WEEKENDTIP: 20% RABAT PÅ NÆSTEN ALT HOS BOOZT

boozt-rabatkodeII NUE NOTES SKJORTEKJOLE II SHOE THE BEAR SANDALER II NUE NOTES BADEDRAGT II SECOND FEMALE PRIKKET KJOLE II MODSTROM FLÆSENEDERDEL II MANGO SHOPPER II GANNI SOLBRILLER II GANNI TERNET TOP II NUE NOTES NEDERDEL II GANNI SANDALER II MUNTHE FLÆSEBLUSE II LOVECHILD 1979 BIKINI II GANNI SOLBRILLER II BILLI BI SANDALER II 

Der er lige tikket en mail ind om, at Boozt resten af weekenden giver 20% rabat på næsten alle varer! Og med under en uge til lønningsdag er det perfekt timing til at lade sig friste. Så det har jeg gjort. Af en hel masse stribede sager. Af nye sandaler. Af solbriller. Og af flere fine bud på perfekte sommerkjoler og nederdele. 

Den stribede silkekjole fra Nue Notes prøvede jeg faktisk tidligere i dag, og var lidt ked af at lade hænge tilbage, men jeg synes 1800kr var lige i overkanten. Med 20% rabat kommer den til gengæld ned i 1440kr og til den pris, der begynder jeg at ville være med igen, så kjolen ligger lige og venter i min virtuelle indkøbskurv. 

Tilbuddet om 20% rabat gælder til og med i morgen, og du skal blot købe for 899kr for at kunne anvende rabatkoden, som er WOW20

ON MY MIND #2

on-my-mind-2

Lige for tiden tænker jeg en del på ….

  • at mine bønner om et par ikke-skinny jeans graviditetsjeans er blevet hørt. Disse forvaskede jeans fra Asos er i hvert fald super fine. Og selvfølgelig udsolgt i min størrelse pt. Nuvel, med to måneder tilbage af graviditeten er det måske heller ikke det mest oplagte tidspunkt at føje mere graviditetstøj til garderoben, jeg savner bare mine vide jeans så gevaldigt …. 
  • at jeg skal have mig en jaderulle. Ja sgu. Tænker det vil være perfekt hjemmekur med de hævede, trætte øjenomgivelser jeg for tiden er i selskab af. 
  • den her virkelig fine vase fra HAY. Et lille kunstværk i sig selv. Mentalt er jeg allerede igang med at fylde markblomster i den herhjemme. 
  • lette sommerkjoler. Dem tænker jeg faktisk ret meget på. Og lige for tiden især på den her blomsterprintede maxikjole fra Nué Notes, som jeg er ret overbevist ville være genial resten af min graviditet og til sensommeren. 
  • om jeg skulle være slået til på de special edition 991 sneakers, som Nakedcph igår lancerede i et samarbejde med New Balance. De er stadig ikke udsolgt, men jeg tror, jeg fik kolde fødder over prisen. 1650kr er altså også en slat penge for et par sko, samtidig er de også bare vildt fine, og mon ikke der kunne blive gået mange kilometer i dem, mens jeg er på barsel? Åh den er svær. 
  • hvornår postmanden mon kommer med min næste sommerbog Places I Stopped on the Way Home af Meg Fee, som jeg glæder mig ret meget til at kaste mig ud i. Flere har udnævnt den som den bedste bog, de har læst i år, og som en must-read, så jeg håber, den lever op til forventningerne. 
  • om man kan have en vandmelonsafhængighed? Jeg spiser sååå meget vandmelon i de her dage, og jeg tror næsten, at jeg er på grænsen til at lade den vippe jordbær af pinden som min yndlings sommerfrugt. 
  • den nye single Nevermind af Dennis Lloyd, som jeg har hørt på repeat den seneste uge. Kunne godt gå hen og blive sommerens store hit. 
  • At jeg om præcis 14 dage vågner op på det her hotel i Paris. Glæder mig til fluffy hotel lagner, friskpresset juice og sprøde croissanter. Til at være tilbage i favoritbyen i tæt omfavn med favoritmand. Til at kigge på mennesker fra en parisisk fortovscafe. Og til at høre den amerikanske R&B kunstner Roy Woods, som i virkeligheden er hele årsagen til at vi tager afsted. Hvis ikke I allerede kender ham, kan jeg virkelig anbefale at tjekke hans musik ud. 

 

FREDAGSPOST

Godmorgen og glædelig solskinsfredag!

Jeg er på fra hjemmekontoret i dag, da jeg har haft endnu en nat med dum søvn. Jeg har indtil videre elsket at være gravid, og har (7-9-13) virkelig også haft en god og nem graviditet, men de til tiltagende plukveer, kramper i ben og ondt i hofter og ryg begynder efterhånden at kunne mærkes, og selvom jeg aldrig har haft et godt sovehjerte, er jeg efterhånden en lille smule mærket, af søvn ikke er dét jeg får mest af. Men så er jeg da i det mindste forberedt på det state of mind, jeg også kommer til at være i, når baby ankommer om snart kun to måneder, og den sammenhængende søvn for en stund bliver en by i Rusland. 

On the other hand, så betyder de tidlige morgener, at jeg allerede har overstået et par timers arbejde, og jeg tager mig derfor nu en velfortjent formiddagspause, hvor jeg hygger med morgenmad og lidt blogskriblerier, inden jeg vender tilbage til “kontoret”. Det er nu heller ikke nogen helt tosset måde at starte sin fredag på, og heldigvis har jeg en rar fredag foran mig.

Efter arbejde skal jeg nemlig mødes med fine Annesofie til en is og lidt skokiggeri inde i byen, inden jeg har en mig-date, som jeg har planer på skal bruges med en god bog i sofaen og et fodbad. Pt er jeg igang med Helle Helles nyeste novelle ‘de’, og det er altså fin og underfundig læsning. 

Resten af weekenden skal fortsætte i samme rolige tempo som min fredag. Ugen her har nemlig været fyldt med aftaler, så jeg glæder mig til en weekend der for en gangs skyld ikke er skemalagt, og hvor der derfor er plads til spontane planer, hvis humøret er til det, eller frihed til at lave absolut ingenting. Om ikke andet ved jeg, at jeg kommer til at spise masser af is i solen, holde i hånd og kysse på Mads, som det desværre også går lidt ud over, at mit overskud ikke er som det plejer at være, nusse om mine planter i altankasser og i gården og bare håbe, at tiden kommer til at snegle sig afsted på den gode måde. 

Hvis nu din weekend også tillader, at der stadig er plads til spontane planer, så har jeg nedenfor fem gode ideer til, hvad du skal bruge din weekend på …

278219bd-9d86-4035-880d-93cc9755b690

  • Starte din weekend med at smutte forbi Nakedcph i enten Pilestræde eller Aarhus, som i dag klokken 16 lancerer de sejeste lyserøde sneakers i samarbejde med New Balance. Lanceringen fejres med gratis burgere og øl til de fremmødte, og jeg har heldigvis kunne lokke Annesofie med derhen

  • Nyde solskin, kolde drinks og lækker mad fra Københavns nye madmarked Reffen, som jeg skrev en anmeldelse af her.

  • Fellow moms eller moms-to-be bør klikke sig forbi Naturebaby.dk som i denne weekend fejrer deres 11 års fødselsdag med at give 25% rabat på alle kapok madrasser, dyner og lagner fra Cocoon Company, som er de lækreste økologiske produkter, der høster stor ros. Vi har købt babydyner derfra, og jeg har netop udnyttet weekendens tilbud til at få bestilt madras, rullemadras og barnevognslagen. Find udvalget af kapok produkter her.

  • Tage på luksusloppemarked i Fiolstræde 44 på søndag mellem kl 10-15 når bl.a. Trine Kjær (Trines Wardrobe), Pernille Teisbæk, Julie Fagerholt og Laura Lawaetz sælger ud af deres misundelsesværdige garderober.

  • Køle af med en lækker sommerdrink i varmen – og byde din veninde forbi til en spontan eftermiddagsdrink. Fx denne rabarber mojito efter opskrift af Valdemars Ro eller denne rose sangria, som Emily Salomon tipper om. 

OOTD: DEN PERFEKTE GRAVIDITETSKJOLE

e8705d9d-1f05-4814-8ab7-d14b684ea8b5

59cd166a-ebd3-4051-a46d-4f1c6273d014

6a219bd2-67de-4051-a720-c92b48fefabf

II NØRGAARD PÅ STRØGET KJOLE II BIANCO STRØMPER (kan kun købes i fysisk butik) II NEW BALANCE 990 V4 SNEAKERS II ZARA TASKE (gammel) II 

En lille onsdagshilsen fra mig og den efterhånden kuglerunde babybule. Tror næsten det må være de outfit billeder, jeg har endnu har delt, hvor maven kommer mest til sin ret. Men den er der. 30 uger gammel og snart 9 kg tungere. Well, de ekstra kilo sidder nok ikke alle sammen på maven. Min kære mor var fx sød at påpege, at hun synes jeg var blevet noget rundere i kinderne, så en del af de 9 kg har åbenbart også sat sig dér #fyldigekinder. Mens jeg nok vil få svært ved at vælge tøj, der går særligt godt til runde kinder, så er min runde mave til gengæld glad for stretchy bomuldskjoler som den her fra Nørgaard på Strøget. Det er den perfekte preggokjole. Så tilpas elastisk at den vil give sig i takt med at maven gør det, og den kan derfor både bruges præ- og post fødsel. Genialt og yderst bæredygtigt kjoleindkøb hvis jeg selv skal sige det. Og til blot 299kr er den jo et sandt kup. Nuvel, den er ikke ammevenlig, men det havde også næsten været for godt til at være sandt. 

Fellow-moms, hvad gør man egentlig, når ens bryster har udviklet sig til en åben buffet – går man udelukkende i tøj med slå-om eller knaplukning, mens man ammer? Eller hvad er the secret behind ammevenligt tøj?

2cac0581-5838-456d-b883-a648a4a1aada

KØBENHAVNERTIP: REFFEN FOOD MARKET

8badc3d1-5483-4895-adf7-eb12899ab7f5

I weekenden udnyttede vi det gode vejr til at begive os de 6,5km, der er fra os på Vesterbro og ud til Refshaleøen, hvor Københavns nye food market Reffen fremover har til huse. Eller huse er måske nok så meget sagt, i modsætning til det nu forgangne marked på Papirøen, er Reffen nemlig udelukkende et udendørsmarked, hvor de mange boder er blevet indrettet i en masse kulørte containere, der til sammen former en ikke helt lille labyrint af fristende madsteder, små designbutikker og kreative værksteder. 

I alt er der 54 boder ude på “Reffen”, og der er derfor nok at kigge på – og lade sig friste af. Og det gør man nemt, lader sig friste. Det er nemlig tydeligt, at ejerkredsen bag Reffen er de samme, som også stod bag Papirøen, og der er derfor gjort en dyd ud af at både stemning og madudvalg er af højeste kvalitet, ligesom der er masser af de der små detaljer, som lige gør dét ekstra for atmosfæren derude det.

Nu var vi der i forbindelse med åbningsweekenden og i kombination med det upåklagelige vejr, var der ekstra meget tryk på derude, men både Mads og jeg var virkelig imponerede, så selvom det er lidt sværere at komme til end markedet på Papirsøen, er det altså afgjort turen værd, og vi glæder os til flere sommerstunder derude!

img_3879

e17c3d94-7943-455b-93bc-b202aa536a18

e03f3704-d5cf-43df-bd8f-6e7c6a6b5b0f

bfc9dc52-d774-46cb-a55c-7a2099eec0aa