II Minder mig selv om dagligt, hvor heldig jeg føler mig over at kunne amme gnidningsfrit også med Evi. Her en ammestund under trækronerne ved Skovtårnet i skoven ven Gisselfeldt på vores søndagsudflugt. Bekvemmeligheden i altid at have maden ved hånden er virkelig et privilegie, som jeg i den grad husker at værdsætte II
Godmorgen kære jer, hvor jeg håber, at I sidder et rart sted i ly for den regn, der i hvert fald her i København siler ned i stride strømme. På den front er det altså rart med barsel, og princippet om ikke at skulle tvinges ud i dårligt vejr for at nå på arbejde. Mads stod nemlig for at aflevere Nola i børnehaven i dag (det gør han de fleste dage, mens jeg så står for at hente), og imens kunne Evi og jeg i ro og mag pakke morgenvirvaret væk herhjemme. Nu bobler hun i slyngen, jeg er færdig med at rydde op, og har sat mig til rette med dagens første ego-projekt; dette blogskriv med rare glimt fra ugen der gik. Senere i dag skal vi barselshygge med en savnet veninde der endelig er hjemme fra USA. Med hendes lille baby Ellen, som er bare en uge ældre end Evi, og som jeg selv klart glæder mig stort til at møde rigtigt. Således er der lagt i støbeskeen til en rar dag på barsel, og hvis ikke dét skulle få en til at fortrænge det tvivlsomme sommervejr, så ved jeg ikke hvad kan.
Glædelig tirsdag til jer ♥
II Målet for søndagsudflugten som sagt; Skovtårnet. Simpelthen så imponerende en konstruktion, og afgjort en udflugt værd. Også med børn for faciliteterne er tip top. Barne/klapvogn kan trilles hele vejen til toppen, der er glimrende puslefaciliteter og en hyggelig samling af spisesteder, der gør det nemt at være på tur IIII Verdens bedste morfar og onkel Lasse ♥ IIII Sæson for vilde bær, striktrøjer og bare ben. En treenighed jeg unægteligt holder meget af, selvom jeg nu ikke føler mig helt klar på at vinke farvel til sommeren allerede II II Kærlighed til fotografen og til det bugnende blommetræ i mine forældres have, som vi har været på rov i i weekenden II II Vi har til fulde overgivet os det til farvefulde Lamaze legetøj, der bestemt ikke gør noget godt for boligæstetikken. Men hvad gør det, når det til gengæld sikrer sådan et humør her hos yngstebarnet II II Blev helt kullerglad, da et vandmelonstykke uden min indgriben faldt fra hinanden og formede det fineste lille hjerte. Nogle gange skal der ikke mere til, og det er sådan en fin påmindelse om (også) at finde lykken i det små II
Ingen kommentarer