Som vi nu har lagt april bag os, kan jeg med rette komme med en status på den forgangne måneds garderobeforbrug. Og det har været en billig omgang. Bare én enkelt ting har jeg nemlig føjet til garderoben. Den populære skjorte med stor flæsekrave fra Monki, der desværre for længst er udsolgt. 200kr har den stået mig i, og det er således hvad månedens forbrug har kostet mig. Kraven er virkelig fin, og jeg er vild med det udtryk den fører med sig, når den bliver brugt under striks og cardigan. Desværre bliver det også den eneste måde jeg kan bruge den på, for den er simpelthen så kort, at jeg ikke vil være tilpas i den uden – og den er blevet endnu kortere selv efter bare en 30 graders vask. Det ærgrer mig, fordi jeg også havde håbet at kunne bruge den til nederdele og jeans uden at have en bluse udover, som sommervarmen tager fat. På den front kan købet godt ærgre mig lidt, og jeg glæder mig således over, at den trods alt ikke var dyrere.
Som jeg gjorde status med min marts shoppingskrev jeg jo, at jeg også havde en fleecejakke og en løbejakke i kikkerten for april. Købet af løbejakke har jeg ved eftertanke besluttet mig for at skyde til efteråret, da vi alligevel nu går ind i tiden, hvor en løbejakke er for varm. Fleecejakken endte jeg til gengæld med at klikke hjem, men efter tilpas med betænkningstid nåede jeg frem til at hverken størrelse eller farve var helt rigtig. Jeg drømme stadig om en fleecejakke, men håber istedet at finde en i beige. Varianten fra Arket lader desværre til at være totalt udsolgt, men måske jeg kan have held med denne fra Patagonia.
Som vi går ombord i maj har jeg i skrivende stund to yderligere ønsker på shoppefronten, udover at finde den helt rigtige fleece.
Det har jeg i kikkerten for maj
De smukkeste sandaler jeg længe har set, og som jeg er faldet pladask for efter at smukke Cathrine har vist dem frem. Tror altså de ville glæde og klæde min sommer uendeligt.
Et par sommersneakers. Har set mig lun på Gel 10-90 fra Asics, hvis retro udtryk jeg er lige så vild med som prisen på 750kr. Det føles jo nærmest som et kup, når ens seneste sneakerkøb var et par New Balance til +1500kr.
Er der blevet føjet nyt til jeres garderobe i april?
Det føles som længe siden, at jeg har udgivet mit ellers faste månedlige garderoberegnskab, og jeg har glædet mig til, at det igen blev tid. Februar forløb shoppefri og det er derfor forklaringen på, at det er to måneder siden, jeg sidst har givet en forbrugsstatus. Men nu er jeg tilbage. Med dugfriske tal for mit forbrug i marts. Ikke at det er en større regneøvelse, jeg har haft gang i, eftersom blot ét enkelt køb har fundet vej til garderoben. Den smukkeste forårsprintede nederdel fra Ganni, som I også allerede har set herinde. Et køb jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde mig, og som jeg flittigt bruger flere gange om ugen til alt fra t-shirts, vamsede striks og cardigans. Glæder mig til den også skal bruges til bare ben om forhåbentlig ikke alt for længe.
1199kr stod den mig i, og det er derfor hvad min martsshopping løber op i.
Måske nogle af jer husker fra min Instagram, at jeg ellers også havde købt denne ternede herlighed af en skjorte fra Nué Notes? Da jeg stod med den på i prøverummet faldt jeg pladask for sommerhusviben over den. Indtil jeg kom hjem og alligevel ikke rigtig kunne forene mig med den. Prøverumsmagien forsvandt som dug fra solen. Kender I det? Nåh men den kom derfor retur, og sparede mig derfor for yderligere 1100kr til regnskabet.
Generelt må jeg indrømme, at jeg her i disse corona-krisetider ikke har haft en udpræget stor shoppelyst på egne vegne. Masser af trang til forandring og fornyelse, men ikke skyggen af handlekraft til at reagere på det. Som om mit forbrug er sat lige så meget på hold, som 2020 lige nu synes at være det. Altså andet end vores madforbrug, det er til gengæld stukket helt af, og jeg synes pengene fosser ud. Aldrig har vi handlet så meget ind som nu, hvor vi spiser hjemme hele tiden. Og mens der selvfølgelig er en helt masse godt at sige op at begrænse sit garderobeforbrug, kan jeg nu alligevel også mærke at jeg lige så stille får lyst til at bruge lidt penge igen. Måske det er det gode vejr, og udsigten til forhåbentlig snart at kunne bruge meget mere tid udenfor? Måske det blot er en form for opløftning i en tid hvor opløftning er mere tiltrængt end længe? Uanset, så har jeg et par helt konkrete shoppeønsker for april, som jeg tænker at slå til på.
Vi har lagt februar bag os, og det betyder altså også, at jeg nu er i mål med min garderobeudfordring. Seks uger med fokus på at få brugt noget mere af min 67 bøjler store garderobe er forbi. Og det har været sjovt. Samtidig med at det også har været en lille smule svært og en hel del lærerigt. Især de sidste par uger har jeg været presset, fordi det tøj der efterhånden hang tilbage, var noget, jeg slet ikke havde lyst at have på, når jeg stod med det i hånden. Det hændte da også flere gange her til sidst, at jeg kom afsted i tøj, jeg grundlæggende ikke følte mig rigtig godt tilpas i, når det kom til stykket, og det var jo lige præcis dét jeg også havde brug for at lære med min udfordring. At det tøj, som jeg har en ide om, at jeg gerne vil bruge, rent faktisk også skal bruges, for at det giver mening at lade det blive hængende. Intentionen er ikke nok.
Som jeg kigger tilbage på de seks uger nu, står jeg med et helt andet indtryk af min garderobe og dens muligheder. Muligheder som jeg slet ikke har været god nok til at udnytte tidligere, og hvor jeg derfor alt for ofte stod med en følelse af ikke at have noget at tage på. Den følelse har udfordringen i den grad udfordret, fordi jeg hver dag har skulle indarbejde et nyt stykke tøj i mine outfits, og således er blevet tvunget til at bruge gammelt tøj i nye kombinationer. Flere kombinationer er sågar endt med at blive nye favoritter, som jeg nu med fornyet iver glæder mig til at bruge. Den del har især været en en god erfaring at tage med. At man virkelig kan nå langt med at gå på shopping i sin nuværende garderobe. Tøj jeg egentlig havde dømt ude, har fået et nyt liv, og nok også af samme årsag er det lykkedes mig at holde februar helt fri for ny shopping. Trangen har ganske simpelt ikke været der, fordi min garderobe har føltes større end den længe har gjort.
Når jeg gør tallene op, er faktum at jeg i løbet af de sidste seks uger har brugt 46 ud af mine 67 stykker tøj, der hænger på bøjler. Og derudover har alle jeans og nederdele, som ikke hænger på bøjle, været i brug på nær et enkelt par jeans. Det er jeg virkelig godt tilfreds med. Også selvom der i den ideelle verden ikke stadig hang 21 urørte bøjler tilbage.
Kigger jeg på de bøjler, der hænger tilbage, så er en hel del af dem sæson-sager. Fx overtøj, der stadig er for koldt til vejret, sommershorts, og et par festkjoler, som jeg ikke har haft anledning til at få på. Den type tøj som det nok ikke er helt er muligt at undgå, når man laver sådan en udfordring her, fordi vejret på vores breddegrader dikterer, at noget tøj er mere anvendeligt end andet. Det er ok. Hvad der til gengæld har overrasket mig lidt, er hvor lidt jeg har følt mig tilpas i alt mit mørke og meget mønstrede tøj i garderoben; de få sorte styles jeg har, mine blomstrede Ganni kjoler, mønstrede bukser. De har alle sammen føltes helt forkerte, som jeg har prøvet dem, og de er derfor ikke endt med at komme på. På papiret ellers pænt og bestemt klædeligt tøj, som jeg af en eller anden grund ikke længere har lyst at have på, selvom de tidligere har hittet stort i garderoben. Den håndfuld af tøj ærgrer mig, fordi det føles lidt som fråds at have den slags tøj hængende og blot ikke gå med det.
Jeg tror, at jeg er nået frem til, at det tøj er bedst tjent med at blive sorteret fra og blive sat til salg fremfor at hænge i mine gemmer og samle støv. På den måde har udfordringen også været et godt realitetstjek, for med tøj, som jeg nu i seks uger ikke har haft lyst at have på, selv ikke i slutfasen hvor udvalget af tøj ellers var drastisk indsnævret, der må det være et tegn på, at det ikke længere er det rigtige for mig at have i garderoben. Selvom det ville være praktisk hvis min stil og tøjsmag var statisk, er det ikke helt tilfældet, og jeg vil gerne gøre plads til, at jeg over tid kan vokse fra mit tøj. Være ok med, at et bestemt stykke tøj ikke længere føles godt, selvom det har gjort det tidligere. Forhåbentlig det kun er en lille håndfuld tøj, det er tilfældet med. Det må være ambitionen.
Næste skridt for mig bliver derfor at få sorteret endegyldigt ud i det tøj, som ikke har været brug i løbet af udfordringen. Og også det tøj, der kom på, men som føltes helt forkert. Den slags gavner det sjældent at gemme på. Det skal sættes til salg, og kan forhåbentlig give fornyet luft i garderoben. Og bringe mig endnu et skridt tættere på et tøjvalg, hvor det hele er i brug regelmæssigt.
Hele øvelsen med at tvinge mig selv til at udvide mit repetoire af usual suspects i garderoben har virkelig været god, og jeg kommer til at lege videre med den. Ikke helt så fastlåst som det har været tilfældet i min garderobeudfordring, men på en måde så jeg i løbet af en uge fx vælger to stykker tøj, der måske ikke har været på i noget tid, og som så skal indgå i løbet af den uge. Det tror jeg vil være en god måde at arbejde videre med de gode vaner på. Og så glæder jeg mig ellers bare til at gå til min garderobe med et friskt nyt sind. Klogere på hvad jeg føler mig tilpas i, og hvad jeg ikke gør, og derfor skal afholde mig fra at føje nyt til af.
Jeg er spændt på at høre, hvordan det er gået hos jer, der besluttede at hoppe med på elementer fra udfordringen?
Endnu en uge i garderobeudfordringens tegn er gået, og jeg er nu officielt er gået ind i min sidste uge af udfordringen. Og jeg begynder at glæde mig til at være færdig. Især til igen at have frit lejde i min garderobe, men også til at arbejde videre med de erfaringer jeg har gjort mig undervejs. Dem skal jeg nok kloge mig lidt mere på, som jeg giver en sjette og sidste status i næste uge.
Først gælder det nemlig en opsamling på udfordringens femte uge. En uge der er fortsat lidt i samme spor som ugen før. Med begyndende mismod, eller metaltræthed om man vil, over for præmisserne for min udfordring, når jeg efterhånden kun står tilbage med alt det tøj, som jeg jo ikke har haft lyst til at have på over de sidste seks uger. Hvorfor så nu? I kontrast hertil står, at jeg faktisk også i løbet af den seneste uge har fundet en fornyet glæde ved tøj, som jeg ellers for længst havde dømt ude fra garderoben. Den lyse sommerkjole, der pludselig er helt perfekt med chunky strik over. Den ældgamle sommertop der med et rammer tidens trend med iøjenfaldende krave. Og de aha-oplevelser giver fornyet mod på de sidste dage, og gør i virkeligheden at hele den her øvelse giver ekstra god mening. At der kan være en grund til at holde fast i – hvis ikke alle så i hvert fald nogle – af de gamle favoritter fra garderoben, selv når tiden for en stund lader til at være løbet fra dem. Pludselig kan de nemlig føles helt rigtige igen, som jeg har oplevet det her i løbet af de seneste uger, hvor jeg er gået på opdagelse i de hjørner af min garderobe, som jeg ellers sjældent kommer omkring.
Skal vi forholde os til de hårde tal – og det skal vi – så er konklusionen efter uge 4, at jeg har fået vendt yderligere fem bøjler. Tallet burde jo egentlig være 7, men på vores weekend getaway til Helenekilde trængte jeg til at føle mig ubesværet i mit tøj, så der gav jeg mig selv en fribillet til at tage lige det tøj jeg havde lyst til, og det blev derfor til to sæt bestående af tøj, der allerede har været på i løbet af de seneste uger. Således er jeg nu oppe på 40 vendte bøjler, det vil sige 60% af mit tøj, og der hænger 27 omvendte tilbage. Jeg har, som jeg rationaliserede mig frem til i sidste uge, fået samlet de omvendte bøjler, så de hænger i flok. Og det er altså efterhånden en sølle broget flok, der hænger tilbage. Shorts, festkjoler, som ikke går til hverdag, og overtøj, der ikke er i sæson. Jeg føler ikke rigtig for noget af det, og skal virkelig tænke kreativt de næste dage for at ende ud i tøj, jeg føler mig tilpas i. Så vi må se, om jeg når fuldt i mål med den sidste uge ….
Endnu en uge af min garderobeudfordring er gået, og jeg har nu lagt uge 4 bag mig. Jeg har stadig ikke ramt muren, men jeg kan godt mærke, at jeg kommer tættere på. Jeg føler efterhånden, at der ikke hænger mange bøjler med tøj, som ikke allerede har været i brug, tilbage, og det bliver sværere og sværere at finde outfit, som jeg føler mig sådan rigtig godt tilpas i. Jeg har stadig nogle sommertoppe, et par nederdele og nogle shorts hængende tilbage, og så hænger tre af mine mønstrede Ganni kjoler også tilbage, hvilket faktisk overrasker mig lidt. Eller altså, jeg vidste jo godt, at de ikke har været i brug længe, men det overrasker mig, at jeg heller ikke har lyst til at tage dem på, selv her i slutspurten af min garderobeudfordring. De føles bare helt forkerte i forhold til tidens trend, og de mørke farver, som de to af dem er i, tiltaler mig ikke. Hvilket selvfølgelig er gode erkendelser, og netop en af de lektier, jeg gerne ville have ud af min garderobeudfordring, men det føles ærligt talt også lidt irriterende at have pæne og bestemt brugbare kjoler hængende blot for ikke at have lyst til at have dem på.
Der er stadig halvanden uge igen af min udfordring, og de skal klart have en chance, og så må jeg tage endeligt stilling til deres efterliv derefter. Om de skal få lov at blive hængende eller om det er tid at sende dem videre.
Hvis vi kigger på den fjerde uge af garderobeudfordringen i tal, så lykkedes det mig at få vendt otte bøjler, og således er jeg oppe på 35 vendte bøjler. Det svarer til, at 52% af mit tøj nu har været i brug. Hvilket altså overrasker mig lidt, for når jeg som sagt kigger på mit tøj om morgenen, føler jeg næsten ikke, at der hænger nogle bagudvendte bøjler tilbage. Det må være den lurende tøjkrise der taler der, for ifølge de nøgne tal, skal der stadig hænge 32 ubrugte bøjler tilbage. Lige nu hænger alle bøjlerne blandet sammen, men tror jeg vil samle de ubrugte bøjler, fordi det måske giver et nemmere overblik over, hvad der reelt hænger tilbage.
Udover udfordringen med førnævnte Ganni kjoler, bød uge 4 også på erkendelsen af, at to par bukser skal videre. Et par skal sættes til salg, fordi pasformen ikke føles god til mig, og et andet par skal på loftet, og kommer ned igen, når jeg på et tidspunkt igen forhåbentlig er gravid. De er lige præcis så meget for løse, at jeg hver gang jeg har dem på, føler mig forkert i dem. Så nu er det slut med, at de skal hænge i skabet og forstyrre øjet. Den progression føles god. Lad os se om jeg kan sige det samme om den generelle udvikling i uge 5, når jeg vender tilbage med en ny status i næste uge …
