Det har jeg på

SØNDAGSSTEMNING I MOM JEANS OG YNDLINGS T-SHIRT

23. juni 2016

mom-jeans-outfitII OTHER STORIES T-SHIRT II TOPSHOP MOM JEANS II PROENZA SCHOULER PS11 TINY BAG II GARMENT PROJECT SNEAKERS II 

I søndags tog jeg mig således ud, hvor jeg udnyttede et lidt sløvt søndagssind til langt om længe at få indviet mine nye mom jeans. Har længe gerne ville have et par, men har ikke kunne finde de helt rigtige, indtil jeg en dag gik på jagt i topshop og faldt over disse i en helt perfekt forvasket denim og med ankelkorte ben. Egentlig er det næsten en måned siden, jeg købte dem, men fordi jeg normalt aldrig viger fra mine skinny jeans, har det krævet lidt tilvænning at trække i en noget mere baggy model. I søndags gik det dog an, og jeg følte mig vældig godt tilpas – og lidt street med mine hvide sneakers til, haha. Næste skridt må være at få dem på på arbejde, men for sådan en lille konservativ kontormus som jeg, kan der godt være lidt vej endnu.

Hvordan ville I style dem til arbejdet, hvor outfittet trods alt gerne må være lidt klassisk? 

  • Reply
    Ditteblog
    23. juni 2016 at 19:58

    De er så fine til dig!
    Måske med et par loafers og en skjorte 🙂 Det lyder da meget kontor agtigt 😉

    • Reply
      merimeri
      26. juni 2016 at 21:44

      Uh, det lyder som en fin kombination Ditte – og bestemt meget kontor agtigt 😉 Det må prøves!

  • Reply
    B
    23. juni 2016 at 23:22

    Jeg bruger mine på arbejde med en skjorte eller silkebluse, og støvler med hæl 🙂

    • Reply
      merimeri
      26. juni 2016 at 21:46

      Det er en god ide det med skjorten og så med en hæl til. Tror jeg også ville være en fin kontrast til de lidt drengede bukser.

  • Reply
    Lullumut
    26. juni 2016 at 1:41

    Dit outfit er cool, men jeg synes desværre ikke, de gør noget godt for dig. Du er jo super slank, og dine hofter ser bare større ud, end de er 🙂 Der er det altså mig, der bliver konservativ 🙂 Men til job kunne du måske bruge dem med sorte klassiske loafers og en let, kortærmet skjorte. Måske skjorte/pullover på en kold dag.

    • Reply
      merimeri
      26. juni 2016 at 21:58

      Nej man skal lige vænne sig til, at denne type model gør noget lidt andet ved figuren end de skinny jeans, som vi har været vant til de sidste mange år. Men jeg synes nu, det er meget rart med lidt afveksling.
      Det er en god ide med loafers og skjorte til – det forslag er der ret stor enighed om her i kommentarfeltet 🙂

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar