HVORDAN STÅR DET TIL MED BABY-SØVNEN?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Parcellet.dk

Som førstegangsforældre fylder babys søvn (eller mangel på samme) enormt meget i ens bevidsthed. Man kan være sikker på, at søvnrytmen altid er på dagsordenen når man mødes i mødregruppen, med andre med-mødre eller generelt bare, når samtalen drejer sig om baby. Hvor ofte sover baby lur? Hvor længe? Hvordan går det med putningen om aftenen? En videnskab. Og der er lige så mange svar, som der er babyer. 

Herhjemme fylder snakken om babysøvnen også en hel del. Og poserne under mine øjne, der lader til at være flyttet permanent ind, vidner om, at også vi er lidt udfordrede på den konto. Som otte måneder gamle forældre, har vi dog efterhånden gjort os en del erfaringer om, hvad der fungerer – og ikke gør – for os, og de erfaringer vil jeg gerne dele ud af. Lur mig nemlig om ikke også der er en god håndfuld af jer læsere, der ligesom mig, panisk har googlet erfaringer til at få baby til at sove bedre. Hvem ved, måske noget fra vores søvnrutine kan hjælpe en af jer, eller den anden vej rundt. Det ville da være herligt.

DAGSLURE

Nola sover uden undtagelse alle sine dagslure i sin barnevogn. Oftest i gården eller af og til på tur. Vi har aldrig rigtig knækket koden til at få hende til at sove sin lur indendøre, så nu er det blevet sådan, og vi er stoppet med at prøve. Hvis hun bliver puttet i barnevognen, kan vi for det meste få hende til at falde i søvn på 5-10 minutter, hvorefter hun om formiddagen typisk sover +/- en time, til sin middagslur omkring to timer, og så en powernap på 20-30 minutter sen eftermiddag. Eftermiddagsluren burde vi egentlig nok på nuværende tidspunkt have skippet (i hvert fald ifølge diverse anbefalinger fundet på førnævnte paniske google søgninger), men Nola vågner gerne fra sin middagslur senest klokken 15, og så er der altså lang tid til klokken 2o, hvor vi prøver at strække hendes putning til natten til. Ret konsekvent bliver hun træt 2,5-3 timer efter hendes lur, så vores erfaring er, at hun skal have lov at sove der, da hun ellers bliver ked og tvær og nægter at lave andet end at sidde på arm.

I barnevognen sover Nola her i vinterhalvåret i sin Voksi, som virkelig er guld værd, når man har et barn, der fægter med arme og ben og konstant får vækket sig selv. Godt puttet med armene ned langs siden i voksien sker det heldigvis ikke helt så nemt.

PUTTERITUAL

Jeg kom også lidt ind på det i min barselsdagbog, det der med hvordan vores putteritual om aftenen fungerer. Nærmest helt rituelt forsøger vi nemlig at gøre det på præcis samme måde. Rutiner har det med at fungere godt med sådan en lille størrelse, og det er tydeligt for os, at Nola kender rutinen og også selv forbinder den med, at nu er hun ved at skulle sove. Så langt så godt.

Omkring klokken 19:30, gør vi alle tre på badeværelse og går igang med at pusle til natten. Nola bliver etagevasket, hvis ikke det er badedag, smurt i creme på hendes kinder og underarme, som er ret mærket af det meget mad og mundvand, de bliver udsat for i løbet af en dag, og kommer så i nattøjet. Mads står for den del, imens jeg ved siden af står og fjerner makeup og renser ansigt. Det hele foregår i et roligt og afslappet tæppet, hvor vi gerne bruger et kvarters tid på at gøre Nola natklar, og det er tydeligt at hun stornyder kvalitetstiden på puslepuden med os begge omkring hende.

Derefter går vi i soveværelset, hvor vi siger godnat til Mads, der slukker lyset, og efterlader os tilbage i et helt mørkt rum. Jeg har Nola i favnen, hvor hun bliver ammet til natten. Når hun er færdig med at spise, bliver hun puttet i sin Love to dream sovedragt, som jeg også har skrevet om her, og jeg putter hende i hendes seng. Over sig får hun sin dyne. En økologisk juniordyne i kapok fra mærket Cocoon Company, som vi er ualmindeligt glade for. Det geniale ved kapokfibrene er, at de er temperaturregulerende og ikke suger fugt, hvilket er en kæmpe hjælp til babyer, der jo ikke selv kan regulere deres temperatur. Vi er gået all in og har både haft babydynen fra Cocoon, ligesom vi nu har juniordynen. Nola sover ligeledes på kapokmadrassen derfra og har en rullemadras også i kapok over. Det samme i barnevognen, og vi har endnu aldrig oplevet hende at være fugtig, når hun vågner. Jeg ved, at mange lader sig afskrække af, at kapokdynen føles stivere end en dundyne, men over tid vil også kapokfibrene blive blødere, og det er således ikke noget, vi tænker over længere. 

Cocoon Company produkterne forhandles af børneshoppen Parcellet.dk, som dette indlæg også er skrevet i samarbejde med. 

Godt puttet i sin seng ved siden af mig, sover Nola dog ikke helt endnu, så jeg ligger mig ved siden af og nusser hende i panden, hendes hænder og på maven, mens jeg synger godnatsang. Tingelingelater og Jeg ved en lærkerede. Og kort tid efter har hun overgivet sig til drømmeland.

NATTESØVN

Jeg ville ønske, at jeg her kunne skrive, at efter Nola er blevet puttet, så hører vi først fra hende 5-6 timer senere, hvor det er tid til en genopfyldning fra mælkebaren. Desværre er det ikke tilfældet. Vi har stadig en temmelig urolig nattesøvn. Typisk tager hun et 3 timers stræk (på en god nat), når hun er blevet puttet, og så passer det ofte med, at hun har brug for tryghed fra brystet, når vi lister i seng. Derefter kan vi være heldige, at hun tager 3 uforstyrrede timer mere, men oftere er det tættere på to timer, og sådan går resten af natten. Således bliver Nola typisk stadig ammet 3-4 gange fra hun går i seng, til hun står op næste morgen omkring klokken 6. Hun spiser godt i løbet af dagen, så jeg fornemmer mere det er tryghed end sult, hun efterspørger om natten, hvor hun ikke kan finde tilbage i søvnen blot ved hjælp af sutten. Jeg kan godt mærke, at efter otte måneder med så korte søvnstræk er jeg ved at være træt. Sådan gennemgribende træt helt ind i knoglerne. Men jeg hænger i lidt endnu, og håber, at de mange natamninger naturligt fader ud på et tidspunkt, og ellers må jeg tage kampen op, når jeg synes det giver mening for både Nola og jeg. Det bliver formentlig på den anden side af at være landet trygt i vuggestuestart om nogle måneder. 

Jeg er lidt splittet imellem at sende hende på eget værelse. Lige nu synes jeg, vi har for mange opvågninger til, at jeg har lyst at spankulere frem og tilbage mellem soveværelse og hendes værelse hele natten, men måske det at hun sover i et rum uden forstyrrelser fra os, rent faktisk kan hjælpe til en roligere søvn. Og så er der mit mor-hjerte som mest af alt har lyst til at banke tæt ved siden af Nolas længe endnu, men det fylder også om det måske er mere mit behov end hendes. 

Med-mødre, hvordan forløber jeres nattesøvn? Hvornår kom jeres barn på eget værelse? Og hvordan er I trappet ud af natamningerne?