SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Helt utilsigtet er der gået knap et par uger med radiotavshed her på adressen. Vi har været sygdomsramte, og er det til dels stadig. Snottende og skrantende på skift. Hårdest ramt er Evi og jeg, og har været det den sidste uge. Tror aldrig jeg har været så forkølet før, og dagene er mestendels gået med at tælle ned til, at jeg måtte tage næste dosis næsespray og panodiler. Fornemmer, at efterårssnuen har fået godt og grundigt fat rundt om i landet. Har I også været ramt? Det er aldrig muntert at være syg, men at være det samtidig med at man skal forestille sig at tage sig af et eller flere børn er næsten ikke til at holde ud, og jeg sender al mulig hep ud til jer, der også kæmper lige nu. Med det ene eller det andet.

Sygdomskaravanen har således ikke efterladt meget overskud til at opdatere herinde, og i øvrigt heller ikke megen opfindsomhed til at finde på ord, der var værd at dele, så jeg lod værd. Parkerede den dårlige samvittighed og fokuserede på i stedet at tage en time ad gangen. For første gang her til morgen er jeg til gengæld vågnet op med en lidt klarere fornemmelse i hovedet, og jeg håber, at det er tegn på, at vi snart er på den anden side. Gider ikke mere sygdom, og håber inderligt, at vi går fri resten af vinteren.

Nu sover Evi sin formiddagslur i barnevognen, jeg har klaret det mest presserende af morgenoprydningen og endelig fundet energien frem til at sætte mig foran computeren. Kan mærke jeg har savnet den her skærmstund med jer og bloggen, så nu prøver vi. Og vi starter blidt ud med en gode glimt fra den seneste tid. Små lykkestunder midt imellem bunken af lommetørklæde og røde næser.