Ovenpå vores søndags-mandag igår, nåede jeg frem til, at der nok ikke var nogen skade sket ved, at jeg skubbede ugens kalenderkig frem til i dag istedet. Der var alligevel ikke meget hverdag over i går.

Jeg glæder mig virkelig meget til denne uge, både fordi, et stort projekt, der har taget næsten al min tid de seneste uger på arbejde, kommer ud over rampen, men også fordi lanceringen følges op af en håndfuld fridage. Og dém ser jeg altså frem til. Måske især fordi jeg har taget fri uden Mads og Nola, og jeg drømmer hede drømme om alt det, jeg skal nå, som jeg kun har mig selv og min egen tid at tage højde for. Jeg kan nærmest kun ende med at blive skuffet, haha. Ej jeg må se om jeg ikke lige kan få sat nogle realistiske forventninger til, hvad jeg skal nå på mine fridage, så der også bliver tid til bare at lave ingenting ovenpå en lidt hård tid på arbejdet.

Har I nogle særligt gode planer for ugen, som I glæder jer til?

Mit kalenderkig kommer her.

UGE 23

TIRSDAG

Der bliver fart over feltet med arbejde i dag, hvor jeg skal bruge tiden på at få alt klappet og klart til en vigtig lancering i morgen.

Om eftermiddagen er det lige nu vores plan, at aflevere Nola hos farmor og farfar, når vi har hentet hende fra vuggestue, og derefter sætte kurs med et sommerhuskig. Til trods for at huset først kom på nettet lørdag, har mægler gjort det klart, at interessen er stor, og der er flere købere på banen allerede. Den kamp har vi taget før, og vi giver ikke op på forhånd. Så håber vi bare at huset ikke er solgt, inden vi når derop.

Aftenen skal bruges på arbejde.

ONSDAG

Endnu en dag, hvor jeg forventer, at der bliver mere end almindeligt meget at se til på arbejde. Til gengæld har jeg udsigt til seks dages fri, når jeg i aften kan lukke ned for mailen og klappe computeren sammen.

Mads er ude med nogle venner til aften, så jeg er hjemme sammen med Nola, og har planer om at sætte mig til rette med en bog. Det er alt for længe siden sidst, og jeg har stadig Merete Pryds Helles Folkets Skønhed liggende og vente på mig fra sidste sommer. Måske det skulle være denne sommer, jeg kom igang …

TORSDAG

Tager jeg mig den frihed at holde første feriedag alene hjemme. Mads skal på kontoret, Nola i vuggestuen, og jeg har planer om, at få købt ind til det projekt herhjemme, vi har sat os for at skulle igang med. Mere om det i mit indlæg i morgen.

I aften har vi lokket farmor og farfar til at se efter Nola, mens Mads og jeg har sat et vennepar i stævne til torsdagsdrinks og middag på Baby Babbo.

FREDAG

Har vi i skrivende stund ikke skyggen af planer, og måske vi ender med at holde det sådan, eller også går vi kontra og vil se, om vi ikke kan få et eller andet hyggeligt i stand med nogle venner. Tanken om sommergrill, rosé og gode snakke i gården luner. Vi holder den åben. Som småbørnsfamilie sker det tikke ofte, at vi lykkes med spontane aftaler, men når det er gør, ender det altid som nogle af de bedste stunder. Fri af forventninger og planlægning.

LØRDAG-SØNDAG

Fredagen uden planer følges op af en helt weekend uden planer. Så der skal vi gøre, som vi gør bedst. Hygge med sløve morgenborde uden bagkant, gå ture, en famileløbetur og nusse rundt herhjemme. Vejret ser lige nu ikke ud til at blive alt for spændende i weekenden, så hvis tiden ikke er til udendørssysler, kan vi jo passende gå igang indendøre, og jeg kunne godt bruge en hjælpende hånd til projektet herhjemme, så det tænker jeg, at Mads og jeg nok også vil bruge noget af Nolas middagslur på.

Kan I heller ikke begribe, at kalenderen nu skriver juni? På en eller anden måde, føles det lidt som om, foråret forsvandt i Corona-lockdown, og forårsmånederne er på en og samme tid gået uendeligt langsomt og forsvundet i løbet af et splitsekund. Men sjældent har jeg da glædet mig så meget til at vende et kalenderblad, som jeg gør nu. Selvom meget stadig er forandret, føles det alligevel lidt mere som den hverdag og tilværelse, vi kender, og alle har savnet. Det at spisesteder igen holder åbent var lige det jeg manglede, for at få mit sociale liv tilbage igen. Slut med Zoom og savn. Nu kan vi igen sætte savnedere venner i stævne på byens spisesteder, og dét glæder jeg mig uendeligt over sammen med sommerens komme.

Udover at bruge meget mere tid sammen med gode venner, kommer her, hvad jeg glæder mig til og ønsker mig for juni.

• Jeg vil trække stikket. Ovenpå en tung arbejdsmåned der har budt på afskedigelser for knap 40% af mine kolleger i Danmark og efterfølgende maraton-lignende arbejdsdage, fordi vi nu er færre til at løfte et stadigt stigende antal opgaver, der trænger jeg til en pause. Og heldigvis har jeg ferie på vej. Det var egentlig mening, at jeg skulle holde ferie i hele denne uge, men en deadline på job er kommet i vejen, og i stedet vil jeg se frem til onsdag aften, hvor jeg herefter holder fri i en uge.
• I løbet af den uge har jeg store planer om et projekt herhjemme. En make-over af vores stue. Ikke den helt store tur, men alligevel noget der kommer til at kræve en indsats over et par dage. Det skal I nok høre lidt mere om en af de nærmeste dage.
• Jeg vil have min debut på Baby Babbo. Lillesøster til Babbo-ria, som længe har været en favorit.
• Grille i gården så ofte som det overhovedet lader sig gøre. Især drømmer jeg om at grille masser af rejer, og jomfruhummer. Og hotdogs. Altid hotdogs.
• Nyde lange, lune sommeraftener. Også selvom vi ikke kan være længere væk end i vores gård, for at babyalarmen hos Nola stadig kan række. Jeg drømmer om at sidde tæt, spille brætspil og drikke vin til øjnene bliver små, og det er tid at finde drømmeland.
• Tage mig sammen til det første dyp i havnen. Måske ovenikøbet være så kæk at invitere os selv på besøg hos gode venner, der bor et stenkast fra havnevigen, og således udgør de perfekte værter til en tur i vandet. Jeg lover at tage vin med!
• Glæde mig over gensyn med vennerne fra mødregruppen, børn, mødre og mænd. En herlig flok!
• Spise mig mæt i danske jordbær med fløde. Rugbrød med nye danske kartofler. Og danske asparges med hollandaise og fjordrejer. Sommer, jeg har længtes.
• Løbe en lille tur mindst tre gange om ugen. Så jeg kan spise ditto antal is.

Hvad glæder du dig særligt til i juni?

Jeg håber, I nyder pinsesolen og den lange weekend. Den faldt på et tørt sted her, og jeg kunne nærmest græde af lettelse over, at weekenden i denne omgang er hele tre dage lang, efterfulgt af en kort arbejdsuge. Hvilken lykke. Nola har været gavmild med os på søvnfronten, og har de sidste to dage sovet til mellem 7:30 og 7:45, og således føler jeg mig for første gang i en uge udhvilet og ovenpå.

Efter en tiltrængt fredagsmiddag med en veninde, frokost hos min svoger og svigerinde igår, og legepladshæng med venner og veninder her til formiddag, har vi heller ikke flere planer for resten af weekenden, og det passer mig storartet. Så er der nemlig masser af tid til bare at hænge ud i solen, som nu, hvor jeg har slået mig ned i gården og vil bruge Nolas middagslur på at få startet på nogle af alle de mange blogindlæg, jeg har i tankerne. Fra kalenderkig og juniplaner til ønsker om boligforandring og et garderoberegnskab. Aller først starter jeg dog med denne uges små rart glimt fra ugen, der lige om lidt er forbi. Selvom det mentalt føles som lørdag. Længe leve det!

II På vej ud i sommerlandet med genfundne sommerklæder. Denimjakke, hva? Holder sådan en stadig i 2020? Den er bare så nem at trække på til de kølige sommermorgener, og på mirakuløs vis lader den altid til at passe til resten af outfittet. Billedet blev taget inden vi var på vej ud til endnu en formiddag med sommerhuskig. To huse mere til repertoiret, men desværre heller ikke denne gang det rigtige. Vi leder videre … II

II Nola melder også klar til sommer. Dør en lille smule over, hvor sødt det er med solbriller i miniature-størrelse. Og imod alle odds har hun faktisk ikke noget imod at have dem på. De er i øvrigt fra Izipizi og er købt hos Luksusbaby.dk, hvis nogle af jer også skulle være på udkig efter børnesolbriller, der rent faktisk er pæne II

II Nogle af sidste weekends loppefund, som allerede har fundet sig godt til rette herhjemme; skål og vase II

II Torsdagsmiddag med savnet veninde på Retour Steak, som altså i min optik laver nogle af de bedste bøffer til prisen. Det sker så sjældent efterhånden, at vi spiser rødt kød, så når det sker, skal det gøres ordentligt, og dér kan man altså altid regne med tilberedningen på Retour! II

II At have fået nogle åbne hylder op i vores køkken, glæder mig dagligt, eftersom pæn keramik gør mig oprigtigt glad. Senest har jeg fået føjet en smuk te-kande, som jeg har været heldig at få tilsendt i gave fra Bitz (således reklame) II

II I fredags fejrede Nola og jeg weekendens komme med en dele-is fra nyåbnede Østerberg is på Enghave Plads. Vi faldt i snak med et par, der sad nær os, og manden var så sød at spørge, om han ikke skulle skyde et par billeder af Nola og jeg, fordi det er så sjældent man husker at få taget billeder sammen med sit barn. Hvilket han har en god pointe i. Jeg var så rørt over, hvor sød og næstekærlig hans tanke var, og det glæder mig at kunne tænke tilbage på den stund, som jeg har billederne her gemt II

II Lørdagens frokost føles ægte som sommer. Jomfruhummerhaler fra grillen og nye danske kartofler og asparges. Jeg har kunne leve af det her resten af sommeren, så er det sagt! II

II Den sødeste croissant-bande. Føler mig stadig meget, meget heldig over den mødregruppe, jeg kom i, hvor flere af dem i dag er blevet til veninder, og hvor vores kærester og børn hygger sig mindst lige så meget sammen, som vi mødre gør ♥ II

II STELLA NOVA BLAZER (lignende HER) II MADS NØRGAARD BLUSE II MUNTHE KJOLE II ARKET JEANS II CECILIE BAHNSEN SANDALER II VRS TASKE II MAANESTEN HÅRSPÆNDE II

Det er nogle store spørgsmål vi har oppe at vende for tiden. Sådan nogle der på mange måder definerer vores liv, hvor vi er lige nu. Spørgsmålet om bryllup, bolig og baby. Alt er det oppe at vende i luften, men som jeg skrev i mit indlæg forleden, er tankerne ved at finde på plads. Heldigvis. For det trænger vi virkelig til. Det har været drænende at have usikkerheden om brylluppet hængende over hovedet. Ikke vide om vi skulle fortsætte planlægningen eller ej. Og dernæst, hvis ikke brylluppet blev, skulle vi så handle på sommerhuset?

Som udsigten til, om vi kunne holde vores drømmebryllup forblev uklar, begyndte vi for en måneds tid siden at handle aktivt på sommerhusjagten. Siden da har vi brugt timer på at kigge salgsannoncer, været afsted og se et par håndfulde huse, forgæves forelsket os i tre af dem, og budt på ét hus. Blot for at se også det blive solgt til anden side. For at være ærlig tror jeg lidt, at vi havde håbet på, at vi kunne lykkes med at finde det helt rigtige sommerhus, og så lade det være den tungtvejende grund til, at vores septemberbryllup ikke blev til noget, nu vi selv har svært ved at træffe beslutningen. Især jeg har til det sidste håbet på, at det ikke blev nødvendigt. Håbet på, at vi på mirakuløs vis kunne få lov at holde festen, præcis som vi har forestillet os den.

Men håbet er endegyldigt slukket nu. Der bliver ikke noget septemberbryllup for vores vedkommende i denne omgang. For selvom det efterhånden ser ud til, at det godt kan lade sig gøre at samle det antal gæster, vi har inviteret (et par af 80), så bliver det med størst sandsynlighed ikke uden forholdsregler. Vi vil stadig skulle opfordre til at undgå kys og kram, at der vil skulle holdes afstand dagen og aftenen igennem, og vi skal tage særlige forholdsregler i forhold til hygiejne. Ingen af de ting rimer på den bryllupsfest, vi drømmer om, og vi er kommet frem til, at vi ikke har lyst til at gå på kompromis. Til det betyder dagen og omstændighederne for vores fest for meget. Jeg er så ked af det, som jeg skriver dette. Som jeg siger det højt over for mig selv og jer, at vi ikke alligevel ikke skal giftes til september. Erkendelsen er svær, men jeg håber, at vi om lidt tid, når beslutningen endeligt er sunket ind, føler lettelse. Og fornyet mod på tiden der kommer, også selvom det måske ikke bliver som sommerhusejere helt så hurtigt, som vi havde håbet på.

Vi kigger stadig. Hver dag. Vi er tilmeldt køberkartotek hos alle mæglerne. Men markedet er svært. Udbuddet af huse er det laveste i 10 år, efterspørgslen enorm takket være klimabevidsthed og Corona-krise og handlerne bliver derfor lukket med store overbud på prisen. Der kan vi ikke være med. Eller rettere, der vil vi ikke være med. Vi er ikke villige til at lægge flere hundrede tusinde kroner oveni, da vi også tænker, at prisen på sommerhuset er sat som den er af en årsag. Endnu en kold klud i ansigtet føles det som. Intet bryllup, intet sommerhus. Til gengæld er der baby. Snakken om en lillebror eller lillesøster til Nola. Et nyt kapitel som forhåbentlig er lidt mere op til os at styre end brylluppet og sommerhuset har vist sig at være. Vi har hele tiden vidst, at vi ville gå igang med at blive gravide, som vi kom på den anden side af brylluppet, men nu hvor det bliver udskudt på ubestemt tid, er der måske ingen grund til at vente?

Det er her, vi er landet. Enige om, at brylluppet bliver udskudt, efter al sandsynlighed til 2022 (tænk en fest vi skal have, når den har været tre år undervejs, siger jeg til mig selv). Enige om, at fortsætte vores sommerhussøgen, omend finde ro i tanken om, at det nok ikke bliver denne sommer. Enige om, stille og roligt at gå igang med at blive gravide. 2020 bliver afgjort ikke, som vi havde forestillet os, men jeg tror på, at det hele nok skal ende lykkeligt alligevel ♥

Fine mennesker, er I klar til at kaste jer over endnu en uge? Jeg håber i hvert fald, at den lange weekend har sikret jer genopladte batterier. Hvor mange af jer er egentlig efterhånden tilbage på jeres kontorer? Jeg knokler stadig ufortrødent videre på hjemmekontoret, men eftersom Nola er tilbage i vuggestuen fungerer det heldigvis fint, og jeg nyder stadig at være på hjemme fra. Vi har for nyligt fået besked om, at det på vores arbejdsplads bliver frivilligt at komme tilbage på kontoret frem til januar, så således har det stadig lange udsigter for en som mig, der ikke har travlt med at komme tilbage ind og sætte tæt i et storrumskontor. Jeg savner selvfølgelig den daglige småsnak med mine kolleger henover skærmene, men jeg må også sige, at det til tider føles mere effektivt at være på hjemmefra, hvor der ikke er helt så mange forstyrrelser. Det må jeg nyde, mens det varer.

Ugen vi nu går igang med har på kalenderpapiret en masse gode sager at byde på, og jeg håber, at praksis kommer til at følge trop. Jeg har gang i flere spændende projekter på job, vi skal forhåbentlig ud til endnu et sommerhuskig, som jeg forsigtigt har store forhåbninger til, og så har jeg mine første middage ude i byen for første gang siden alting lukkede ned. Den treenighed burde lægge et godt fundament for en uge af den gode slags.

Således føler jeg mig klar til at vende endnu et kalenderblad, og ugens program kommer her.

UGE 22

MANDAG

Det er mig, der står for at aflevere Nola i dag, og derefter vil jeg hurtigt suse ud og klare ugens indkøb.  Det meste af min arbejdsdag kommer til at gå med møder, så jeg forestiller mig, at den kommer til at flyve afsted, indtil Mads og Nola kommer hjem omkring kl 16.

Jeg har ingen planer til aften, og da Mads alligevel skal sidde og arbejde, tænker jeg at gøre det samme. Prioritere tid til bloggen, som jo lå lidt på den lade side i sidste uge.

TIRSDAG

Kører vi omvendt skema i forhold til Nola; Mads der afleverer og mig der henter. Til gengæld har jeg kun et enkelt møde i dag, hvilket efterlader rigeligt med tid til at eksekvere. På den front har jeg det altid lidt ambivalent med møder. De er jo lige så stor en del af mit arbejde, som det at udstikke dessiner via mailen er, men alligevel kan jeg godt føle, at jeg ikke rigtig får eksekveret noget, når dagen går med møder.

Om humøret hos os begge er til det, vil jeg vende legepladsen med Nola, når jeg henter hende fra vuggestuen, og så håber jeg ellers, at vi kan holde resten af dagen skærmfri. Det håb er dog nok lidt tvivlsomt med Mads, der han har en del deadlines denne uge, så det kan også være det bare ender med en computerfri aften for mit vedkommende og i stedet selskabet af Working Moms.

ONSDAG

Er det tidligt op og igang med arbejdet fra morgenstunden. Vi tager nemlig en lille afstikker fra arbejdet et par timer i løbet af formiddagen for at tage ud og se et sommerhus i et område, vi endnu ikke har været i. Den seneste tid har lært mig, at jeg ikke skal sætte forventningerne op efter noget, men jeg er forsigtigt håbefuld på husets vegne. Vi må se.

Hjemme igen skal resten af dagen blot gå med at arbejde. Mads har en aftale om aftenen, så der vil jeg arbejde videre, når aftenhyggen med Nola er forbi og hun er blevet puttet.

TORSDAG

Har jeg en helt mødefri dag, hvilket er perfekt, for så kan jeg forhåbentlig nå i mål med alle hængepartier i indbakken, inden det for mit vedkommende er tid at hente Nola hjem fra vuggestuen.

Torsdag aften glæder jeg mig stort til, for der har jeg nemlig en aftale om bøf og bearnaise på Retour med en veninde.  Jeg trænger det, og kan dårligt vente til at nå dertil.

FREDAG

Minder på mange måder om min torsdag. En effektiv dag på hjemmekontoret, eftermiddagshygge med Nola, mens Mads nyder godt af fredagsbar, og middag på Babboria med en veninde om aftenen. Lige sådan en start på weekenden, jeg kunne ønske mig.

LØRDAG-SØNDAG

Weekenden byder indtil videre ikke på et væld af planer. Vi skal op og spise frokost hos Mads’ bror og hans søde familie lørdag, og ellers har vi faktisk ikke andet planlagt. Ovenpå tre aftener med planer forskudt af hinanden, passer det mig dig også fint med udsigt til en weekend hvor vores lille trekløver er forenet og med rigeligt tid til at nusse rundt om hinanden.