II 1 NUE NOTES BLUSE II 2 MUNTHE CARDIGAN II 3 GANNI KJOLE (udsolgt) II 4 ZARA BODYCON KJOLE II 5 ZARA SLACKS II 6 BECKSÖNDERGAARD GLIMMER STRØMPER II 7 MODSTRÖM KJOLE II 8 BIANCO SATIN MULES II
Jeg skal være ærlig at indrømme, at opgørelsen over min garderobeshopping i marts er kommet lidt bag på mig. Nuvel, mange gode ting er flyttet ind, men jeg havde nok lidt mistet overblikket over, hvad der var blevet føjet til – og for hvor meget. Av. Således er min shopping i marts løbet op i 3588kr, som dækker over ovenstående 8 sager samt en klassisk, stribet kjole fra Nørgaard paa Strøget, som jeg desværre ikke kan finde billede af. Egentlig er det jo ikke fordi, det er et vanvittigt beløb, når man kigger på, hvad der er flyttet ind i garderoben, men +3500kr er nu alligevel lige i overkanten af, hvad jeg foretrækker at spendere på shopping. Jeg havde nok bare lidt behov for at give los ovenpå 6 ugers garderobeudfordring og strikse regler for, hvordan der måtte shoppes.
De fleste af sagerne, har I allerede set i aktion enten herinde eller på Instagram, og spørger I mig om månedens bedste køb, må det være den drømmeagtige Ganni-kjole, som jeg var umådeligt heldig at finde secondhand med en fin rabat. Efterfølgende er kjolen ikke til at opstøve, og det glæder mig derfor endnu mere, at jeg slog til. Den blå kjole fra Modström er det eneste, som ikke er taget i brug. Den er købt for at skulle bruges til min venindes bryllup i starten af maj, men den føles ikke helt rigtig, så den ender nok med at ryge retur, og jeg håber istedet at denne kjole, som er på vej med posten, vil være et bedre alternativ.
Den sorte bodycon kjole og de blå bukser fra Zara, har været nødvendigheds køb, fordi jeg savnede noget andet end kjole, som egner sig til den voksende mave, og der var en elastisk kjole og bukser med elastik gode match. De bliver nok ikke mine nye garderobefavoritter, og det ærgrer mig egentlig lidt, at jeg skal købe tøj, som primært kommer til at være i brug, mens jeg er gravid, men samtidig er jeg også træt af at føle mig utilpas i meget andet af mit tøj, så det kommer til at koste mig lidt på garderobekontoen. Og så må det sælges videre, når baby er poppet og kroppen forhåbentlig igen er tilbage i nogenlunde vante rammer.
Jeg er stadig ret shoppelysten her i april, og der er så mange ting, jeg godt gad klikke hjem, men jeg vi prøve at balancere det med mit loppemarkedssalg på søndag, så regnskabet ikke løber løbsk igen i april.
Har I gjort jer nogle gode køb i marts?
2 Comments
Astrid
8. april 2018 at 0:42Jeg har også været så heldig at få fat i den helt fantastisk kjole fra Ganni, og jeg glæder mig SÅ meget til varmere vejr så den kan luftes.
merimeri
8. april 2018 at 7:47Ih hvor skønt Astrid. Den er simpelthen også så smuk – men det er da bare med at se at komme igang med at bruge den. Jeg bruger i hvert fald allerede min flittigt med strømpebukser til 😉 Dejlig søndag til dig! Klem