Det har jeg på

WHAT I WEAR // VINTERWEEKEND

18. januar 2016

isabel-marant-bobby-outfit

II COS FINE WOOL SHIRT II TOPSHOP JEANS II ISABEL MARANT WEDGES II PROENZA SCHOULER PS1 BAG II

Mit outfit fra i lørdags, hvor jeg endnu engang udnyttede en tur på Fisketorvet til at flytte dagens fotosession op på taget af centret. Min weekend har været af den yderst afslappede slags og det var SÅ rart. Fredag var jeg ude med nogle gamle kolleger fra Help. Vi startede med drinks på vinbaren Antidote og derefter middag og flere drinks på relativt nyåbnede Sidecar på Nørrebro. Og sidstnævnte vil jeg gerne lige slå et slag for. Det var virkelig et cool sted – sådan lidt new yorker restaurant over sig – med god musik, virkelig lækre drinks og god mad, som det asiatiske streetfood kitchen MAOBAO står for i weekenden, og derudover bare en rar betjening og stemning. Jeg kommer helt sikkert tilbage!

Lørdag havde jeg fået signet mig op til at male opgang i vores andelsforening og jeg havde lidt ondt af mig selv, da uret ringede lørdag morgen, ha. Vi kom dog igennem og nåede heldigvis ret langt med projektet, så forhåbentlig der ikke ligger mange flere weekenders arbejde og venter der. Resten af dagen hyggede Mads og jeg bare og søndag stod dagen på træning og forberedelse af blogindlæg til denne uge. En weekend uden de store planer er altså rart engang imellem.

Hvad har I brugt weekenden på?

  • Reply
    Nadia Kaplan
    18. januar 2016 at 11:07

    Du ser skøn ud og fed taske 🙂
    – lyder som om du har haft en rigtig dejlig weekend 🙂

    • Reply
      infashionwebelieve
      18. januar 2016 at 14:24

      Sikke en dejlig kommentar på sådan en halvgrå mandag. Tak søde du!
      Håber, du også har haft en dejlig weekend.

  • Reply
    Malene Green
    18. januar 2016 at 12:36

    Rigtig fint outfit! Må simpelthen spørge hvordan de Topshop jeans er i kvaliteten, da jeg er på jagt efter nye jeans!

    • Reply
      infashionwebelieve
      18. januar 2016 at 14:26

      Hej Malene, jeg har kun gode ord til overs for kvaliteten. De holder super godt både i forhold til farve og pasform. Efter 10-15 vaske er farven på mine stadig så god som ny, og de bliver ikke slaskede. Så den varmeste anbefaling herfra. Modellen hedder i øvrigt Jamie. Tror ikke, jeg fik lavet link til dem i billedteksten 🙂

      • Reply
        Malene Green
        18. januar 2016 at 19:03

        Jeg skal så meget forbi Topshop! Synes det er så svært at finde nogen, som holder i farve og facon!

        • Reply
          infashionwebelieve
          18. januar 2016 at 21:11

          Gør det :67: Og så håber jeg ikke, at de skuffer 🙂

  • Reply
    Mathilde Baand
    18. januar 2016 at 18:03

    Jeg tror da nu lige jeg vil kigge nærmere på bukserne. Jeg har efterhånden prøvet nærmest alle slags og brands indenfor jeans, og de holder alle lige dårligt, men jeg har endnu ikke prøvet Topshops 🙂

    • Reply
      infashionwebelieve
      18. januar 2016 at 21:10

      Ja det må du gøre. Jeg er i hvert fald super glade for mine, som jeg både har i sort og så den grå her.

  • Reply
    Lullumut
    18. januar 2016 at 20:56

    Dit outfit finder meget om det, jeg havde på i går 🙂 Havde bare sorte støvler og en sort cardigan til 🙂
    Lyder som en ret ok weekend på trods af maleriet 🙂 Jeg brugte weekenden på at gøre klart til 30 års fødselsdag, holde den og rydde op bagefter 🙂 Også ret ok..

    • Reply
      infashionwebelieve
      18. januar 2016 at 21:12

      Ej hvor pudsigt. Det er altså også bare en kombination, der fungerer! Det var en ganske rar weekend maleriet til trods 😉 Håber, du er blevet fejret med maner – og tillykke i øvrigt, det nåede jeg aldrig at få skrevet forleden!

Kommenter