II FRAKKE H&M (gammel) II SKJORTE NEO NOIR II JEANS H&M II STØVLER &OTHER STORIES (gamle, lignende HER) II TASKE PROENZA SCHOULER II HALSKÆDE TRINE TUXEN II
Mit outfit i dag er vidst at betegne som et rigtig søndagslook; rodet hår, oversize skjorte og løse jeans. Tjek. Nemt og bekvemt, og som jeg bliver ældre (næste år 30, gisp), er det altså to kvaliteter, som jeg sætter ikke så lidt pris. Især i weekenderne.
Outfittet passer også ret godt til en søndag som er gået med babyshower for baby Sophia, som jeg glæder mig så gevaldigt til at møde for første gang om en måneds tid. Efter det helt store kageshow kunne jeg lige nå hjem og tage Mads i hånden og gå en tur i det fine søndagsvejr. Resten af eftermiddagen er gået med at rydde op, vaske tøj, og så småt begynde på pakningen til ferien på fredag. Jeg har planer alle dage efter arbejde frem til vi rejser, så jeg prøver lige at være på forkant og få vasket og pakket noget af tøjet allerede – så tænker jeg Mads slipper for en hysterisk kæreste på torsdag, ahem.
I aften tror jeg vi skal hygge med popcorn og Netflix. Vi er lige blevet færdige med Stranger Things og mangler lidt et nyt seriefix. Har I nogle gode anbefalinger? Det må gerne være lidt spændningsagtigt a la The Fall og Designated Survivor.
6 Comments
Betina
12. november 2017 at 19:19Har I set Mindhunter? Den er bestemt en anbefaling værd.
merimeri
13. november 2017 at 20:28Vi startede faktisk på den for et par uger siden, men kom så fra den igen fordi vi blev så opslugte af Stranger Things. Men det kan da godt være at vi skal give den en chance mere!
Thit
13. november 2017 at 14:40Du har simpelthen så vanvittig god stil i bukser (hvis man kan sige sådan) 😉 Men de klæder dig altid og er den helt perfekte længde og pasform. Så tak for inspiration – dem må jeg skynde mig ind og prøve.
merimeri
13. november 2017 at 20:31Hvor er du sød Thit – sådan et kompliment kan du tro, at jeg labber i mig. Jeg er heldig, at ankelkorte jeans er ret meget in for tiden, for de passer perfekt som hel-længde jeans til mig og mine korte ben, haha.
Katrine
13. november 2017 at 16:20Hvordan er jeans’ne i størrelsen, synes du? Ville du gå en størrelse op, når nu der ikke er stræk i? 🙂
merimeri
13. november 2017 at 20:36Jeg synes de er en smule til den lille side på grund af den manglende stretch, og jeg har derfor taget mine i en str 28, hvor jeg ellers normalt ville tage en 27 i H&M jeans.