I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: JUNI SHOPPING

3. juli 2018

II SHOE THE BEAR SANDALER II MINIMUM BLOMSTRET KJOLE (udsolgt) II H&M STRIBET KJOLE (udsolgt) II ELLOS ESPADRILLER II MUNTHE LEOPARD NEDERDEL II 

I kender rutinen. En ny måned betyder også en ny opfølgning på mit garderoberegnskab, og jeg har således netop færdiggjort opgørelsen over min shopping den seneste måned. Og jeg er på sin vis lidt lettet over, at jeg trods alt ikke udelukkende har shoppet tøj i blå nuancer, som det var tilfældet i maj. Omend jeg da godt kan se med overblikket her, at vi er lidt på vej derhen ad, haha. Nuvel, blå er min farve denne sommer, og det har også sat sit præg på min juni shopping, hvor tre af månedens fem nye køb er blå. Iblandt mine køb er også en mægtig pæn leopardnederdel, som har erstattet denne leopardsag fra Ganni, som nu er solgt videre. Som junis bedste udsalgskup har jeg klikket et par klassiske, flade lædersandaler hjem, og de har simpelhen været så godt et køb her i sommervarmen, hvor de på mirakuløs vis passer til alt det tøj, jeg stadig kan passe, og således har på i flittig rotation. 

Alt i alt er mine fem junikøb løbet op i 1922kr, hvilket er mere end en halvering i forhold til mit forbrug i maj, og som jeg sidder her med overblikket foran mig, synes jeg virkelig, jeg har fået mig nogle gode ting for de penge. Alle er de køb, som jeg glæder mig til at skambruge resten af sommeren, og for kjolerne og nederdelens vedkommende også langt ind i efteråret. 

  • Reply
    Kristina
    3. juli 2018 at 21:15

    Ih hvor jeg glæder mig til dette indlæg hver måned Line 😁

    Nu spørger jeg nok dumt, men hvordan kan beløbet ikke være højere end 1922kr, når Munthe nederdelen alene koster 1499? 🙈🤔

    Knus

    • Reply
      merimeri
      3. juli 2018 at 21:20

      Hihi det er altså godt at vide!
      Jeg er heldig at have en svigerinde, der arbejder hos Munthe, så jeg har kunne købe nederdelen med en fin rabat 🙂
      Knus til dig

      • Reply
        Kristina
        8. juli 2018 at 21:36

        Argh, så giver det jo god mening 😁 tænkte at det måske var en tastefejl, eller mig der bare læste forkert 🙈 god aften

        • Reply
          merimeri
          9. juli 2018 at 17:48

          Også en dejlig aften til dig søde Kristina! Klem

  • Reply
    Julie
    4. juli 2018 at 16:39

    Du laver altså sådan nogle fine collager!

    • Reply
      merimeri
      5. juli 2018 at 7:05

      Åh, det var vel nok en dejlig ros at få Julie, tak. Du kan også tro, at jeg gør mig umage med dem 😉

  • Reply
    Sofie
    4. juli 2018 at 19:10

    Hej Line. Hvordan er sandalerne? Gnaver de, eller er de bløde som smør? Jeg kunne nemlig godt tænke mig et alternativ til mine udtrådte birkenstock 😀 Mange hilsner Sofie

    • Reply
      merimeri
      5. juli 2018 at 7:06

      Hej Sofie, de gnaver ikke det mindste – ikke engang første gang du har dem på. Jeg har stort set haft dem på hver dag siden jeg kom hjem fra ferie, og det er absolut nogle af de mest behagelige og samtidig pæne sandaler, jeg længe har haft. Klem til dig

      • Reply
        Sofie
        5. juli 2018 at 10:56

        De lyder rigtig gode. Så bliver jeg vist også nødt til at bestille dem hjem 😀 Tak for svar!

        • Reply
          merimeri
          9. juli 2018 at 17:47

          Altid til tjeneste 😉 Håber du bliver lige så begejstret for dem, som jeg er for mine 🙂 Kh.

  • Reply
    Julie
    9. juli 2018 at 19:48

    Hvorfor skulle gunni nederdelen videre? Den er SÅ flot! jeg er så ked af at den ikke findes i andre print, da leopard ikke lige er mig hehe 🙂

    • Reply
      merimeri
      11. juli 2018 at 7:01

      Fordi jeg vidste med mig selv, at jeg med to leopardnederdele i garderoben kunne ville få brugt den ene, og den nye jeg har købt fra Munthe havde en pasform, der passede mig bedre 🙂

Kommenter