EN MÅNED MED MÅDEHOLD

Jeg har skyldt jer det her indlæg en god rum tid, og det irriterer mig lidt, at jeg først lykkes med at få grebet bolden på det her, et par måneder efter at forsøget gik igang. Men nu skal det være! En opfølgning på vores måned med mådehold, som I var mange der nysgerrigt fulgte med på.

Tilbage i februar satte vi os for, at vi i forbindelse med hele vores skal, skal-ikke forvildede flyttetanker gerne ville stresteste vores økonomi og mærke hvordan det føles at leve for et mærkbart reduceret rådighedsbeløb i forhold til, hvad vi gør i dag med vores billige andelslejlighed. For mens vi stadig er i tvivl om, hvad fremtiden bringer på boligfronten, er en ting sikker, den dag vi flytter, om det bliver til nyt i byen eller uden for, vil vi have væsentligt færre penge mellem hænderne end vi har i dag. Og det føles på en eller anden måde rart at prøve det budget af, mens det ikke rigtig tæller, fremfor når virkeligheden for alvor rammer.

Således var en februar en måned med fokus på madplaner, bevidst forbrug og opsparing. Og vi blev en hel del klogere af forsøget.

Hvad vi lærte af vores måned med mådehold

• Madplaner et er sted, hvor vi kan hente en del penge og overskud hjem, fordi vi undgår for mange unødvendige ture i supermarkedet, hvor man altid ender med at købe liiige det ekstra, som man egentlig ikke mangler. Vi forsøger at handle ind til 5 dage ad gangen, fordi mere kan der ikke være i vores lille Københavner-køleskab, og det fungerer super godt.

• Til gengæld har vi virkelig svært ved at undvære små hverdagsglæder som en bolle med ost fra Brød, drinken på Riga, isen hos Anker. Små ting som måske ikke lyder som alverdens, men som det kom bag på os, hvor stor en post i vores madbudget de egentlig udgør. Vi prøvede i nogle uger helt at undvære, men blev ret hurtigt klar over, at det er en glæde, der gør en forskel for os, fordi den er forbundet med en rar udflugt og et element af hygge. Så vi kom frem til, at vi nødigt vil undvære dér. Det samme med friske blomster. En post jeg på papiret måske nok burde spare på, hvis den månedlige opsparing skulle bankes i vejret, men som jeg simpelthen finder for stor glæde i herhjemme til at jeg også dér er villig til at undvære.

• På den anden side fandt vi en form for ro i, at hvis vi en dag flytter uden for byen, så er hverdagsfristelserne nok ikke nær så mange, og jeg hørte fra mange af jer, som er flyttet ud, der sagde at I sparede mange penge på den slags fornøjelser, fordi udbuddet simpelthen ikke er der. Det må blive vores redning, hvis den dag kommer.
  
• Det blev tydeligt for os, hvor højt vi faktisk vægter den økonomiske frihed og luften i budgettet til spontant at spise ude i byen, købe hvad vi lyster til garderoben og hjemmet, ikke at skulle spare på det daglige indkøb og som nævnt før, de små hverdagsgoder, der i princippet nemt kan undværes, men som for vores vedkommende giver en glæde, vi helst ikke er foruden. Faktisk nåede vi frem til, at den økonomiske frihed betyder så meget, at vi for nu helt har sat huskiggeriet i bero, fordi markedet er så højt prissat lige nu, at et boligkøb slet ikke kan lade sig gøre, samtidig med at lidt af den økonomiske frihed bevares.
  

Øvelsen med mådeholdet var virkelig interessant, og det gjorde os især kloge på, hvad der er vigtigst for os at gøre plads til, som vores økonomi stykkes sammen. Erfaringer det har været godt for os at tage med, som vi overvejer vores næste boligskridt.