I garderoben

GARDEROBE KLASSIKER: DEN OVERSIZED BLAZER

15. januar 2023

Hver gang jeg har et outfit på med en af mine blazere, er I en del der spørger til, hvor de er fra. Og mens mine ikke er af nyere dato, og derfor ikke længere kan købes i butikkerne, så har de afgjort stadig deres berettigelse i garderoben. En oversized blazer er nemlig det, jeg vil kategorisere som en garderobeklassiker, og man bør have i hvert fald én i garderoben – og et par stykker kan også sagtens forsvares. De går nemlig til det meste. Til jeans, kjoler, nederdele og shorts, til hverdag og fest. En blazer kan lidt af det hele og er et glimrende stykke tøj til at opgradere et ellers simpelt outfit bestående af fx bare jeans og en t-shirt, som vi sikkert er mange, der er forfaldne til. Jeg har de to blazere, jeg viser frem her; en beige i en let lettere kvalitet og en sort i klassisk lidt kraftigere bomuldskvalitet, og jeg bruger dem begge ugentligt.

Nu hvor jeg desværre ikke længere kan dele link til de blazere, jeg så ofte har på, har jeg til gengæld brugt lidt tid i dag på at søge rundt efter nogle gode alternativer, der kommer ret tæt på mine. Jeg går oftest en størrelse op i en blazer, da jeg synes det oversized fit fungerer bedst.

  1. ARKET sort blazer med uld (den egner sig stadig fint til sommerhalvåret også) 1290kr
  2. ARKET mørkebrun blazer med uld (den egner sig stadig fint til sommerhalvåret også) 1490kr
  3. H&M sort blazer (lader til at være næsten lig den sorte blazer jeg har, som også er fra H&M) 399kr
  4. Ellos beige blazer (det nærmeste jeg har kunne komme min beige blazer, der også er fra Ellos og i samme lette kvalitet) 599kr

    Kommenter