Jeg kom ellers lidt skævt fra start i morges. Alt for tidligt i forhold til min sengetid, og med et tungt hoved til følge. Men med solen konsekvent skinnende fra en sommerblå himmel, en middagspauseudflugt afsted efter friske blomster til hjemmekontoret og en indbakke, der er blevet gjort et solidt indhug i, er det gode mandagshumør alligevel endt med at indfinde sig. Det gør jeg mig gerne ekstra umage med at lykkes med, især om mandagen, fordi det på en eller anden måde føles som om, en god start ligger grobunden til en uge der fortsætter med overskud og glæde. Man har i hvert fald fået et forspring til det, og det tæller også.
Og nu hvor jeg er i mål med dagens blogskriv, vil jeg klappe computeren sammen for i dag, og krybe ned i sofaen til Mads, hvor endnu et afsnit af The Dropout venter. Den er virkelig opslugende, og også årsagen til, at jeg kom for sent i seng i går. Har lovet mig selv ikke at gentage det i aften, men er ikke sikker på, jeg kan holde det, når først jeg er helt opslugt af den forskruede fortælling igen.
Ingen kommentarer