Reklame for Djøf

Hvor er jeg altså glad for, at I tog så godt imod mit første indlæg i forbindelse med mit samarbejde med Djøf. Det var fedt at høre, at så mange af jer faktisk allerede gør brug af en fagforening – og ikke ville være det foruden. Udover de mange gode grunde, jeg kom ind på i mit første indlæg, så er der også især et område, hvor en fagforening giver rigtig god mening. Den årlige lønforhandling. Og den skal vi snakke om i dag, hvor jeg kommer til at dele en række gode råd til den gode lønforhandling.

Er jeg den eneste, for hvem den årlige lønforhandling allerede er begyndt at rumstere lidt i tankerne? Vi har vores i løbet af februar, og de seneste par måneder er tanken om den kommende forhandling dukket op med jævne mellemrum. Fordi jeg var på barsel i store dele af 2019, følte jeg nemlig det var lidt svært at komme tilbage med en forventning om højere løn, nu jeg ikke har haft et fuldt år til at bevise mit værd. Mere end én gang har jeg tænkt tanken, at jeg som en af de medarbejdere der er vendt tilbage fra barsel, måske ikke er helt så attraktiv, fordi vi trods alt lige skal omstille os til at gå fra barselsbobbel til arbejdsplads, og i øvrigt kommer tilbage med en helt ny agenda. Pludselig er der også et familieliv, der skal passes ind i arbejdstider og -forhold. Forbehold er der nok af, og i mit hoved var jeg allerede i fuld gang med at bygge en fortælling op om, at jeg nok skulle være glad ved bare at komme tilbage i mit gode job, og så var en lønstigning noget jeg kunne stile efter på et senere tidspunkt. 

En samtale med en af Djøfs kompetente rådgivere fik mig heldigvis på bedre tanker. Lige før jul havde vi nemlig en god lang snak om min kommende lønforhandling, hvordan jeg med fordel kan forberede mig til den, og ikke mindst gav snakken mig et nyt billede af, hvad jeg som medarbejder tilbagevendt fra barsel, også kommer tilbage med af styrkede kompetencer, som jeg ikke nødvendigvis var lige så skarp på før. Styrker der i den grad kan ses som aktiver i en lønforhandling. 

Fra at gå lidt undvigende til min lønforhandling er jeg nu klædt på med en håndfuld gode værktøjer, der gør, at jeg nu går til min samtale med oprejst pande og rank ryg, fuldt ud bevidst om, hvad jeg gerne vil have ud af den. Og klar til at stå på mål for det. Og følelsen af ikke at være helt så meget værd, når man har været på barsel? Glem det! Du er mindst lige så meget værd. Du kommer nemlig tilbage og er top motiveret for at være mere effektiv end du nogensinde har været før. Nu har du nemlig noget livsvigtigt at nå hjem til. Og effektive medarbejdere ikke? De er altså gode at have i flokken! Så det vil jeg, takket være Djøf, minde mig selv om, når jeg om en måneds tid går i lønforhandling. Det er altså fedt at have en fagforening i ryggen, der gør mig stærkere, hvor jeg selv tøver.

I samarbejde med Djøf deler jeg her fem råd til den gode lønforhandling. God arbejdslyst.

FEM RÅD TIL DEN GODE LØNFORHANDLING

1. Grib bolden først. Du kan med fordel tage en snak med din leder et par måneder før lønforhandlingen, hvor du får italesat, at du har en forventning om, at der skal ske en stigning med din løn til den kommende forhandling. På den måde ved din leder nemlig, at du kommer med den agenda til mødet, og han/hun kan have gjort sit forarbejde og sikret sig, at der rent faktisk er budget til en eventuel stigning, såfremt den er berettiget. Ofte er det kommende års budgetter nemlig lukket længe inden de egentlige lønforhandlinger, og derfor kan man nemt komme til at føle sig snydt, hvis ikke ens forventninger bliver indfriet.
2. Del dine resultater. Selvom det for nogle kan virke lidt grænseoverskridende sådan at rose sig selv og sine successer, så er det i sidste ende dem, der baner vejen for en lønstigning. Sørg derfor for at synliggør dine resultater i løbet af året, og i forbindelse med den kommende forhandling, kan det være en god ide at spørge din leder, om der er interesse for, at du sender et overblik med dine resultater på forhånd.  
3. Brug din lønstatistik. Når du sidder til din forhandling, kan det være en rigtig god ide at komme forberedt med din lønstatistik fra din fagforening. Dermed har du tal i baghånden, som sort på hvidt viser, hvad andre på dit niveau tjener, og dette er en rimelig indikator for, hvor din løn også bør ligge. Lander din lønstigning ikke på det niveau, så anerkend at du får en stigning og spørg nysgerrigt ind til, hvad der skal til, for at du kan komme op på det generelle lønniveau for din profil. Her er Djøfs lønberegner.
4. Husk at lønnen ikke er alt. Hvis det ikke lader sig gøre at få den løn, du håber, så husk, at lønnen ikke er alt. Nogle ledere er låst på lønkroner, men det kan i stedet være en åbning til at diskutere arbejdsforhold. Er der fx mulighed for at få en ny senior titel, efteruddannelse, hjemmearbejde, en ekstra ferieuge, eller at gå lidt ned i tid? 
5. Ban vejen for næste års gode forhandling. Det er aldrig givet, at man går tilfreds fra sin lønforhandling. Nok nærmere det modsatte desværre. Men smæk aldrig med døren, så at sige, og sørg for at kunne se din leder i øjnene bagefter. Den gode relation til din leder er altafgørende. Brug i stedet denne forhandling til at bane vejen for næste års forhåbentlig bedre forhandling ved at få en samtale i gang om, hvad der skal til for, at du til næste forhandling kan nå det lønniveau, du ønsker.

Djøf har samlet endnu flere tips til lønforhandlingen her.

Rigtig glædelig bagjul alle sammen ♥ Hvor jeg håber, at julen var præcis, som I ønskede jer den og mere til.
Her på tærkslen til weekenden, eller syvendedagen i rækken af feriedage om man vil, vil jeg benytte anledningen til at genbesøge mine 10 mest læste indlæg i 2019. Et indlæg, jeg har glædet mig til at lave, fordi det også for mig er en rar tur ned igennem minderne for året, der nærmer sig sin afslutning.

Og til jer håber jeg, at det kan udgøre en hyggelig læsning til weekenden!

Årets 10 mest læste indlæg

Som det tiende mest læste indlæg, finder I mit indlæg med vores køkkenmakeover med linoleum. Om processen og prisen for at opgradere vores trætte køkkenbordplade til et nyt og skarpere udtryk, som vi stadig er ualmindeligt tilfredse med.

Pladsen som det niende mest læste indlæg går til min guide med 15 spændende steder at holde bryllup i byen. Hint hint, vores kommende bryllupsvenue er også på listen.

På ottende pladsen finder i et ærligt og sårbart skriv om forfejlede mor-drømme. Om et forsøg på at være en anden, end den jeg er, og om i sidste minut at aflyse en barselsferie fordi mavefornemmelsen ikke var der.

På plads nummer 7 er et indlæg, I allerede nu godt kan bogmærke jer. Den store guide til byens bedste fastelavnsbolle. Åh hvor jeg glæder mig til fastelavnsbollesæsonen snart starter.

Som det sjette mest læste indlæg, er det et overblik over de ting jeg ville ønske jeg havde købt til baby. Fra en, hvad der skulle vise sig at være, uundværlig søvnhjælp til en ven i ammenød.

Halvvejs på listen finder I mit indlæg, hvor jeg stiller spørgsmålet om, hvornår det er et godt tidspunkt at få barn nummer to. Et indlæg der satte gang i kommentarfeltet, og som gav os ro i beslutningen om, at det for os er det rigtige at vente noget tid endnu.

På fjerdepladsen er min store guide til valg af barnevogn. Et indlæg der også hittede stort i 2018, men som I heldigvis stadig er rigtig mange der kan bruge. Det er virkelig også et vildt land at bevæge sig ud i, når man skal vælge barnevogn, og jeg er glad for, hvis min grundige guide, kan hjælpe.

Vi er nået til top 3, og på trejdepladsen ligger min rejseguide til Sardinien. Paradis på jord med den perfekte forening af krystalklart vand, lokal livskvalitet og alle favoritterne fra det italienske køkken.

For det andet mest læste indlæg i år, skal det handle om et af vores boligprojekter. Makeoveren af vores garderobe. Stadig en af de bedste investeringer vi har gjort os hjem til.

På førstepladsen over årets mest læste indlæg, finder I min guide til de bedste steder at spise morgenmad i København. En guide fuld af favoritter, og som det glæder mig stort, at I har kunne bruge. Jeg elsker en god morgenmad, og jeg elsker at opdage nye steder ude i byen at indtage den, så jeg påtænker også en opdatering til listen i det nye år.

 

Juleferien banker på døren. Hyggesæsonen, hvor det er tid at synke ned i de bløde gemakker. Hvor det er okay at gå i vinterhi på sofaen i selskab af vennerne på skærmen. Og i anledning heraf har jeg samlet de bedste serier på HBO og Netflix til en streaming guide, du forhåbentlig kan få god glæde af den kommende kolde tid.

Workin’ Moms, Netflix

Mor eller ej, så er det her hands down et af de mest underholdende takes på mor-livet, jeg længe er stødt på. Hyldende morsom og jeg labber de knap 30 minutter lange afsnit i mig, mens jeg nikker genkendende til en stor del af de umage situationer, seriens mødre ender i. Serien går til kanten – og nogle gange lige over – men den bliver aldrig for meget, og jeg kan i den grad anbefale den som uforpligtende underholdning ovenpå en lang dag, hvor du ikke orker at tænke én mere sammenhængende tank (har vi ikke alle de dage?)

The Letdown, Netflix

I samme boldgade som Workin’ Moms, er The Letdown. En Aussie pendant om man vil. Stadig lige så umage og underholdende. Stadig lige så seværdig.

Succession, HBO

I denne serie inviteres du med indenfor hos en vanvittig rig amerikansk mediekonglomerat – og hans vanvittigt forstyrrede familie. En fortælling om magt og familieintriger, som det er næsten umuligt ikke at blive en smule draget af, som man på bedste vis bliver mindet om, at penge ikke altid er vejen til det lykkelige liv.

The Act, Netflix

Det her er en af de tunge serier. Fordi den er ubarmhjertig. Uretfærdig. Fordi den handler om et barn der bliver misrøgtet. Fordi den er baseret på en virkelig historie. Om den frygtelige diagnose Münchausen by proxy. The Act, med bl.a. Patricia Arquette og Chloë Sevigny på rollelisten, er nervepirrende, velspillet, og gruopvækkende på den måde, hvor du ikke har lyst til at se det, og alligevel ikke kan lade være med at kigge.

The Handmaid’s Tale, HBO

Selvfølgelig skal The Handmaid’s Tale med på en streaming guide over de bedste serier. Serien der har taget, vel sagtens alle der har set den, med storm, og som priserne er haglet ned over. Bl.a. en Emmy og Golden Globe for bedste dramaserie, ligesom også hovedrolleindehaver Elisabeth Moss har høstet store anerkendelser for sin indsats. Og med mere end almindeligt god grund. For nok bistås Elisabeth af nogle stærke skuespillerpræstationer omkring hende, men serien hænger og falder med hende. Og ens nerver hænger i en tynd, tynd tråd som det futuristiske psykologiske drama ruller over skærmen.

Stranger Things, Netflix

Den science fiction inspirerede krimiserie Stranger Things er måske ikke en nyhed for særlig mange, men på en liste over de bedste serieanbefalinger, er den i den grad selvskrevet. Sæson tre havde premiere tidligere på året, og den holder kandencen som tempoet og mystikken ryger i vejret i den lille amerikanske flække, hvor vi følger Will, Mike, Lucas, Dustin, El og deres færd mod underverdenens gys og grimme overraskelser.

Big Little Lies, HBO

Anmelderfavoritten Big Little Lies, der bl.a. har Nicole Kidman og Reese Witherspoon i hovedrollerne, tog mig med storm efter første sæson. I år havde anden sæson premiere, og en yderst velspillende Merryl Streep var blevet føjet til castet, hvilket serien ikke er blevet mindre god af. Big Little Lies er en intens dramaserie, hvor vi bliver inviteret med indenfor i en rig og poleret amerikansk forstad, hvor alt tilsyneladende er ren idyl. Livet er som bekendt sjældent som det ser ud på overfladen, hvilket serien er et godt bevis på, som dystre familiehemmeligheder vælter ud af skabene i hvert af de ellers smukke hjem.

Master of None, Netflix

Den er underholdende, letfordøjelig sitcom, der aldrig skuffer herhjemme. Jeg er kæmpe fan af komiker og skuespiller Aziz Ansari, der både er hovedrolleindehaver og producent på serien. Afsnittene varer knap 30 timer, og du er i godt humør fra start til slut.

The Crown, Netflix

Overvældende, betagende, smuk. Og meget anmelderrost. The Crown på Netflix der tager os helt tæt på den engelske Dronning Elizabeth, hendes liv med kronen og de mange intriger, som det engelske kongehus gennem tiden har måtte stå igennem. Jeg skulle lige tage tilløb til den til en start, fordi stilen kan virke lidt støvet, men allerede bare et par afsnit inde i serien var jeg fanget.

The Affair, HBO

Kærlighedsintriger når de er bedst. Eller værst, om man vil. The Affair er et trekantsdrama med et højt niveau af skuespil. Serien, der i alt tæller fem sæsoner, tager dig i uventede kroge af kærlighedens mange ansigter, og du holder vejret undervejs. Har ikke uden grund vundet en Globe Award for bedste tv-serie.

Mindhunter, Netflix

En af tidens mest populære true-crime serier, som jeg endnu har tilgode, men som jeg har hørt så godt om, at den virker uundgåelig på listen over bedste serier. Via seriens to FBI agenter, tager Mindhunter tager dig helt tæt på sindet hos nogle af de mest gruopvækkende seriemordere, som man slet ikke har fantasi at forestille sig, hvad der foregår i hovederne på.

Unbelievable, Netflix

Endnu en truecrime, men den kategori har det sjældent med at skuffe. Lang historie kort, handler serien om en amerikansk teenager der bliver dømt for at lyve om en påstået voldtogt, alt sammen fordi hendes virvar af følelser og den efterfulde reaktion på voldtægten ikke er helt efter bogen.

When they see us, Netflix

Denne har jeg endnu ikke selv haft anledning til at se, men jeg har hørt godt om den, og tænker, at den er den næste på min liste, når vi inden længe er færdige med The Crown. Den amerikanske miniserie, baseret på virkelige hændelser, skildrer fortællingen om The Central Park Five, hvor fem teenagere fra Harlem bliver uskyldigt dømt for mord.

 

 

Reklame for Djøf

Jeg har glædet mig så meget til at sætte dette samarbejde i søen. Det handler nemlig om noget, der ligger mig meget på sinde. At kende sit værd i en arbejdssammenhæng – og forfølge det værd. Som en relativt ung profil på arbejdsmarkedet har jeg siddet i mange jobsnakke med venner og veninder på kig efter nye udfordringer, og der har jeg desværre oplevet en tendens, der gør mig så ærgerlig. Ud fra en helt personlig betragtning oplever jeg nemlig, at vi kvinder ofte ikke tror på vores værd i en arbejdskontekst, og jeg hører ofte veninder pakke deres kompetencer ind i så mange forbehold, at man næsten også selv ender med at tro på, at de nok ikke er den skarpeste kandidat i feltet. Selvom det ikke er tilfældet. Helt modsat oplever jeg, at mænd ofte nærmest har en overtiltro på deres kompetencer, og der er ikke dét, de ikke kan, når snakken falder på nye jobmuligheder. Hvor mit mandlige netværk søger jobs, sættes barren altid højt ud fra et mantra om, “at hvad jeg ikke kan nu, det lærer jeg hurtigt”, så ser jeg ofte kvinderne kigge efter job, hvor de føler sig sikre på, at de kan levere fra dag 1. Jobs hvor der ikke er helt så meget på spil, og hvor karriereløftet vil være mindre væsentligt. Dét selvom deres ambitioner er til mere end det. 

Mon nogle af jer kan kende den kvinde?

Jeg er hende også. En af dem, der med ét bliver usikker, på alt hvad jeg kan, når jeg står over for en udfordring, jeg ikke har løst før. Et træk der i tidens løb helt sikkert har afholdt mig fra at forfølge nogle muligheder, som jeg i retrospekt formentlig godt kunne have været lykkes med. 

Da jeg for fire år siden stod som nyuddannet CBS’er klar til at søge mit første fuldtidsjob, var jeg tæt på igen at vælge den sikre vej. Jobbet, hvor jeg ikke ville komme sådan rigtig på glat-is, men hvor jeg heller ikke ville være blevet rigtig udfordret. Faktisk var jeg kommet så langt, at jeg havde takket ja til jobbet, og til den løn, som ikke var i nærheden af, den startløn min profil burde have. Alt imens havde jeg dog også et andet jobkort på hånden. Et job der virkelig gav et sug i maven, men hvor ansvaret også var af et helt andet omfang. Jeg havde klaret mig igennem første samtale, og var kommet videre til en case. Gisp. Et ord der – igen – gav mig kolde tæer, og fik mig til at overveje at trække mig processen fremfor at blive udstillet i en test, jeg “med garanti ikke ville kunne finde ud af” … det var først efter en kærlig reprimande fra både min far, lillebror og Mads, at jeg besluttede at takke ja til casen. Løse den efter bedste evne, og med hamrende hjerte, møde op til præsentationen ….

Og ved I hvad? Jeg fik jobbet. Ja sgu. Det job jeg i starten dårligt havde mod til at søge, fordi “kan jeg nu det?”

Næste skridt var lønforhandlingen. Klog af skade fra det andet job, jeg havde takket ja til, tog jeg kontakt til min fagforening Djøf for at få nogle gode råd til lønforhandlingen og ikke igen ende med at sælge mig selv til under mit værd. Klædt på med indsigter fra både lønstatistik på mit fagområde, og et par gode lønargumenter fra rådgiveren, jeg var i dialog med, kastede jeg mig ud i lønforhandlingen. Som i øvrigt er næsten lige så nervepirrende som jobsamtalen i sig selv. Men fordi jeg havde min fagforening i ryggen følte jeg nærmest, at jeg havde en usynlig ven med i forhandlingen. En der var der for at tale min sag, og minde mig om mit værd, hvor jeg var på afveje. Og det sikkerhedsnet endte med at sikre mig en løn, der var 20% højere end ved det andet job. I kan nok efterhånden godt gætte, hvor jeg vil hen med den her pointe ikke? 

En fagforening, venner. Det er virkelig en god ide. Der er så mange tilfælde, hvor det vil komme jer til gode, og lønnen er bare én af dem. Som medlem af Djøf kan du fx få sparring til din jobansøgning og løn, du kan indgå i faglige netværk og mentorordninger, du kan få løbende vejledning til dine ansættelsesvilkår, hvilket er oplagt i forbindelse med blandt andet barsel og ferie, og så er der et væld af karrierefremmende kurser, webinarer og arrangementer at deltage i. Du kan se mere om Djøfs medlemskab og fordele her.

En fagforening er til for dig, og i et langt arbejdsliv, ved man aldrig, hvad man kommer til at stå over for. Men med en fagforening, kommer du i hvert fald ikke til at stå alene. 

Så, nu er jeg spændt på at høre, hvor mange af jer, der mon allerede er medlem af en fagforening? Eller kunne I forestille jer at blive det? Hvis ikke, er det så økonomi der afholder jer? Eller noget helt andet?

Reklame for Eovendo

Hænderne op, alle jer der har haft travlt med at samle ønskesedler sammen fra familien, for at kunne købe julegaverne med rabat til Black Friday. Jeg har! Selvom der er delte meninger om den omfangsrige tilbudsdag på fredag, indrømmer jeg gerne, at jeg hører til i gruppen, der glædeligt benytter dagen til at shoppe nogle af de ting, jeg alligevel skal have, med rabat. Som fx julegaver. Hvis det gøres med omtanke, synes jeg nemlig der er god økonomisk fornuft i at spare hvor man kan. Og det er lige netop hvad indlægget i dag skal handle om. Et smart hack til, hvordan du både kan shoppe julegaver, eller hvad du nu ellers mangler, med rabat, og faktisk også tjene penge, mens du gør det. Det lyder næsten for godt til at være sandt ikke? Det er det heldigvis ikke. Eovendo, der er Danmarks største cashbacksite, har nemlig gjort lige netop det muligt.

Oversat til mere forståeligt dansk, betyder cashback at du får penge tilbage, hver gang du bruger penge. Eovendo har nemlig indgået en aftale med mere end 400 af de mest populære webshops, som gør, at hvis man som forbruger shopper hos de webshops gennem sin profil hos Eovendo, så får man efterfølgende en andel, af det man har købt for, tilbagebetalt, og sat direkte ind på din bankkonto. Nogle webshops giver faktisk helt op til 10% i cashback. Helt enkelt, helt gratis. Shopper du fx for 800kr hos asos, optjener du 6% i cashback, og du får derfor efterfølgende tilbagebetalt 48kr. 

Udover at give dig penge tilbage, hver gang du shopper, så hjælper Eovendo dig også til at få et overblik over hvilke webshops der lige nu har gode rabatter at hente. Et overblik der især er gavnligt i forbindelse med Black Friday hvor det ellers kan være lidt af en jungle at hitte rede i, hvor der er mest at spare. Inddelt efter kategorier, fx bolig, børn, oplevelser, tøj til kvinder, tøj til mænd, sko og skønhed, kan du hurtigt få overblik over de webshops, der har de bedste rabatter og bedste cashback procenter. Mads Nørgaard, Selected, asos, ellos, Bestseller, Stylepit, Sinnerup, Naturebaby, LEGO, Nicehair og momondo er nogle af de brands og webshops, der samarbejder med Eovendo, for blot at nævne nogle få, og flere af dem har forhøjet deres cashback procent i forbindelse med Black Friday.

Som gratis bruger af Eovendo får du automatisk andel i de gode rabatter og cashbacks hver gang du shopper gennem sitet. Det synes jeg er smart. Og økonomisk bæredygtigt, hvis du gør det til vane altid at starte din shopping hos Eovendo, når der er noget du mangler. Det tager dig bare 1 minut at oprette dig som bruger, og derefter er du klar til få rabat og tjene penge, når du shopper.

Du kan bruge Eovendo både som desktop eller via deres app, og du kan sågar installere en browser widget, der automatisk gør dig opmærksom på, når du er på en webshop, der samarbejder med Eovendo, og du derfor vil kunne få rabat eller penge tilbage, når du shopper. 

Faktisk kører Eovendo netop nu en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde et gavekort på 2.000kr til Deichmann, hvis du til og med i morgen den 28. november opretter dig som bruger. Du kan oprette dig HER. 

Jeg er spændt på at høre, om nogle af jer måske allerede er brugere af Eovendo? Er du ikke bruger endnu og har flere spørgsmål til, hvordan det fungerer, så spørg endelig.