Det har jeg på

LØRDAGSLIV OG LEOPARDSÆSON

22. september 2018

II GANNI LEOPARD JAKKE (lignende HER) II H&M BLUSE (lignende HER) II TOPSHOP JEANS (lignende HER) II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II

Godmorgen og glædelig lørdag ♥

Vi har været tidligt oppe i dag. Mads har vi sendt afsted til polterabend, og Nola følte ligesom ikke rigtig for at snue den i sengen her til morgen. Til gengæld ligger hun lige nu og småsover inde i stuen, hvilket efterlader mig med lidt tid til at spise morgenmad, mens jeg skribler på dette indlæg #timemanagement. Med lidt god vilje giver hun mig 20 minutter inden jeg hellere må få mig selv og hende i tøjet og begive os ud på dagens første tur med barnevognen, så hun for alvor kan overgive sig til sin formiddagslur. Det bliver lidt hårdt at have hende selv både hele dagen og aftenen med, og jeg forudser en hel del kilometer i benene på tur med barnevognen. Til gengæld har jeg tænkt mig at kompensere ved at give efter for alle de spiselige lyster, jeg kan komme på i dag. Hej rosinbolle til gåturen, pasta til aftensmad og bland selv slik til dessert.

Mon I har et godt lørdagsprogram foran jer?

Billederne her er taget på en gåtur forleden, og er blevet lidt af en go-to barselsuniform. Jeg elsker at vejret igen er til, at jeg kan iføre mig min leopardjakke fra Ganni, som altså er en rar favorit i garderoben, fordi den gør sådan ca. alt mit tøj betragteligt sjovere. Den er desværre for længst udsolgt, men jeg har fundet et ret fint alternativ hos ASOS, som desuden også har en noget mere overkommelig pris.

Lige til sidst vil jeg gerne takke jer for jeres input til mit torsdagsindlæg, hvor jeg spurgte til, om bloggen stadig har sin berettigelse.  Det var sindsygt interessant at læse jeres mange kommentarer (og jeg skal nok komme tilbage til hver og en af dem, når tiden tillader det), og især overraskede det mig, at en af de ting, I er mange der sætter pris på, er at jeg ikke er fuldtidsblogger, men derimod har bloggen som en deltidshobby ved siden af mit fuldtidsarbejde. Jeg kan ellers godt have en tendens til at banke mig selv lidt i hovedet over, at jeg ikke har mulighed for at dedikere mere tid, end jeg gør, til bloggen for derved at kunne producere endnu rigere indhold, men næste gang den tanke kommer op, vil jeg minde mig selv om, at det ikke er et kriterie for, at I finder inspiration i universet her. Jeg elsker når jeg har mulighed for at blive klogere på jer, så tak for altid at spille ind med jeres egne meninger i kommentarfeltet.

I var flere der skrev, at I ikke håbede, at jeg var på vej til at stoppe bloggen, og bare rolig, det er slet ikke på tegnebrættet. Til det holder jeg alt for meget af mit lille online univers her, og dets mulighed for at få aflad for min skrivetrang og indgå i et online fællesskab med jer.

 

  • Reply
    Malou
    22. september 2018 at 14:06

    Heej,
    Vil bare høre om du har et godt tip til at holde dine New Balance så fine? Bruger du nogen form for vask/rens? 🙂
    Det ser så pænt ud med friske sneakers!

    Hilsen Malou

  • Reply
    Amanda
    22. september 2018 at 15:37

    Hej Line!
    Først, så lige stort tillykke med Jeres fine Nola. Med termin om 10 dage nyder jeg meget at følge med her hos dig!
    Jeg har undret mig over, om Mads også har barsel nu? Det virker som om I har meget tid sammen jer alle tre og det er jo skønt.
    God lørdag, kh Amanda

    • Reply
      merimeri
      23. september 2018 at 9:39

      Hej Amanda, tak skal du have – og stort tillykke med dig og den kommende lille <3
      Mads har haft både barsel og noget ekstra ferie, han skulle afholde, så vi har været heldige at have ham lidt ekstra hjemme 🙂
      Kh.

  • Reply
    Lotte
    24. september 2018 at 10:54

    Hej Line! Jeg glemte at kommentere på dit indlæg den anden aften, men vil lige give mit besyv med. Jeg kan godt lide din blog (og er faktisk én af en håndfuld jeg læser fast) Jeg synes den er reel, moderne, aktiv, inspirerende og sidst men ikke mindst, hyggelig! Det er et lille udsnit af dit liv, som jeg synes du kommer så fint omkring!

  • Reply
    Rikke
    24. september 2018 at 19:48

    Hvordan er Ganni jakken i str.?😊

    • Reply
      merimeri
      27. september 2018 at 20:15

      Hej Rikke, jeg synes, den er helt almindelig i størrelsen. Jeg har den i en str 36, som også er min normale størrelse, og den sidder lige tilpas løs, uden den bliver oversized. Klem

Skriv et svar til Lotte Annuller kommentar