Nåh men så gik der knap tre uger uden lyd herinde, og i mellemtiden har vi været afsted på ferie, jeg er startet på arbejde og Evi i vuggestue. Og tiden er ganske simpelt løbet fra mig, selvom jeg savner stunderne med bloggen. Hvordan og hvorledes jeg skal finde tiden til dem, i det omfang jeg gerne vil, er jeg ikke helt sikker på, så måske denne lange pause imellem indlæggene ikke bliver en enlig svale.
For mens det har været nemt at vende tilbage til hverdagen med fuldtidsarbejde i den forstand, at det føles trygt og velkendt, så finder jeg det svært at vende tilbage til den lidt fastlåste struktur for dagen. De mange stillesiddende timer foran skærmen, og følelsen af ikke helt at række, alle de steder jeg gerne vil give af mig selv. Som mor, medarbejder, selvstændig, kæreste og veninde. Og også som et menneske der er noget for mig selv og ikke kun for alle de andre. Timerne er ganske simpelt for få til alt det, jeg gerne vil. For selvom man også giver enormt meget af sig selv, mens man er på barsel, er det samtidig også forbundet med en stor frihed til at indrette sin dag som man (og baby) lyster, og den frihed trives jeg godt med. Og savner således på den anden side, når hverdagen pludselig er vendt på hovedet.
Heldigvis er jeg heldig at have enorm fleksibilitet i mit arbejde, og således kan jeg her til morgen udnytte, at vi har været tilpas tidligt ude af fjerene til, at jeg allerede har fået lidt arbejde for hånden, og derfor nu udnytter en halv time til bloggen, inden dagens første møde starter.
Og hvad er bedre end et digitalt postkort tilbage ferieminder og rare barselsdage.
Forrige indlæg
GARDEROBEREGNSKAB: FEBRUAR SHOPPING
Næste indlæg
Ingen kommentarer