Boligindretning

NÆSTE PROJEKT: ÅBNE KØKKENHYLDER

29. september 2019

Billeder via Pinterest

Det er ikke første gang, I har hørt mig snakke om, at jeg drømmer om åbne hylder eller en reol i vores køkken. Dels for at frigive plads i vores bugnende fulde køkkenskuffer, men dels også for at kunne skabe et fint og levende miljø i vores alrum med kig til yndlingskeramik og anden pæn køkkendims, som ville få deres plads på hylderne.

Der er masser af pæn inspiration at hente til at indrette sig med åbne køkkenhylder på bl.a. Pinterest. Min primære inspiration er dog udtrykket hos altid dygtige Louise på profilen @mortilmernee. Se fx hvor fint det tager sig ud i hendes køkken. En nem måde og opgradere udtrykket i køkkenet.

Jeg har allerede fået Mads med på ideen. Hvad vi til gengæld ikke kan beslutte os for, er hvor hylden eller hylderne (vi vil have 1-2 afhængig af placeringen) skal hænge henne. Vi har to muligheder. Enten for enden af vores køkkenbord, hvor der er cirka en halv meters fri væg eller på modsatte væg af køkkenet, hvor hylden kunne erstatte vores nuværende gallerihylder, som jeg længe har tænkt, at der skulle ske noget nyt med.

På billederne nedenfor kan I se, hvor det er, vi tænker, det ville være pænt at indrette os med en åben køkkenhylde.
Hvor synes I, vi skal hænge dem?

    Kommenter