Skønhed

MONTHLY BEAUTY FAVES // JUNE

5. juli 2015

monthly-beauty-faves-juneEndnu en måned er gået og det har givet anledning til endnu en omgang skønhedsfavoritter.

♥ ENDELIG blev det sommer og solcremen har for alvor fået sin berettigelse. Det kan være lidt af et projekt at finde frem til den bedste af slagsen og jeg tror, at jeg har været omkring de fleste solcreme-mærker. Én favorit har jeg det dog med at vende tilbage til; faktor 50 ansigtssolcremen fra Rudolph Care. Den holder fantastisk og aldrig har jeg fået en pænere kulør i ansigtet, end efter jeg gik op i en faktor 50, så man skal altså ikke frygte, at den helt blokerer for solens stråler. Den fedter ikke i løbet af dagen og har tilmed en antioxidant effekt.

♥ Som jeg skrev i sidste måneds skønhedsfavoritterså har jeg været heldig at få en håndfuld Urtekram produkter til test. Deriblandt denne body lotion som både er organisk og uden parfume. Den er ret fed i konsistensen, så den kan være lidt tid om at trænge ind, til gengæld har du bløde og lækre ben resten af dagen og det er altså uundværligt nu hvor vejret tillader bare ben.

♥ Juni var også måneden, hvor jeg fik studset sommerlokkerne. Hvor jeg sidste gang fik klippet et langt stykke af, holdt jeg mig i denne omgang til spidserne. Må indse, at jeg altså har det bedst med det lange hår. Til trods for mine krøller, så har jeg et ret fint hår, så det kan godt være lidt flyvsk og fehårsagtigt. Til de dage anbefalede min frisør mig Gun-Britts Dry Volume Booster. Den fungerer som en mellemting mellem en hårpudder og en tørshampoo og giver med det samme fylde til håret, samtidig med at den giver lidt hold, som gør det nemmere at kramme håret op, så det ikke bare hænger fladt. Virkelig smart!

♥ Apropos de bløde sommerben, så bruger jeg gerne om søndagen et par ekstra minutter i badet, hvor jeg bruger en bodyscrub på ben, arme og balder. Især her om sommeren er det virkelig rart at få renset huden i dybden og få fjernet gamle rester af solcreme. Lige for tiden er favoritten body scrubben fra Urtekram med brown sugar. Ligesom førnævnte body lotion er denne også organisk og den virker både beroligende, fugtende og anti-inflamatorisk på huden. Og hey, hvor fin en detalje er det ikke, at den kommer i en sylteglas!

 

    Kommenter