RARE ØNSKER TIL UNDER JULETRÆET

Min familie er sådan en, der allerede i midten af november begynder at rykke for gaveønsker (så ved man da, hvor jeg har mit planlægningsbehov fra) og derfor er jeg tvunget ud i god tid med listen. Og i år voldte den mig altså problemer. Jeg er åbenbart nået til det sted i mit voksenliv, hvor jeg med beklagelse bedyrer, at “jeg mangler jo ikke noget”, selvom jeg havde forsvoret nogensinde at blive sådan en, der ikke kunne finde på noget at ønske sig. Det bliver åbenbart sværere med årene, og ikke mindst i takt med at ens behov for at forny sig selv mindskes.

Men så gik jeg i tænkeboks, og som I jo kan se af indlægget her, er det alligevel lykkedes mig at støve en god samling ønsker op. En samling af stort og småt, fra genopfyldning af yndlings kosttilskud, en kærlig håndsrækning til mine fusser, bløde og rare sager til kroppen og en pæn, ny keramik og en praktisk termokop jeg tænker vil gøre mig godt, når jeg i det nye år atter vil være at finde ude at trille bag barnevognen.