MIN FORTÆLLING OM AT GÅ TIL PSYKOLOG FOR AT PASSE PÅ MIG SELV

Indlægget er udgivet i et samarbejde med Encounter og psykolog Neela Maria Sris

Det har været en stille uge i blogregi. Vi har været lagt ned af sygdom og et par hårdt bookede arbejdskalendere, der skulle balanceres samtidig med, så overskuddet har ærligt ikke været til bloggen. Noget jeg for ikke ret længe siden ville have været slem til at slå mig selv i hovedet over. Givet mig selv en lille mental stikpille og en mavepuster over ikke at kunne mestre alting på én gang. Men, det arbejder jeg på at holde op med. Sådan for alvor. Og derfor har jeg siden november gået hos en psykolog, der blandt andet skal hjælpe mig til at blive bedre til netop det. At blive bedre til at holde af mig selv, og ikke altid kun se mit bæger som halvt fyldt.

Psykologen jeg går hos, er Neela. Hun står bag psykologhuset Encounter, hvor jeg altså siden november er kommet for at tage mig kærligt af mig selv. Det har taget tilløb af komme hertil. Neela skrev nemlig allerede tilbage i august og spurgte til, om jeg kunne være interesseret i et samarbejde, hvor jeg med mit talerør her kunne være med til at gøre det at gå til psykolog til et lige så almindeligt valg som at gå til fysioterapeut eller kiropraktor, når man har en fysisk skavank. En intention jeg virkelig godt kunne se fornuften i, men som jeg også skal være ærlig og indrømme, at jeg til at starte med var noget usikker omkring at involvere mig i. Der kan nemlig være mange tabuer forbundet med at gå til psykolog, og havde jeg sådan lyst til at flage med, at jeg var en af dem, der gik hos en? Mailen fik lov at stå ubesvaret ….

Heldigvis gav Neela ikke sådan op, og hendes invitation blev ved med at rumstere. Tanken om rent faktisk at være med til at kunne inspirere flere til at unde sig selv at gøre noget godt for deres mentale velbefindende ved at gå til psykolog, tiltalte mig, og efter lidt (lang) betænkningstid kom jeg frem til, at jeg gerne ville give det en chance, og det første møde med Neela kom i stand.

Og det har gjort mig godt. Så godt at jeg nu er klar til at dele lidt ud af den mentale rejse, jeg har og er på. En rejse for at give mig selv et mentalt pusterum og være lige så anerkendende og rar ved mig selv, som jeg forsøger at være ved andre.

Det der med at være sin egen værste kritiker, er vi nok mange der kender til? Jeg gør. Og i sådan en grad, at jeg aldrig sidder tilbage med en følelse af, at det jeg gjorde var godt nok. Altid kunne det have været gjort lige en my anderledes eller bedre, og altid burde jeg have gjort noget mere. Aldrig i mål, altid på vej. Selvom der måske godt kan være noget motiverende og en stærk drivkraft bag den indstilling, er det altså også benhårdt for ens mentale velbefindende altid at få serveret manglerne istedet for kvaliteterne. Og for mig var det nået til et punkt, hvor selvkritikken også var begyndt at gå ud over Mads. Hvor han også blev ramt af min trang til, at tingene altid skulle gøres bedre. Det duede ikke, og jeg var træt af at være sådan en mavesur type over mig selv, og i tilfælde også over for Mads. Endnu mere træt blev jeg ved tanken om, at det måske også var et selvbillede jeg med tiden ville få givet videre til Nola. For alt i verden ønsker jeg nemlig ikke, at hun skal være lige så hård ved sig selv, som jeg igennem tiden har været det.

Så det var altså mit udgangspunkt. Et ønske om at komme til Neela for at få hjælp til at vende det negative og drænende tankemønster, jeg så længe jeg kan huske, har udsat mig selv for. Hvordan er det så gået?

Godt. Det er gået rigtig godt. Og selvom den slags selvfølgelig er en proces, er jeg nået langt med mig selv. Jeg er ikke i mål, men jeg er godt på vej, og jeg har allerede kunne notere en mærkbar forskel i mit mentale overskud. At jeg ikke bruger en masse tankevirksomhed på at slå mig selv i hovedet over, at jeg for eksempel ikke i denne uge har lavet det indhold til bloggen, jeg ellers gerne ville, er bare ét eksempel. Tolerancen er blevet større og jeg er endelig på vej til at knække fidusen til den der pyt-knap, rigtig mange af os ville ønske, vi var bedre til at huske og bruge.

Det bedste af det hele er næsten, at det blot er via samtalen med Neela og små enkle hjemmeøvelser, at forandringen er sket. Neela er psykolog inden for den kognitive filosofi. Hun tror på positiv forandring ved hjælp af terapi, og er opsat på at dele ud af håndgribelige værktøjer, der kan hjælpe både på hverdagens små udfordringer, men også på de problemer der er af sværere karakter, og som modarbejder os i at leve det liv, vi gerne vil leve. Og så er hun på en mission for at nedbryde de fordomme og tabuer, mange forbinder med at gå til psykolog. Og helt personligt ønsker jeg for hende, at den mission lykkes.

Så her er jeg, 31 år gammel, for det meste glad og lykkelig i mit liv, og alligevel går jeg til psykolog. Og det er jeg stolt over. Stolt over at tage mig selv og mit indre seriøst nok til, at jeg gerne vil passe på begge. Arbejde med de dele af mine tanker og adfærd, der gør mig mere skidt, end de gør godt. At gå til psykolog hjælper mig til at gøre mig bevidst om, hvad det er, jeg hver dag giver videre til mig selv, og til Mads og Nola, ligesom det hjælper mig til at forandre de ting, jeg håber at forandre. Præcis ligesom når jeg vælger at bruge tid i fitness for at være fysisk stærk og i den form, jeg foretrækker. Det samme under jeg min psyke.

Det var min fortælling. Begyndelsen på den. Forløbet med Neela er ikke slut endnu, ej heller er mit fokus på at unde mig selv og mit liv oprigtig glæde og overskud. Det håber jeg aldrig slutter. Og af og til er en psykolog et ret fint sted at starte, hvis det halter med det mentale overskud.

NÅR DER GÅR SPORT I GENBRUGSTANKEN

II ARKET CARDIGAN II GANNI KJOLE II PICO HÅRBØJLE II &OTHER STORIES STØVLER II MARNI TASKE II

Jeg er snart tre uger inde i mit nytårsforsæt om at købe brugt frem for nyt, og selvom det stadig er early days, kan jeg virkelig mærke, at jeg er top motiveret for projektet. At jeg virkelig har lyst til at lykkes, og sådan for alvor få det ind under huden at shoppetrangen skal stilles med brugte glæder fremfor nye.

Og jeg er kommet godt fra start. For nogle uger siden skrev jeg jo, at jeg drømte om en comfy cardigan til garderoben. Jeg har manglet den i evigheder, og nu ville jeg gøre alvor af jagten. Af genbrugsjagten. Skæbnen ville, at jeg allerede et par dage efter at jeg havde udgivet indlægget, fandt cardiganen fra ARKET på Trendsales. Næsten ny og til under halv pris. Jeg slog til med det samme, og har siden da nærmest ikke været ude af den. Så godt og rigtigt et køb, og som gør mig ekstra glad, fordi jeg fandt den brugt. Det får på en eller anden måde købet til at føles endnu bedre. På samme måde har jeg det med Ganni kjolen, der også blev fundet brugt lige i tide til at kunne agere årets nytårskjole med grøn og god samvittighed. Siden da er også den blevet brugt flittigt, og den er på mindst et par gange om ugen. Drømmen må være at blive typen der kun gør sig i garderobetilføjelser, der føles så rigtige, som dem her. For nok er jeg blevet meget bedre til at styre uden om de værste fejlkøb, men de hænder altså stadig, når et køb ikke er helt gennemtænkt, og når jeg kigger over tid, er der en stor andel af mit tøj, som jeg ikke er glad ved et halvt år senere. Den tendens gad jeg godt få vendt. Måske afledt af min garderobeudfordring, der forhåbentlig skal gøre mig klogere på mine garderobeklassikere og den stil, jeg altid falder tilbage på.

Startskuddet til udfordringen er netop gået til min garderobeudfordring. Der er blevet ryddet op og ud som en del af udfordringens første etape, og der er igen lavet en bunke med tøj, som jeg pønser på at få lagt på min IG salgsprofil en af de nærmeste dage, således at også mit aflagte tøj kan sendes kærligt videre på deres færd mod en forhåbentlig endnu lang livscyklus.

Lige nu har jeg ikke nogle garderobetilføjelser på tapetet. Fokus er på at gå på “indkøb” i min eksisterende garderobe, og mon så ikke at jeg, når udfordringen er slut om knap seks uger, har en bedre ide om, hvor genbrugsjagten næsten gang skal sættes ind. Og jeg glæder mig helt til igen at skulle bruge tid på at støve det bedste brugte fund frem. 

KALENDERKIG #10

Godmorgen med jer!

Jeg har netop sendt Mads og Nola afsted mod vuggestuen, og har grebet anledningen til at nå at skrive dette indlæg færdig, inden jeg selv sætter kursen mod kontoret. Egentlig skulle jeg have startet morgenen med morgenmad i selskab af et par veninder inde i byen, men jeg har fået et tidligt møde i kalenderen, det ikke lod sig gøre at flytte rundt på, så vi har måtte udskyde, og dagen er istedet startet med havregrød. Med chokolade på. Lidt glimmer skal der vel være på hverdagen.

Og apropos hverdag, så lad mig komme til sagen. Her er denne uges kalenderkig.

UGE 4

MANDAG

Lægger jeg ud med en kort og effektiv dag på kontoret, da det er mig, der har tjansen med at hente Nola fra vuggestuen. Eftermiddagen tror jeg bare, at vi skal bruge på at hygge derhjemme, indtil Mads kommer hjem og aftenrutinen sætter ind. Mads har en padel aftale senere i aften, så jeg har til gengæld uforstyrret tid foran computeren til at arbejde.

TIRSDAG

Har jeg tid hos min fys. Hoften er i bedring, og jeg er tilbage i en form for løberutine med 1-2 ugentlige ture, så håber snart, at jeg bliver sluppet derfra. Nola bliver hentet af farmor og farfar i eftermiddag, så jeg pønser på lige at runde fitnesscentret til et kort træningspas på vej hjem, og så skal aftenen ellers bare gå med at hygge med om Nola, mens Mads har endnu en padel aftale. Og måske jeg også kan finde tid til lidt bryllupsplanlægning. Natten til igår gik der planlægningspanik i mig, og jeg lå hvileløs i et par timer, hvor jeg funderede over alle de ting, vi skal have styr på. Sådan nogle nætter orker jeg ikke ret mange af, da slet ikke otte måneder før brylluppet, og jeg vil derfor gerne have lavet et roadmap over dagen, hvor jeg får skitseret alle detaljer, og som jeg kan begynde at sætte hak ud for. Det tror jeg vil være godt for min sjælefred.

ONSDAG

Starter dagen med en tidlig tid hos tandlægen til tandeftersyn, og derefter på arbejde. Mads henter Nola i dag, og jeg kan derfor arbejde igennem på kontoret, inden jeg sætter kursen hjem. Om aftenen skal jeg ses med en veninde til middag og vin på Falernum.

TORSDAG

Er det igen min tur til at hente, så jeg snupper en kort dag på kontoret, og derefter hjem og hygge om Nola. Tror vi vil smutte på legepladsen på vej hjem og nyde de solstråler, som vejrudsigten lige nu melder om. Torsdag aften har jeg endnu en aftale om middag og vin med et par veninder, og i dag rykker vi ud på Les Trois istedet. Værnedamsvej kan man altid regne med.

FREDAG

Glæder jeg mig ekstra meget til. Jeg skal nemlig på date med Mads. På Kiin Kiin som jeg har drømt om at prøve længe. Og nu gør vi det. Min julegave fra Mads. Som faktisk var en plan b, fordi vi endte med at give hinanden det samme i julegave. Det har jeg vist slet ikke fået fortalt, men det er virkelig en skør historie. Juleaften pakker jeg først Mads’ gave op. Og kan ikke lade være med at grine, da jeg gør det. Mads forstår det ikke, eftersom der ikke var noget decideret sjovt over gaven. Jeg beder ham åbne hans, som nemlig indeholder præcis det samme. En overnatning på Helenekilde Badehotel. Ovenikøbet på den samme dato i februar. Hvad giver I mig. Heldigvis havde Mads ikke fået endelig bekræftelse på hans booking, så istedet er den altså blevet vekslet til en middag på Kiin Kiin. Og jeg har tårnhøje forventninger!

LØRDAG

Tænker jeg at lægge ud med en kort løbetur, og så pønser vi på en tur til Den Blå Planet. Nu skal det være. Efter at have snakket om det i et par måneder, ahem. Om eftermiddagen skal jeg mødes med en veninde til en tår at drikke, og aftenen skal bruges på at nusse om Mads og Nola. Mads har allerede proklameret, at han gerne vil have et eller andet syndigt på menuen – han er sikkert på forkant med de milde tømmermænd vi nok kommer til at have ovenpå fredagens aften ude – så det skal vi have udset os.

SØNDAG

Skal vi til fødselsdag hos min kusine, der fylder 19, og skal fejres med boller og lagkage. Og da vi sætter kurs mod det sydsjællandske allerede om formiddagen, så det passer med at Nola kan nå sin middagslur dernede, går hele dagen med det. Og så er weekenden allerede på vej på retur, ak og ve.

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Som jeg sidder her i sofaen med de lunende solstråler ind af vinduet og udsigten til fortsat ro fra babyalarmen, ville jeg ønske, at søndagen her aldrig ville få en ende. Jeg kunne altså godt lige snuppe en dag mere uden hverdagspligter, for selvom weekenden har været med et minimum af sådan rigtige planer, er den alligevel fløjet afsted, som den jo har det med at gøre det, og listen med ting jeg godt gad nå, er stadig lang. Blandt andet har jeg flere gode blogskriv i ærmet til jer, som jeg bare mangler at finde tid til at få skrevet, og så gad jeg godt få opdateret min salgsprofil på IG efter at jeg igår kastede mig ud i den kritiske oprydning jævnfør mit indlæg om den kommende garderobeudfordring. Nåh, søndagen er jo heldigvis stadig ung, og jeg når det, jeg når. Og til en start bliver det det kærlige blik tilbage på nogle af denne uges rare stunder. 

II De sidste save the dates pakkes og gøres klar med hjælp fra foretagendes mindste assistent. Søde lille væsen der aller helst ikke vil gå glip af noget af det, vi laver. Jeg tænker i øvrigt at lave et seperat indlæg med tip om vores Save the Dates invitationer, for hvis jeg selv skal sige det, er de blevet virkelige fine, og så er de nemme at kopiere II

II Pæne ferskenfarver i vindueskarmen. De gør godt på de grå januardage II

II Glædeligt gensyn med veninde og Campari spritz til torsdagsmiddag på Bevi Bevi. Som jeg i øvrigt må slå et slag for hvis man er på udkig efter autentisk og simpel italiensk mad til en virkelig god pris. Syv små deleretter for 250kr per snude II

II Vi kommer nærmere og nærmere en plan for brylluppet, og alligevel er der stadig så mange detaljer der mangler. På bryllupsmesse tidligere i dag var der heldigvis fin inspiration at hente til borddækning. A Table Story laver virkelig de smukkeste løsninger, der rammer lige den stil, vi ønsker os II

II ‘Tis the season ♥ II 

II Kærlighed og tryghed. Og Nola med et solidt greb i både far og bolle. Hvilket jeg forstår. Begge dele er også to store glæder i mit liv II

LØNFORHANDLING? FRYGT EJ!

Reklame for Djøf

Hvor er jeg altså glad for, at I tog så godt imod mit første indlæg i forbindelse med mit samarbejde med Djøf. Det var fedt at høre, at så mange af jer faktisk allerede gør brug af en fagforening – og ikke ville være det foruden. Udover de mange gode grunde, jeg kom ind på i mit første indlæg, så er der også især et område, hvor en fagforening giver rigtig god mening. Den årlige lønforhandling. Og den skal vi snakke om i dag, hvor jeg kommer til at dele en række gode råd til den gode lønforhandling.

Er jeg den eneste, for hvem den årlige lønforhandling allerede er begyndt at rumstere lidt i tankerne? Vi har vores i løbet af februar, og de seneste par måneder er tanken om den kommende forhandling dukket op med jævne mellemrum. Fordi jeg var på barsel i store dele af 2019, følte jeg nemlig det var lidt svært at komme tilbage med en forventning om højere løn, nu jeg ikke har haft et fuldt år til at bevise mit værd. Mere end én gang har jeg tænkt tanken, at jeg som en af de medarbejdere der er vendt tilbage fra barsel, måske ikke er helt så attraktiv, fordi vi trods alt lige skal omstille os til at gå fra barselsbobbel til arbejdsplads, og i øvrigt kommer tilbage med en helt ny agenda. Pludselig er der også et familieliv, der skal passes ind i arbejdstider og -forhold. Forbehold er der nok af, og i mit hoved var jeg allerede i fuld gang med at bygge en fortælling op om, at jeg nok skulle være glad ved bare at komme tilbage i mit gode job, og så var en lønstigning noget jeg kunne stile efter på et senere tidspunkt. 

En samtale med en af Djøfs kompetente rådgivere fik mig heldigvis på bedre tanker. Lige før jul havde vi nemlig en god lang snak om min kommende lønforhandling, hvordan jeg med fordel kan forberede mig til den, og ikke mindst gav snakken mig et nyt billede af, hvad jeg som medarbejder tilbagevendt fra barsel, også kommer tilbage med af styrkede kompetencer, som jeg ikke nødvendigvis var lige så skarp på før. Styrker der i den grad kan ses som aktiver i en lønforhandling. 

Fra at gå lidt undvigende til min lønforhandling er jeg nu klædt på med en håndfuld gode værktøjer, der gør, at jeg nu går til min samtale med oprejst pande og rank ryg, fuldt ud bevidst om, hvad jeg gerne vil have ud af den. Og klar til at stå på mål for det. Og følelsen af ikke at være helt så meget værd, når man har været på barsel? Glem det! Du er mindst lige så meget værd. Du kommer nemlig tilbage og er top motiveret for at være mere effektiv end du nogensinde har været før. Nu har du nemlig noget livsvigtigt at nå hjem til. Og effektive medarbejdere ikke? De er altså gode at have i flokken! Så det vil jeg, takket være Djøf, minde mig selv om, når jeg om en måneds tid går i lønforhandling. Det er altså fedt at have en fagforening i ryggen, der gør mig stærkere, hvor jeg selv tøver.

I samarbejde med Djøf deler jeg her fem råd til den gode lønforhandling. God arbejdslyst.

FEM RÅD TIL DEN GODE LØNFORHANDLING

  1. Grib bolden først. Du kan med fordel tage en snak med din leder et par måneder før lønforhandlingen, hvor du får italesat, at du har en forventning om, at der skal ske en stigning med din løn til den kommende forhandling. På den måde ved din leder nemlig, at du kommer med den agenda til mødet, og han/hun kan have gjort sit forarbejde og sikret sig, at der rent faktisk er budget til en eventuel stigning, såfremt den er berettiget. Ofte er det kommende års budgetter nemlig lukket længe inden de egentlige lønforhandlinger, og derfor kan man nemt komme til at føle sig snydt, hvis ikke ens forventninger bliver indfriet.
  2. Del dine resultater. Selvom det for nogle kan virke lidt grænseoverskridende sådan at rose sig selv og sine successer, så er det i sidste ende dem, der baner vejen for en lønstigning. Sørg derfor for at synliggør dine resultater i løbet af året, og i forbindelse med den kommende forhandling, kan det være en god ide at spørge din leder, om der er interesse for, at du sender et overblik med dine resultater på forhånd.  
  3. Brug din lønstatistik. Når du sidder til din forhandling, kan det være en rigtig god ide at komme forberedt med din lønstatistik fra din fagforening. Dermed har du tal i baghånden, som sort på hvidt viser, hvad andre på dit niveau tjener, og dette er en rimelig indikator for, hvor din løn også bør ligge. Lander din lønstigning ikke på det niveau, så anerkend at du får en stigning og spørg nysgerrigt ind til, hvad der skal til, for at du kan komme op på det generelle lønniveau for din profil. Her er Djøfs lønberegner.
  4. Husk at lønnen ikke er alt. Hvis det ikke lader sig gøre at få den løn, du håber, så husk, at lønnen ikke er alt. Nogle ledere er låst på lønkroner, men det kan i stedet være en åbning til at diskutere arbejdsforhold. Er der fx mulighed for at få en ny senior titel, efteruddannelse, hjemmearbejde, en ekstra ferieuge, eller at gå lidt ned i tid? 
  5. Ban vejen for næste års gode forhandling. Det er aldrig givet, at man går tilfreds fra sin lønforhandling. Nok nærmere det modsatte desværre. Men smæk aldrig med døren, så at sige, og sørg for at kunne se din leder i øjnene bagefter. Den gode relation til din leder er altafgørende. Brug i stedet denne forhandling til at bane vejen for næste års forhåbentlig bedre forhandling ved at få en samtale i gang om, hvad der skal til for, at du til næste forhandling kan nå det lønniveau, du ønsker.

Djøf har samlet endnu flere tips til lønforhandlingen her.