I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: JULI SHOPPING

3. august 2018

II STELLA NOVA BLAZER II H&M LANG SKJORTE II HAVAIANAS SANDALER II 

Hvis man gerne vil skære ned på sit (eget) shoppeforbrug, så kan jeg anbefale at føde en baby to uger før termin. Således er mit shopperegnskab for juli en positiv bemærkning om, at jeg stort set ikke har haft tid at shoppe, og måneden har indtil videre været den billigste i år med et samlet forbrug på 1068kr. Nuvel, hvad jeg ikke har brugt på mig selv, har jeg til gengæld spenderet på babyudstyr, men nu er det jo ligesom ikke dét, indlægget her skal handle om. 

For de 1068kr har jeg kunne føje tre nye sager til garderoben; den klassiske ternede blazer fra Stella Nova som jeg sukkede efter en del måneder før jeg endelig kunne hapse den med 50% rabat i starten af juli. En stribet natskjorte fra H&M, som egentlig var tiltænkt hospitalstasken, men som ikke nåede at dukke op inden baby Nola ville ud og opleve verden. Til gengæld er jeg en sucker for rart hjemmetøj, så den skjorte skal nok blive flittigt brugt, når temperaturerne igen byder op til, at man har tøj på indendøre. Mere vejraktuelle er mit sidste julikøb; et par sorte Havaianas, som faktisk er mit første par nogensinde. Nu hvor diverse trendsættertyper livligt viser fødder frem iført Havaianas, tænkte jeg det var på tide at lade de ikoniske flip flops flytte ind, og mine fødder glæder sig til at være omgivet af minimal sko og maksimal luft. 

Jeg håber lidt, at mit august shopperegnskab bliver lidt mere spændende at berette om. Jeg drømmer i hvert fald hede drømme om nye ting til garderoben (ok, det passer ikke helt – lige for tiden sover jeg slet ikke dybt nok til overhovedet at drømme andet end flygtige mareridtstanker om at Nola er faldet ud af sin seng). Efterår er min favorit sæson både hvad angår vejr og mode, og jeg glæder mig til forme dette års efterårsgarderobe. 

  • Reply
    Julie
    3. august 2018 at 8:59

    Må jeg lige rose dig for, at have været yderst aktiv her på bloggen efter din fødsel? Fandme sejt!

    • Reply
      merimeri
      4. august 2018 at 8:58

      Det må du i hvert fald – jeg labber sådan en ros i mig 😉 Lige nu er jeg heldig at Nola sover ret stabilt 2-3 timer ad gangen, så det efterlader heldigvis lidt tid og overskud til stadig at hygge med skriblerier til bloggen. Så det er med at udnytte dét, så længe det varer.

Kommenter