SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Så er der mandagspost. Skrevet under dynen på sofaen, hvor der bliver holdt siesta. For mit vedkommende med blogskriblerier og for Mads’ med VM. Ret perfekt konstellation, for så er der ingen af os, der behøver have dårlig samvittighed over at være opslugt af noget, der ikke involverer den anden. Jeg har virkelig nydt, at ferien her har givet tid til at blogge dagligt, hvor jeg ellers derhjemme er nødt til at planlægge en stor del af mine indlæg forud, for at få hverdagslogistikken til at gå op. Ordene kommer bare nemmere til mig, når de er mere spontane, og jeg glæder mig til at kunne fortsætte den rytme, når jeg om tre uger går på barsel og får uendeligt meget fritid, indtil baby beslutter sig for at melde sin ankomst. 

Idag er skriblerierne dedikeret en god håndfuld små glimt fra ugen der gik. Og hvilken uge; fra en mandagsmorgen der bød på uovertrufne croissanter i en hotelseng i Paris til en magisk solnedgang søndag aften i Portugal … 

II Mandage der byder på – efter sigende – Paris’ bedste croissant er altså lidt bedre end en gennemsnitlig mandag II

II Mine nye fine espadrilles nåede at komme lige som vi var hjemme og vende mellem Paris og Portugal. Perfekt timet til en uge i sydens sol II

II Vi var tidligt oppe onsdag for at nå et morgenfly til Faro. Til gengæld betød det også, at vi var fremme til at sætte tænderne i et par sprøde pizze og feriens første øl (som kom Mads mere tilgode end undertegnede) allerede til frokost, og det er altså ikke nogen dum måde at starte ferien på II

II Aftenudsigten var vores altan. Den kommer jeg altså til at savne. Tænk hvis man kunne bo med udsigt til vandet. Jeg føler mig ret overbevist om, at man ville være et lidt lykkeligere menneske på den måde II

II Feriemorgenbord med rigeligt kulhydrater. Det hører sig ligesom til II

II Huset overfor vores lejlighedskompleks har den yndigste lille gårdhave, og jeg bliver simpelthen så betaget af den, hver gang vi går forbi. Der blegner vores tørre altankasser og enkelte hortensia i gården altså lidt ved siden af II

II Se lige en aftenudsigt vi havde fornøjelsen af igår, hvor alt var indhyllet i det fineste lyserøde skær ♥  II 

OOTD: WHITE SENSATION

II MANGO KJOLE (gammel, lignende HER) II ELLOS ESPADRILLES II ØRSKOV NET II

Hej venner, glædelig søndag ♥

Har I haft en god weekend? Jeg kunne fornemme på diverse sociale media updates at det regnede hjemme over Danmark igår? Jeg tænker egentlig at det var meget rart og tiltrængt ovenpå hvad der føles som uendelige solskinsdage? Sommerregn kan altså også noget. Så længe det stopper igen, bevares. Her i Portugal fortsætter sommervejret, og med temperaturer omkring 27-28 grader hver dag skal vi ikke beklage os. Heldigvis blæser der en frisk vind ind fra Atlanterhavet, så varmen er på intet tidspunkt uoverkommelig. Ikke engang for en højgravid, hvilket jeg ellers havde været lidt spændt på.

Selvom vi faktisk kun er halvvejs på ferien, føles det allerede som om vi har været afsted i en evighed, og dagene er faldet ind i en rar rytme, hvor morgenen bruges på lækker morgenmad på vores altan, formiddagen på stranden, dernæst siesta hjemme i lejligheden med god frokost og plads til en middagslur, inden vi snupper eftermiddagstimerne ved poolen. Easy living! Stranden i Albufeira er upåklagelig, men det er også, hvad der er at sige om området, for byen har virkelig ikke meget charme – især ikke om aftenen, hvor den udvikler sig til en klassisk charterby. Vi priser os derfor lykkelige for, at vi har prioriteret at have en lejlighed hernede, så vi slipper for at skulle slæbe os ud at spise på dyre – og oftest dårlige – turistfælder hver dag. Generelt kan jeg bedre overskue ferier, hvor vi er bor i en lejlighed fremfor hotel. Det føles mere hjemligt og afslappende på den måde, og så må jeg også indrømme, at jeg oftest allerede ganske få dage inde i ferien er træt af at skulle spise alle måltider ude, fordi et hotelværelse ikke rigtig efterlader plads til gastronomiske udfoldelser. Vi bor i denne lejlighed, som er booket via Airbnb, hvis nu nogle skulle være nysgerrige. 

Billederne er fra vores aftengåtur igår, og jeg følte mig meget white sensation agtig i hvid kjole og omgivet af hvide huse. Kjolen er en ældgammel sag fra Mango, som blevet hevet frem fra gemmerne i forbindelse med vores kælderoprydning, da det viste sig, at maven stadig kunne skrues ned i den. Sammen med mine nye stribede espadrilles fra Ellos, som koster den nette sum af 140kr, udgør den et ret perfekt sommerferieoutfit. 

NAVNELEG: HVAD SKAL BABY HEDDE?

Vi har endelig lagt os fast på et navn til baby. Det tog os så også kun seks måneder og en hulens masse vægelsind. Egentlig var vi ret enige om, hvad retning vi gerne ville i, det var bare så svært at finde navnet. Det navn, som – hvis hun selvfølgelig kan identificere sig med vores valg – skal følge vores datter resten af livet, og som bliver det første afsæt, hun kommer til at give hos de mennesker, hun møder på sin vej. Hendes navn. Faktisk har jeg syntes det var lidt angstprovokerende at vælge navnet, for hvad nu hvis vi, efter at navnet officielt er blevet hendes, fortryder? Bordet fanger jo ligesom når først de officielle dokumenter er udfyldt. I lang tid arbejdede vi derfor med en top 3, så var der ligesom lidt at vælge og vrage fra og der var stadig en way out hvis nu navnet alligevel skulle vise sig at være helt skævt. Listen med muligheder gjorde dog også bare, at vi egentlig fortsatte med at være i tvivl istedet for at begynde at tage ejerskab til et navn, til det navn, som inden længe bliver vores datters. Vi savnede at have et navn at kalde hende inde i maven, et navn til at gøre hende lidt mere virkelig og ikke bare en ‘hende’. For en måneds tid siden blev vi derfor enige om at gå med det navn, vi de seneste uger var vendt tilbage til igen og igen. Og nu hvor navnet har rodfæstet sig hos os, så føles det heldigvis helt, helt rigtigt.

Hvad navn vi er endt på, må I vente lidt med at finde ud af, men til gengæld tænkte jeg det kunne være sjovt at dele nogle af de andre pige- og drengenavne, vi har haft spil … og hvem ved, måske nogle så alligevel kan gætte, hvad navn vi er endt på.

Pigenavne vi har overvejet:

Ingrid
Lola
Ellie
Vera
Agnes
Vilje
Vilde
Noma
Hannah

Og drengenavne, indtil vi fandt ud af at vi skal have en pige:

Alfred
Bille
Buster
Anton
Storm
Konrad
Wilfred
Elvin
Elton
Herman

FREDAGSPOST

Nåh venner, er weekendstemningen derhjemme så småt ved at indfinde sig? Her måtte jeg lige tænke mig om en ekstra gang, inden jeg kunne slå fast, at det i dag er fredag, men efter en uge i ferieland er dagene så småt begynde at glide lidt ind og ud af hinanden. Og jeg elsker det. I hverdagen er alting meget skemalagt og kontrolleret for mig, og jeg er vanvittig dårlig til ikke hele tiden at være igang med ét eller andet, så det er virkelig sundt for mig at gå i feriemode. Dagene går med at læse, sole, bade, spise god mad, som vi nyder på vores altan, og bare være. Jeg har ikke haft hverken makeup eller undertøj på, siden vi kom onsdag morgen, og for en der normalt ikke engang kan tage i fitness uden mascara på, er det altså lidt af en bedrift. Apropos mit indlæg igår, så er jeg efter 48 timer i Portugal allerede i en helt andet og bedre sindstilstand end jeg har været de sidste tre uger, så tænk bare hvad det kan blive til efter en hel uge. Måske jeg jeg til den tid lige skal bede Mads holde et vågent øje med, at jeg rent faktisk får anstændigt tøj på, inden dagene på kontoret igen kalder.

Med fuldt overlæg har vi derfor heller ikke nogle planer for weekenden andet end bare fortsætte med at lave så lidt som muligt. Hvis nu I til gengæld mangler ideer til, hvad I kan bruge de kommende dage derhjemme på, så har jeg som vanligt samlet et par forslag nedenfor.

  • Udnytte at stort set alle butikker og webshops nu har startet udsalg, og heldigvis starter de fleste med at sætte ned med 40% rabat, så der er altså allerede nu god mulighed for at gøre sig nogle gode kup. Jeg bl.a. et godt øje til den her ternede blazer fra Stella Nova, som jeg har haft på ønskesedlen siden den kom i butikkerne i vinters. 
  • Se Petra får en baby på DR, hvis ikke du allerede har set den. Det er simpelthen så godt og underholdende tv, også selvom man ikke er forældre eller på vej til at blive det. Man kommer helt tæt på alle de følelser der er forbundet med at skulle være forældre, og så er Petras kæreste Asbjørn simpelthen genial. Han måtte gerne få sin egen dokumentar, hvis det stod til mig. 
  • Skyndige dig at købe romanen Små påsatte brande af Celeste Ng og komme igang med læsningen med det samme. Jeg har lige færdiggjort bogen her til morgen, og det er altså en af de fineste og mest underfundige fortællinger, jeg længe er stødt på. Reese Witherspoon er lige nu igang med en filmatisering af bogen, og jeg glæder mig allerede til den kommer. Tænk Big Little Lies møder Desperate Housewifes og du er godt på vej. 
  • Lade dig ramme af fodboldfeberen og udnyt det gode vejr til at se Danmarks første VM-gruppekamp mod Peru på et af de mange steder rundt om i landet, hvor kampen vises på storskærm. Uanset om man er fodboldinteresseret eller ej, så kan man altså ikke undlade at lade sig rive med af stemningen, da danskerne samles om vores drenge der kæmper i Rusland. Kampen er i morgen klokken 18, og DR har lavet en oversigt over, nogle af de officielle storskærms-arrangementer rundt om i landet. Bland andet kan du tage i Parken i København eller Havnen i Aarhus og se kampen. 
  • Tage på isudflugt til Vesterbrogade 206, hvor konceptisbutikken Øriginal Is, der på Bornholm er blevet populære med deres hippe is-ruller, for nylig har slået dørene op. Faktisk har Tipster netop nu en kampagne, hvor du kan få to bæger is hos Øriginal for prisen på 1, men de sælger hurtigt, så du skal skynde dig. 

OM BABYBEKYMRING, TVIVLSOMME FERIEPLANER OG HJÆLP TIL SINDSRO

I dag er jeg gået ind i min 34. uge som gravid, og selvom vores nu 2 kilo tunge og 40cm lange baby ikke fylder så meget her på adressen, så gør hun det i den grad uden for bloggen. Både fysisk og psykisk. Jeg har indtil nu været virkelig priviligeret og har haft en nem og ukompliceret graviditet uden alt for mange af de graviditetsgener, man ellers gerne hører om. Jovist, der var lige de der 12 uger med kvalme og ekstrem træthed i starten af min graviditet, men eftersom det forsvandt som dug for solen fra nærmest den ene dag til den anden, er mindet om dem efterhånden også ret udviskede. Jeg har ikke været plaget af ondt i bækkenet, tissetrang om natten eller madlede, hvilket også har gjort, at jeg har kunne fortsætte min hverdag, ganske som jeg plejer. Med mit fuldtidsarbejde som PR manager, bloggen der tegner sig for et deltidsarbejde, min træning og et væld af aftaler derudover. Alt har været godt, og første og andet trimester gik uden at jeg blev hende den overbekymrede gravide, jeg ellers havde en bange anelse om, stod på lur til at melde sig ankomst hvert øjeblik det skulle være. 

Det var alt sammen indtil en ny virkelighed ramte mig for tre uger siden, og kroppen begyndte at sige fra over for det tempo, jeg har kørt den i. Over et par dage havde jeg mere eller mindre konstante plukveer. Ikke nogle der gjorde ondt, men med en livmoder der var konstant spændt op og på overarbejde. Bækkenet begyndte at være ømt, og jeg fik daglige jag ned i underlivet. Søvnen begyndte at drille, kvalmen vendte tilbage om morgenen og jeg havde en følelse af, at baby pludselig lå meget langt nede i bækkenet og ikke havde plads nok til at bevæge sig. Ingen af delene er unormale i en graviditet, når man er på det stadie, jeg er i nu, men fordi jeg indtil for ganske nylig ikke har mærket det store til min gravide krop, så gjorde det mig urolig og utryg. Vi er så tæt på målstregen nu, og ubærlige tanker om, at noget skulle gå galt begyndte pludselig at fylde en hel del. Jeg blev pinligt bevidst om, at jeg måske ikke har været god nok til at passe på mig selv og det liv, der vokser inden i mig. God nok til at give det plads og ro, og erkende at det er ok at sætte tempoet ned, selvom man ikke har lyst til at behandle graviditeten som en sygdom.

Nogle uger gik uden at plukveerne og overskuddet blev bedre, men med en forestående ferie til først Paris og dernæst Portugal, og derefter 12 dage tilbage på arbejde inden jeg går på barsel, blev det lidt et spørgsmål om at “hænge i og holde ud”. De scanninger og skøn vi har haft på baby har jo alle sammen været fine, så rationelt burde alt jo være ok, messede både Mads og jeg til os selv, og gjorde et ihærdigt forsøg på at parkere babybekymringerne og min voksende uro i krop og sind, samtidig med at jeg skruede ned for min træning og aftaler efter arbejde. Lige lidt hjalp det dog, og jeg havde virkelig svært ved at finde ud af de signaler, min krop og mit hoved sendte mig. Som bosat på Vesterbro, hører jeg til Hvidovre hospital og den travle fødegang her har desværre ikke meget overskud til (bekymrede) førstegangsforældre. Jeg har set en jordemoder derfra én gang og har først tid næste gang om tre uger, hvor jeg har fire uger til termin. Når uroen og bekymringerne har sat sig godt og grundigt fast, er det ret lang tid at vente, og jeg besluttede derfor at ringe til Hvidovres jordemodecenter for at få luft for mine bekymringer omkring de hypigge plukkeveer og jag i underlivet. Efter at have ventet i telefonkø i en lille halv time kom jeg igennem til en jordemoder, som omend sød og rar, desværre ikke rigtig formåede at hverken høre eller afhjælpe min uro. Med besked om at tage den lidt mere med ro, gå i sko med god stødabsorbering, og ellers bare lytte til min krop, ringede vi af, og hun bevægede sig videre i køen af telefonopkald fra gravide. Problemet er bare, at det der med at lytte til min krop og følge min mavefornemmelse, det er altså nemmere sagt end gjort, når intet i min krop, er som det plejer at være. Jeg kender ikke den og dens signaler længere og min følelse af at være i kontrol med min krop forsvandt sammen med min talje og indadvendte navle. 

Nåh, men i fredags blev det så langt om længe ferietid, og jeg gik ind til det med et håb om, at knap to uger væk fra arbejde og hverdagens gøremål forhåbentlig kunne få både min overanstrengte krop og hoved til at slappe lidt af. Vi tog afsted til Paris, men allerede fredag aften knækkede filmen for mig. En lang dag på farten, bagage på slæb og op ned af metrotrapper havde gjort min mave endnu mere spændt, og da vi sent fredag aften endelig kunne gå omkuld på vores hotelseng, havde jeg mest af alt lyst til at aflyse alle ferieplaner for istedet at komme hjem i trygge omgivelser – og i nærheden af Hvidovre hospital, hvis nu plukveerne skulle udvikle sig. Jeg var overtræt og overbekymret, men Mads gjorde sit aller bedste for at give mig ro. Vi blev enige om lige at give den nogle dage, og så måtte vi tage stilling til Portugal, som de kommende dage skred frem. Næste morgen synes jeg det hele så lidt lysere ud (jeg har altid et lettere sind om morgenen end om aftenen) og vi begav os ud i de parisiske gader med en aftale om at tage det hele i et stille og roligt tempo. Hvilket i bagklogskabens lys er lettere sagt end gjort på en storbyferie. De følgende dage gik ok uden at være rigtig gode. Vi lavede ikke rigtig andet end at spise god mad og tulle rundt i byen, og selvom der blev indlagt eftermiddagspauser hjemme på hotellet, var min krop stadig på overarbejde, hvilket gjorde at bekymringerne heller aldrig rigtig fik lov at stilne af. Jeg begyndte at glæde mig lidt til at lande hjemme i København mandag aften .. og gruede for allerede onsdag morgen at skulle afsted igen blot for denne gang at være endnu længere væk. Jeg var så ked af at have det sådan med ferier, vi ellers havde glædet os rigtig meget til. Vores sidste ferier, bare Mads og jeg, inden vi bliver forældre, og inden ferieagendaen kommer til at se ganske anderledes ud end vi har været vant til. Og jeg kunne mærke, at især Mads efterhånden var ked af, at jeg ikke kunne tage en beslutning om, hvad der skulle ske med turen til Portugal. Jeg havde bare så svært ved at sige højt, at jeg ville være tryggest i at aflyse, selvom det i weekenden var det jeg havde mest lyst til. Det føltes på en eller anden måde også bare som en fallit at lade måske irrationelle bekymringer gå ud over en ferie. 

Som et sidste forsøg på at give mig noget ro kom vi til at tale om en privat jordemoderkonsultation, og dét kunne jeg mærke var en god ide. Jeg skyndte mig derfor at tjekke Moderlivs ledige tider tirsdag, som var den eneste dag, vi havde hjemme, mellem Paris og Portugal, og heldigvis kunne jeg komme til allerede om morgenen. Som I måske husker, var det også Moderliv vi var forbi i starten af maj for at få lavet en 3D scanning og vi havde simpelthen sådan en god oplevelse dernede, som jeg også skrev om her, så jeg var ikke i tvivl om, at den private jordemoderkonsultation skulle finde sted her. 

I tirsdags havde jeg så tid til en konsultation hos jordemoder Gitte, og allerede fra første håndtryk havde jeg en god fornemmelse. Ligesom Nanna, som vi var heldige at blive scannet hos, er Gitte simpelthen det sødeste væsen, og hun har sådan en god ro og empati over sig, som det er umuligt ikke at lade sig smitte af. Gitte tog sig god tid til, at jeg fik luft for mine tanker og bekymringer, og hun fornemmede lynhurtigt, at jeg mest af alt havde brug for tryghed. Tryghed i alt så ud til at være, som det skal, og tryghed i at vi næste morgen kunne tage afsted til Portugal, som ellers de sidste par dage havde hængt i en tynd tråd. Gitte lyttede og vejledte ud fra de bekymringer, jeg havde. Med konkrete svar, der var til at forholde sig til, og ikke blot vage retningslinjer eller opfordringer til at følge min mavefornemmelse. Hun mærkede grundigt på maven, og selvom hun bekræftede mig i, at baby allerede ligger meget langt nede i bækkenet, så gjorde hun det på en måde, hvor jeg ikke blev bekymret, og istedet gav mig en tro på, at det er helt fint og at baby trives. At mine plukveer ikke skal give anledning til bekymring med mindre de forværres og bliver smertefulde. Gitte gjorde, at jeg igår morges satte mig til rette i flyveren mod Portugal med en hel anden sindsro end jeg har haft de sidste tre uger. En privat jordemoderkonsultation hos Moderliv koster kun 275kr, og det er ingenting i forhold til hvor meget du får igen i løbet af de 4o minutter, konsultationen varer. Du får nemlig en ro og tryghed i din graviditet, som jeg desværre oplever, at de offentlige jordemødre ikke har tid til at give, hvor end jeg tror, at de gerne ville det. 

Vi har kun haft 30 timer i Portugal og alligevel kan jeg allerede nu mærke, hvordan den her ferie var lige præcis dét, min krop og jeg havde brug for, og jeg er så glad for, at jeg fik hjælp til at få den ro, det krævede, for at jeg kom afsted. Og det tror jeg også Mads er, som han lige nu ligger på sofaen med en ferieøl i den ene hånd, chips i favnen og ser VM åbningskampen med en barnlig – og virkelig sød – glæde.