Hej fine jer, er I kommet godt fra start på ugen? Selvom min startede med et frygteligt søvnunderskud, er dagen kommet godt efter det. Med tid at genoplade med en kop uforstyrret te i en solstråle i vores gård og en tiltrængt frokostaftale på Babylon med en savnet veninde og hvidvin, lykkedes det mig næsten helt at glemme, at Evi er blevet ammet en gang i timen natten igennem. Vi startede så godt ud med hendes nattesøvn de første måneder, men siden da er det desværre gået støt ned ad bakke, og vi skal nu være heldige, hvis hun sover bare tre timer i stræk. De fleste nætter må vi nøjes med 1-2 timer ad gangen. Sådan en nat indstiller jeg på igen i nat, hvor hun allerede nu, mens hun ellers vugger taktfast i slyngen, har givet lyd hvert 45. minut. Forbandede søvncyklus.
Således bliver dagens sidste dont her på falderebet til min sengetid at samle op på de rare stunder, den forgangne uge bød på. Det føles nemlig lidt som at slutte dagen på et højdepunkt, med sådan et kærligt gensyn med rare øjeblikke.
Ingen kommentarer