted at spise en lækker morgenmad, inden vi henter Nola hjem fra farmor og farfar, og resten af dagen bare skal gå med søndagshygge og lidt ekstra kys og kram.