Det har jeg på

OPFØLGNING PÅ GARDEROBEDILEMMA OG AT NØJES MED SIDSTE ÅRS TRENDS

8. oktober 2019

II &OTHER STORIES JAKKE (gammel, men lignende HER og HER) II H&M CASHMERE STRIK (lignende HER) II GANNI SLÅ-OM-BLUSE II A.P.C. NEDERDEL II NEW BALANCE 990 OLIVE SNEAKERS II MARNI TRUNK TASKE II MAANESTEN HÅRSPÆNDE II

I kan tro, at jeg var glad for at læse jeres gode input på indlægget om mit garderobedilemma. Både fordi det gav mig ro i, at jeg ikke var alene om det, men også fordi det gav mig inspiration til at komme nærmere en løsning. Som fx at købe brugt istedet for nyt. Det vil jeg gerne blive bedre til. Og mens jeg ikke har tålmodighed nok til loppemarkeder, vil jeg til gengæld gøre det til en vane at tjekke nogle af byens mange vintagebutikker, når jeg er på udkig efter nyt. En øvelse jeg faktisk glæder mig lidt til at komme igang med. I forlængelse heraf må I endelig tippe mig om de bedste steder at shoppe brugt. Jeg har I Blame Lulu og Magnolia på listen, men del gerne, hvis I har andre favoritter.

Outfittet fra forleden, er en god blanding af nyt, nyere og gammelt. Mine nye New Balance 990 sneakers i den smukkeste olivengrønne farve, støvet op hos Unlimited CPH, parret med ternet slå-om-bluse fra Ganni, en blød cashmere strik, ligeså blød oversized skjortejakke, og så en fløjlsnederdel fra A.P.C, der alle tre er af ældre dato. Skjortejakken fra &Other Stories blev føjet til sidste vinter, hvor den blev en storfavorit i garderoben. Så stor en favorit at jeg for en kort bemærkning overvejede at give efter for forelskelsen i en lignende ternet sag fra Lovechild 1979. Indtil jeg kom til fornuft og mindede mig selv om, at et sådan køb med største sandsynlighed ville ende med at køre sidste års vinder til dette års taber, og dermed overflødig i garderoben. Og det er ikke det mindste bæredygtigt, apropos garderobedilemmaet. Så jeg holdt stand, og vil istedet glæde mig over endnu en sæson i sidste års uldskjorte, der heldigvis har vist sig også at være trendy i år.

  • Reply
    Stine
    9. oktober 2019 at 9:18

    Jeg er storforbruger af secondhand shops til både køb og salg. Sælger ofte ud hos Second Wardrobe på Birkegade samt hos Tú a Tú på Jægersborggade og følger dem også på instagram – man kan købe over Instagram hos begge butikker, og sidstnævnte har også en webshop 🙂

    • Reply
      merimeri
      9. oktober 2019 at 16:14

      God ide med også at sælge ud hos second hand shops. Kender du til steder, hvor de ikke tager 50% eller mere i kommission?

      • Reply
        Sarah
        10. oktober 2019 at 8:17

        Det er godt nok ikke luksussecondhand, men jeg har solgt en del hos Lidkøb på Østerbro. Det er et loppesupermarked, hvor man har sin egen stand i en eller flere uger, og de tager vist 20% i kommission. Man kan følge sit salg hele tiden og tilføje nye ting, som man vil. Det kræver lidt mere arbejde, men til gengæld kan man sælge alt – også highstreet, nips, kosmetik osv. 🙂

Skriv et svar til Stine Annuller kommentar