I garderoben

WINTER ESSENTIALS // BLØDE FAVORITTER

30. november 2015

magasin-sutsko

Går ud fra, at man officielt er blevet voksen, når man dedikerer et helt blogindlæg til nye sutsko? Well, det måtte jo komme på et tidspunkt, og jeg er klar til at favne voksenlivet, hvis det betyder, at jeg kan gøre det iført disse nye pelsfavoritter. Nøj de er rare!

Har faktisk været på udkig efter et par lækre sutsko i noget tid, og har luret meget og længe på disse fra Ugg, men helt ærligt, så synes jeg, at 1200 kr for et par sutsko er sådan helt skørt mange penge og begejstringen for dem, blev derfor parkeret. I torsdags, hvor jeg sammen med resten af København var i Magasin for at købe julegaver til 20% rabat, faldt jeg så over disse, og jeg var ikke i tvivl om, at de skulle med hjem. De er fra mærket John Rochas, som jeg desværre ikke kan finde online, men som altså forhandles i Magasin. Selve skoen er i 100% ruskind og med det blødeste foer i fuskpels. Bedst af det hele er, at de kun koster 229 kr, hvilket jeg i den grad synes er godkendt.

Hav en dejlig mandag.
Kærlig hilsen farmor med de veltilpasse fødder

  • Reply
    Ida
    30. november 2015 at 6:51

    Jeg har nogle UGG og må tilstå at de er alle 1200 værd 🙂 Men dine nye ser nu også rare og dejlig varme ud 🙂

  • Reply
    Camilla // Colombe de la paix
    30. november 2015 at 10:55

    De ser godt nok lækre ud! 😀
    Jeg kan heller ikke undvære mine sutsko her om vinteren! Eller striksokker – det er også en sikker vinder.

  • Reply
    Katrine Guldbæk
    4. december 2015 at 18:00

    De ser virkelig rare ud! Jeg har selv et par filtfutter fra Glerups som jeg er vildt glad for 😀

Skriv et svar til Katrine Guldbæk Annuller kommentar