Det har jeg på

GAMLE FAVORITTER I NYE KLÆDER

4. december 2018

II H&M KASHMIR FRAKKE II FILIPPA K STRIK II GANNI KIMONO II &OTHER STORIES STØVLER II PROENZA SCHOULER PS 1 TASKE II

Mængden af regnvåde brosten afslører nok, at billederne her ikke er fra i dag, for halleluja solen skinner og der er blå himmel over Vesterbro. Troede ellers et kort øjeblik at dagslyset var gået i hi for i år.

Jeg har trukket lænestolen hen til vinduet, så jeg kan kombinere blogskriv med udsigt til førnævnte blå himmel. Der er frisklavet te i koppen og julebag fra min mor mindre end en armslængde væk, og det fungerer så aldeles glimrende som ramme for mit lille barselskontor i dag. Nola sover lur, som I nok kan fornemme på setuppet, og har gjort det siden lidt i 10, så jeg har klaret oprydning i både hjem og indbakke, udnyttet lyset til at få skudt en håndfuld billeder herhjemme fra, som jeg skal bruge på IG, opvask og tøjvask. Og nu sidder jeg så her, klar til at smække benene op, med computeren på skødet og lige snige mig til en lille rolig stund med bloggen, inden jeg igen er på som mor.

Novembers begrænsede shopping har tvunget mig lidt længere rundt omkring i garderoben. I weekenden var det min sommerprintede kimonokjole fra Ganni som kom på med klassiske støvler og en stor strik udover. Det er nemlig det gode ved shoppeforbehold; at man genfinder gamle favoritter som i nye kombinationer næsten kan føles som helt nye sager i garderoben. 

  • Reply
    Julie Koch
    4. december 2018 at 15:59

    Jeg er også stadig på barsel, og er altså ikke nær så fin som dig 🙈

    • Reply
      merimeri
      6. december 2018 at 11:38

      Åh du er sød. Egentlig er det også lidt skørt at jeg hårdnakket holder på at komme i bad og få rigtig tøj på hver dag i barselsboblen, men jeg føler mig bare bedre tilpas, når jeg stadig kan få lov at gøre lidt ud af mig selv, selvom det de fleste dage er spildte kræfter 😉

Skriv et svar til Julie Koch Annuller kommentar