Boligindretning

NYT HOS #MERIMERIHOME

10. august 2017

bogreol-indretning

Jer, der ikke følger med på Instagram, skal selvfølgelig ikke snydes for en opdatering på det seneste projekt, vi har haft gang i hjemme i #merimerihome. Efter at vi tidligere på året flyttede rundt i soveværelset – se billeder derfra her – kom det skab, vi tidligere havde stående i stuen nemlig op i soveværelset. Hvilket istedet efterlod os med en ret bar væg i stuen, hvilket jo heller ikke var meningen. Vi har så brugt de seneste måneder på at tænke lidt over, hvad der skulle op istedet. Et nyt skab? En reol? En kommode? I sidste ende var det søde Louise fra mortilmernee, som jeg skrev om forleden, der kom os til undsætning, fordi hun i deres stue har indrettet sig ret fint med nogle bogkasser som en lav reol. Den løsning så vi os lune på, og i sidste uge kom min far så ind forbi og hjalp os med at få sat vores nye bogkasser fra Trævarefabrikernes udsalg op. Og vi er sindsygt glade for resultatet! 

Vi endte med at købe 3 bogkasser (to med to rum og en med et enkelt rum) i egetræ – en lidt dyrere løsning, men alle pengene værd, fordi kvaliteten altså bare er lidt mere lækker end de klassiske bogkasser i finer, og så brugte jeg ellers tirsdag aften på at komme på plads med bøger, plakater og nips. Og det er altså ret vildt, hvor meget sådan en lille ændring, kan ændre et helt rum, og jeg er lige blevet 10% mere forelsket i vores stue.

Bogkasserne kan findes her, og så forestiller jeg mig i øvrigt, at det bliver lidt af et evighedsprojekt for mig at gå at flytte rundt på bøger og nips på reolerne. Og sådan en slags hobby skal man altså ikke kimse ad. 

 

  • Reply
    Katrine
    10. august 2017 at 8:07

    Det ser rigtig godt ud! Jeg er selv ret glad for Trævarefabrikkernes udsalg, men tænkte på hvor mon i har plakaten med de sorte palmeblade fra? Den fangede simpelthen mit blik! 🙂 God dag til dig!

  • Reply
    Ida
    10. august 2017 at 12:08

    Den er simpelthen så godt ud!

    • Reply
      merimeri
      10. august 2017 at 12:19

      Åh tak kære Ida, det var sødt sagt. Kh.

  • Reply
    Mette
    11. august 2017 at 16:02

    Jeg er VILD med den blå plakat – hvor har du mon købt den henne? 🙂

    • Reply
      merimeri
      14. august 2017 at 11:53

      Hej Mette, det er en plakat købt af brugeren Lone_groentved på instagram. Desværre laver hun dem ikke længere 🙁

    • Reply
      Lone
      24. august 2017 at 10:26

      Hej..
      det er mig der laver billederne. Jeg har få tilbage. Skriv evt. Til 30844531 hvis du er interesseret😊

  • Reply
    Sigrid
    11. oktober 2018 at 17:06

    Hvilken størrelse og dybde er kasserne i? 🙂

    • Reply
      merimeri
      16. oktober 2018 at 11:35

      Den lille er 35×35 og de to store er 70×35 🙂

Skriv et svar til Mette Annuller kommentar