TO STIK JEG VILLE ØNSKE JEG HAVDE FÅET I TIDE

Jeg læste tidligere i dag en artikel i Berlingske om, hvordan færre og færre unge piger vælger at få HPV-vaccinen som beskytter mod HPV virus og dermed også – i værste fald – celleforandringer og livmoderhalskræft. Faktisk er det i dag kun en ud af ti piger, der har fået det andet stik med HPV-vaccinen. Til sammenligning har 67% af den tidligere årgang valgt at få begge stik. Denne udvikling skyldes med stor sandsynlighed den store mediebevågenhed, som hundredevis af piger, der efter at være blevet vaccineret har oplevet hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær, har fået. Sundhedsstyrelsen, WHO og Det Europæiske Lægemiddelagentur har dog stadig ikke kunne påvise nogen sammenhæng mellem disse symptomer og vaccinen og anbefalingen er derfor fortsat, at alle 12-årige piger som bliver tilbudt vaccinen, bør tage imod den. 

Og det er der god grund til. Det vil jeg om nogen, gerne tilslutte mig. For præcis fire år siden fik jeg nemlig selv konstateret HPV-virus og svære celleforandringer og et langt forløb med usikkerhed, angst, kegleoperation og efterfølgende kontroller blev sat igang. Jeg husker stadig tydeligt opkaldet fra gynækologen, hvor jeg fik besked om sværhedsgraden på de celleforandringer, jeg havde i min livmoderhals og meldingen om, at jeg skulle have en kegleoperation hurtigst muligt. Selvom hun gjorde sig umage med at slå fast, at celleforandringer ikke er kræft men blot forstadier, så var angsten for en potentiel kræftsygdom alligevel altoverskyggende og min verden gik et øjeblik i stå. Ventetiden til kegleoperationen føltes uendelig langt og svartiden efterfølgende endnu længere, men alt gik heldigvis godt og jeg blev i første omgang erklæret fri for mine celleforandringer. 

Fire år er gået siden dengang og mine halvårlige kontroller er nu blevet til årlige. De lette celleforandringer, der ad nogle omgange efterfølgende har vist sig, er heldigvis hver gang blevet opdaget i tiden og er gået i sig selv igen. Og det mener lægerne, er takket være min HPV-vaccine, som, selv når man er allerede er smittet med HPV, hjælper til at holde virussen nede.

HPV-virusen kommer jeg aldrig af med og selvom jeg efterhånden kun bliver mindet om den ved mine tilbagevendende kontroller, så ville jeg for alt i verden ønske, at jeg som 12-årig var blevet tilbudt en vaccine, der kunne have sikret mig imod sygdommen og den angst som uundgåeligt følger med, i det sekund man får meldingen om de celleforandringer, som pludselig lever deres eget liv inde i ens krop.