HVORDAN er det gået til, at vi allerede er halvvejs i november og således bare er to (TO?!) uger fra årets sidste måned? Jeg havde drømt om at være i juleoverskud i år med tjek på julepynt, gaveønsker, adventskrans i god tid … well, det skete ikke.
Apropos. Hvad skal man ønske sig på vegne af en knapt halvandet årig, der jo ikke rigtig mangler noget? Jeg er på bar bund.
Og hvad med den der adventskrans. Er det mon for ambitiøst, hvis jeg drømmer om, at den skal se sådan her ud.
Kan man tillade sig at give andre restriktioner for, hvordan de skal give en gaver? Altså noget á la max én gave og aller helst brugt eller en oplevelse? Den tanke fylder meget hos mig for tiden, og jeg er i syv sind. Min omgangskreds er splittet, nogle mener sagtens kan give nogle venligtsindede gaveanvisninger og andre mener, man skal lade det være op til gavegiveren.
Brudekjole. Den tænker jeg også meget på i disse dage. Men jeg har godt nok svært ved at finde ud af, hvor jeg skal starte jagten? Maria Fekih på Frederiksberg er drømmescenariet, men jeg må også indrømme, at jeg har virkelig svært ved at forsvare over for mig selv og vores fælles bryllupsbudget at bruge 20.000kr og opefter på en kjole til én gangs brug. Celina Christensen i Roskilde, der desværre nu er lukket, havde så mange fine designs og også nogle til mere overkommelige priser, så ærgrer mig over, at det ikke var i år jeg skulle giftes. Måske I kender til andre brudekjole butikker her på Sjælland, som er et kig værd?
Jeg skal ud i aften. For første gang i hvad der føles som en evighed, har jeg udsigt til en aften, der ikke inkluderer arbejde, men istedet byder på vin og hip bespisning. Glæder mig stort. Min veninde og jeg har bord på Babylon, og jeg håber virkelig, at det er hypen værd.
Har jeg en æbleskive-aftale med to veninder inde i byen i næste uge. Men vi aner ikke, hvor man får gode æbleskiver i indre by. Anyone?
Min far fylder 60 år i dag og skal fejres med fest på lørdag. Og den eneste kjole, jeg tænkte var egnet til arrangementet, solgte jeg igår. Så det … kjolen har hængt urørt i mit skab siden februar, så tænkte den var værd at sende videre på sin færd. Nu står jeg til gengæld i en kjolekrise forud for weekenden.
Har jeg netop fået sidste seje og dygtige kvinde ombord til min december føljeton om året der gik, og jeg glæder mig så meget til at udgive den herinde.
På min cykeltur ind mod kontoret i morges, cyklede jeg udenom en børnehaveklasse på tur, og det slog mig, at Nola, om hvad der føles som et blink med øjnene, kommer til at være en af dem. Og lige et kort øjeblik mistede jeg helt pusten. Jeg glæder mig så meget til alle de oplevelser og stunder, der kommer med hende som hun bliver større og kan mere, men samtidig ville jeg jo også ønske, at hun for evigt ville være min lille mus, der putter i armhulen om natten, og knuger sig ind til mig, når jeg kommer hjem fra arbejde.
Glæder jeg mig så meget til vores efterårsferie om to uger, at jeg nærmest ikke kan være i mig selv over det. Også selvom vi stadig ikke har besluttet, hvad ferien skal bestå af. Trænger bare til uforstyrret tid sammen som familie og til et afbræk fra hverdagsrutinerne.
Sidder jeg i skrivende stund og krummer tæer, og ryster på hovedet (ligesom det halve af Danmark lader til at have gjort) over Anders i Gift ved Første Blik. Jeg er først rigtig kommet i gang med programmet nu, men er lige så underholdt af det, som tidligere år. Mangler stadig to afsnit, så ingen spoilers fra jer, der har set det til ende allerede.
Kan jeg ikke få tanken om indretning med de her mega sættekasser ud af hovedet. Sådan nogen gad jeg godt få bygget.
Den nye metro cityring er jo GENIAL. Og jeg der troede, at jeg ikke rigtig ville bruge den. Fast forward til i dag, hvor jeg var på min fjerde tur på den nye linje. Elsker hvordan jeg kan nå fra Trianglen til Enghave Plads på bare 10 minutter.
Er jeg den eneste, der har haft en ustyrlig lyst til træstammer siden weekendens sæsonpremiere på Den Store Bagedyst?
Hyldeknægtene til vores nye køkkenhylder ligger og venter på mig i pakkeshoppen, og jeg kan næsten ikke vente til de forhåbentlig kommer op og hænge i weekenden, så jeg kan komme videre med min iver for at dimse rundt i køkkenet #forandringskrillerenslårtiligen
Gad jeg godt flytte ind i de her kashmirbukser de næste par måneder.
II H&M FRAKKE (lignende HER) II MONKI SKJORTE (lignende HER) II ARKETJEANS II VRS STRØMPER II NEW BALANCE990 SNEAKERS II
Så skal jeg da lige love for, det for alvor blev efterår. Med nedfaldsløv, løbende næse og iskolde hænder på cykelturen. Jeg har derfor også fundet efterårssagerne frem fra garderobegemmerne, og forleden blev det til en kombination af gammel ulden H&M jakke og min endnu ældre ternede skjorte fra Monki parret med mine nye jeans fra Arket. Både jakke og skjorte er sager, der ryger lidt til og fra salgsbunken herhjemme, men forleden fik de altså en chance til og endte faktisk med at have sættet på et par dage i træk. Således var den garderobefrustration, jeg for tiden er ramt af, for en stund skubbet til side til fordel for en efterårsdag i gamle klæder.
Sagen er dog alligevel, at jeg er kørt godt og grundigt træt i store dele af min garderobe, og i svage øjeblikke har lyst til at skifte halvdelen ud. Alene tanken om at gøre det, giver mig dog dårlig samvittighed. Vel vidende at tøjproduktion og et overforbrug af samme, er en af de helt store miljøsyndere, og samtidig have lyst til at give efter for shoppetrangen og opgradere garderoben, står jeg i lidt af et dilemma. For hvordan balancerer jeg bedst ambitionen om at reducere min klimapåvirkning og samtidig føle mig tilpas og inspireret i min garderobe? Jeg indrømmer gerne, at jeg elsker den følelse, et nyt lækkert stykke tøj kan give. Hvordan selvværdet, og i øvrigt også andre elementer i ens garderobe, pludselig stråler på ny, hjulpet på vej af det nye helt rigtige stykke tøj. Den følelse er selvfølgelig flygtig. Det ved jeg godt. Og det forstærker dilemmaet. For skulle jeg give efter for shoppetrangen, løser det ikke problemet for bestandigt. Det forskubber det bare. På et tidspunkt vil jeg igen sidde, som jeg gør nu, træt af garderobens udbud og med lyst til fornyelse.
Sidste år flyttede 37 nye stykker tøj ind i min garderobe i årets første 9 måneder. I år er det tal reduceret til 24. 2,6 stykker nyt tøj i gennemsnit om måneden. Hvilket stadig lyder af meget, selvom jeg ikke føler det sådan, når jeg ser tilbage på mit forbrug og stangen i tøjskabet. Skal jeg være helt ærlig, har jeg nok svært ved at se, at mit forbrug skal blive meget lavere, end det niveau det er på nu, selvom jeg i idelle verden godt gad, at det var tilfældet. Jeg kan bare ikke se mig ud af, hvordan jeg så skal føle mig tilpas i min garderobe, hvis endnu mindre nyt skal føjes til. Det er et førsteverdens problem af rang, og med førnævnte klimaambition i baghovedet, har jeg det helt dårligt over at sige det højt. Men det skal jeg. Også sige de ting højt, jeg ikke er mest stolt af. Måske det ovenikøbet kan fordre en forandring.
I hvert fald gad jeg vildt godt høre fra jer, om I måske sidder med lignende tanker? Måske ovenikøbet nogle har fundet en god måde at overkomme tøjkriser på uden at de bliver løst af et merforbrug? Do tell!
Hvorfor føles mandag og den næste episode af Big Little Lies som evigheder væk?
Og hvorfor er Mads ikke hjemme i aften til, at vi kan se The Handmaid’s Tale? #serietrængendemuch
Vejrudsigten der lige nu melder om sommerregn lørdag eftermiddag, må virkelig gerne ændre kurs, så jeg ikke behøver bekymre mig om våde fødselsdagsgæster til lørdagens havefest!
Er der virkelig kun en uge tilbage af min over et år lange barsel?? Jeg har jo slet ikke nået alt det, jeg ellers havde sat mig for, at jeg gerne ville de sidste uger af min barsel. Der bliver pres på næste uge, hvis jeg skal nå i mål!
Nola er langt om længe begyndt at gide putte. Hurra. Der er seriøst intet i verden der føles bedre, end når hun krammer sine små buttede arme om halsen på en, eller når hun krøller sig sammen helt tæt op ad en mens vi putter i sengen eller sofaen.
Hvad der til gengæld er mindre fedt, er at hun tilsyneladende er kommet i en tidlig selvstændighedsfase, hvor hun ter sig helt åndssvagt, hvis hun ikke selv får lov at styre skeen med mad. Udfordringen er bare, at hun endnu ikke har teknikken, så der er sådan ca 2% mad, der ryger i munden og 98% ryger alle andre steder, så det …
Minder mig om vi skal have gang i en HappyHelper igen. Nogle i København, der har en, de kan anbefale?
Hvornår mon jeg lærer, at jeg altid skal sørge for at have et eller andet syndigt treat i huset, når jeg er alene hjemme med Nola? Jeg ville seriøst dø for en omgang bland selv slik efter at være lykkedes med at underholde eftermiddagsmuggent barn samtidig med jeg fixede aftensmad og dernæst fik hende i seng inden hele korthuset væltede pga overtræthed. En isflødebolle fra Anker ville heller ikke have gjort mig noget …
Vi skal til Aalborg i weekenden i forbindelse med et samarbejde, og jeg glæder mig til en lille familie-tur. Men vi skal bo på hotel og hvordan pokker gør man lige det med en baby, der går i seng nogle timer før os andre? Ser os allerede bruge aftenerne på badeværelset, hvor vi ikke kan forstyrre Nola med lys og lyd, ha!
Startede jeg dagen med koldsvedige hænder, fordi jeg ganske uventet blev opfordret til at forlade vuggestue-stuen og Nola, mens de havde morgensamling … #sosoon? Alt gik så fint og Nola lod dårligt til at ænse jeg var væk. Den her indkøring er så meget hårdere for mig, end den lader til at være for hende.
Blessed be de to timer lange formiddagslure, Nola er begyndt at tage post vuggestue-start. Jeg har savnet jer!
Er det snart mandag, så jeg igen kan synke ned i sofaen til nyeste afsnit af Big Little Lies?
Har jeg valgt den værst tænkelige uge til at skære ned på de syndige sommersnacks! Det er jo umuligt ikke at crave en daglig is, når temperaturen siger +25 grader …
Glæder jeg mig ret meget til perioden mellem Nola er kørt helt ind i vuggestue og jeg skal tilbage på arbejde. Halløj mig-tid! Kommer næsten til at føles som barselstiden, inden Nola kom (de 10 dage jeg nåede at få, inden Nola synes det var på tide med sin ankomst), og jeg har planer om, at der skal selvforkælelse på programmet.
Var jeg til et fint og meget gennemført event igår, med alt hvad den kunne trække af bobler, kager, mad og blomster. Men jeg får altså helt dårlig samvittighed på miljøets og overforbrugets vegne, når jeg ser, hvor meget der er tilovers efter sådan et event. Det må da kunne optimeres!
