II GANNI KJOLE II COCCINELLE SHOPPER II BECKSONDERGAARD STRØMPER II NEW BALANCE SNEAKERS II
Jeg må indrømme, at diversiteten i mine outfits er stærkt dalende. Der er ganske simpelt ikke ret meget tøj, som jeg længere kan passe. Min mange korte nederdele, dur ikke længere til maven, mine t-shirts er for små, og alle andre bukser end graviditetsbukser eller dem med en taknemmelig elastik i taljen, griner bare hånligt af mig. Heldigvis er Gannis kjole som skabt til gravide, og jeg lever derfor pt i dem (hører du Mads, det er slet ikke unødvendigt at have så mange Ganni kjole). Forleden var det min storblomstrede sag, som jeg fik i julegave af mine svigerforældre sidste år i aktion. Og udover at der er noget om, at sort slanker, eftersom det på billederne her fuldstændig er lykkedes mig at skjule babybulen, så synes jeg også kjolen fungerer så fint til det lune men lidt omskiftelige vejr.
Den anden dag parrede jeg kjolen med mine nye New Balance sneakers, som min venindes søster har været så sød at købe med hjem til mig fra USA. Jeg har sukket efter dem i hvad der føles som evigheder, men nu er de altså langt om længe mine, og jeg knuselsker dem allerede. Mine Nike Air Max 97 har indtil nu, været de eneste sneakers, jeg går med, så jeg tror de vil sætte pris på, nu at have et par nye sneakers-venner at dele min opmærksomhed med. Nu er to par sneakers jo heller ikke alverdens, så i min optik kunne der godt lige snige sig et par mere ind, og nu hvor de grå 990’ere er sikkert på plads i garderobeskabet, så er jeg gået igang med at drømme om et par i mørkeblå også.
2 Comments
Julie
13. maj 2018 at 18:06Du ser fantastisk ud!
Jeg tænkte om du ikke vil lave en post omkring de baby-indkøb i har gjort jer? Især i tøj!💛💛
merimeri
18. maj 2018 at 14:21Det er da en vildt god ide Julie, og jeg vil rigtig gerne skrive lidt mere om de køb, vi har gjort os. Måske du også allerede har set de her to indlæg, hvor jeg deler nogle af vores indkøb til børneværelset? https://merimeri.dk/2018/04/21/seneste-koeb-til-baby-20-rabat-til-bl-a-cam-cam-konges-sloejd-og-ferm/ og https://merimeri.dk/2018/03/18/de-foerste-smaa-skridt-mod-et-boernevaerelse/
Tøj den lille er en af de ting, vi stadig mangler en del af, fordi jeg har hørt fra flere, at man får så meget tøj i gave, og jeg er derfor lidt afventende med at gå ud og købe en masse. Men jeg har da en indkøbsliste og nogle fine ting i tankerne, så dem vil jeg helt sikkert samle i et indlæg 😉 Knus til dig