I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: OKTOBER SHOPPING

1. november 2023
II 1 LE SOONAR RING II 2 SKALL LUFFER II

Kalenderen skriver 1. november, og det betyder, at det igen er tid at gå mine udgifter igennem og gøre status over den forgangne måneds forbrug. Og i denne omgang var det en rimelig hurtigt overstået omgang. Blot to ting er flyttet ind, og den ene kvalificerer egentlig ikke rigtig som en ting til garderoben. Det bliver dog en ting, jeg dagligt kommer til at tage på, og derfor besluttede jeg alligevel at give købet lidt spalteplads i dette indlæg.

Købet, jeg snakker om, er den smukkeste diamantring fra Le Soonar, som jeg besluttede at forære mig selv, kort tid efter at jeg i oktober blev opsagt fra mit arbejde som følge af en større organisationsrokade. Ringen, når jeg om nogle uger får den hjem fra Indien, skal være mit daglige minde til mig selv om, at jeg er meget mere værd, end mit arbejde til sidst gjorde mig til, og jeg glæder mig så uendeligt meget til at få den på.

Månedens andet køb var et par luffer fra Skall, som erstatningskøb for de to forskellige luffer, jeg mistede sidste vinter, og derfor til sidst måtte klare mig uden matchende vanter, fordi vi var så tæt på at foråret stod for døren. Nu kunne jeg ikke strække den længere, og valget faldt på et par smørbløde strikluffer, som jeg hver dag glæder mig over.

I alt har mine oktoberkøb stået mig i 13290kr.

Til gengæld fik jeg i oktober også endelig taget tilløb til den garderobeoprydning, som – udover at afsløre klædemøl i en stor del af vores uldtøj – gav anledning til lidt indkomst den anden vej. Jeg har solgt syv ting fra garderoben, henholdsvis et par cashmere bukser fra Peoples Republic of Cashmere, en ternet kjole og en leopard jakke begge fra Ganni, et par jeans fra Zara, et par New Balance og en badedragt og en bikini fra Konges Sløjd. I alt har salget indbragt mig 2250kr, som kan bøde lidt for mine relativt dyre oktoberkøb.

    Kommenter