SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Jeg er i et lunefuldt humør for tiden. Om det er de evigt mørke decemberdage, coronanedlukning, gravidhormoner eller effekten af de tre tilsammen skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan gå fra ukuelig optimisme og juleglæde til mismod og manglende tro på at det nogensinde bliver lyst, både bogstaveligt og i overført forstand, igen. Lidt træls at være i både for mig og også for Mads, som nok er den, der mærker mest til det udover mig selv. Og så er det jo enormt priviligieblindt på samme tid, fordi jeg som sådan ingen nød lider. Vi har hinanden herhjemme og vi er alle sunde og raske. Jeg savner bare virkelig alt det der plejer at være og at kunne gøre alle de ting, der – udover Mads og Nola – også giver mig glæde og energi. Når fraværet af de ting falder sammen med, at vi nu i en uge ikke har set noget, der minder om dagslys, og vist heller ikke kommer til det i denne,  så vakler mit humør, og jeg skal gøre mig ekstra umage med ikke bare at lade stå til og dvæle ved alt det, der ikke dur, når der selvfølgelig er så meget andet, der heldigvis gør.

I dag er en ny dag, første dag i sidste uge inden vores 16 dage lange juleferie, og jeg har besluttet, at nu skal skuden vendes. I dag skal være en god dag. Jeg har min månedlige massagetid i eftermiddag, inden jeg henter Nola, og derefter vil vi gå ud og kigge på julelys, og håbe vi har heldet med os til en julesnurre fra Brød, som vi gik forgæves efter i går. Den skal forsøde det arbejde, der venter mig i aften. Derudover har jeg netop booket en fridag ind til på onsdag, som jeg vil bruge på at pakke julegaver ind. At være omgivet af kulørte bånd og kærlige tanker i gaveform plejer at gøre godt.

Og så vil jeg selvfølgelig også bruge en stund på at forhøje sidste uges gode glimt til nogle der er værd at værne om, så ikke det hele går op i mit svingende decemberhumør.

II Pluspoint til aftenarbejdet. Et honninghjerte fra Bagerdygtigt på Istedgade, som indtil videre er det bedste jeg har fået i år II

II En af sidste uges små stjernestunder. En aller sidste omgang på yogamåtten til gravidyoga Moderliv for i år. Fra min egen lille næsetip er jeg edder ærgerlig over, at et lille hold som dette ikke kan bestå i en coronatid, fordi det gør os gravide så uendeligt godt, men jeg håber, håber, håber, at vi allerede fra start januar må starte op igen, om alt går vel II

II Weekendstemning på en onsdag, hvor vi havde os en familiefredag. Med langsomt morgenbord og efterfølgende tur i ZOO, nu vores årlige juletur i Tivoli desværre måtte aflyses. Det næstbedste var heldigvis også rigtig godt! Vi har fået fem ekstra feriedage i julegave fra jobbet, og jeg har spredt dem ud over et par onsdagsfridage i december og januar. Helt og aldeles genialt, hvis jeg selv skal sige det II

II Eftermiddage i december skal aller helst se sådan her ud, hvis I spørger mig II

II Min flotte fredagsdate og en aften med al den glimmer på, den kunne trække. Vi fejrede, at Mads er blevet forfremmet efter at have knoklet så vanvittigt hårdt for at nå hertil det sidste år. Min seje mand! Så mens Mads puttede Nola, skiftede jeg hyggetøjet ud med den pæneste (og mest stretchy kjole, bevares) fra skabet, læbestift på læberne og flot på øjnene, og så afsted efter sushi til vores hjemmedate. Det var så edder hyggeligt og rart at gøre sig umage på den måde, så det må gøres til en tradition. En meget corona- og baby-på-vej venlig tradition i øvrigt! II

II Tiltrængt lørdagsluft med udflugt til Dyrehaven. Med varm chokolade på termoflasken og pisket fløde til at toppe. Kæmpe weekend højdepunkt. Også selvom Nola efter en god halv time på tur sagde “at det havde været en dejlig dag, og nu ville hun gerne hjem”. Lille menneske der er sin mening yderst bevidst ♥ II

II I går var, apropos mit lunefulde humør, en off dag, hvor intet rigtig rettede sig efter mit hoved. Lyset var for dårligt til at jeg kunne skyde de kampagnebilleder, jeg har deadline på i denne uge, i den kvalitet jeg havde håbet på, Mads punkterede på hans cykeltur og hans tur rundt på fælleden endte derfor med at gå fra en time til to, alt imens Nola vågnede alt for tidligt fra hendes middagslur og var i cirka lige så dårligt humør som jeg. Jeg havde lige akkurat nået at sætte mig i sofaen med gløgg og julesne, da hun gav lyd fra alarmen. Men, jeg nåede da 10 minutter i sofaen, og brugt i dette selskab, er der da trods alt lidt godt at sige om den (korte) stund II