LØNFORHANDLING? FRYGT EJ!

Reklame for Djøf

Hvor er jeg altså glad for, at I tog så godt imod mit første indlæg i forbindelse med mit samarbejde med Djøf. Det var fedt at høre, at så mange af jer faktisk allerede gør brug af en fagforening – og ikke ville være det foruden. Udover de mange gode grunde, jeg kom ind på i mit første indlæg, så er der også især et område, hvor en fagforening giver rigtig god mening. Den årlige lønforhandling. Og den skal vi snakke om i dag, hvor jeg kommer til at dele en række gode råd til den gode lønforhandling.

Er jeg den eneste, for hvem den årlige lønforhandling allerede er begyndt at rumstere lidt i tankerne? Vi har vores i løbet af februar, og de seneste par måneder er tanken om den kommende forhandling dukket op med jævne mellemrum. Fordi jeg var på barsel i store dele af 2019, følte jeg nemlig det var lidt svært at komme tilbage med en forventning om højere løn, nu jeg ikke har haft et fuldt år til at bevise mit værd. Mere end én gang har jeg tænkt tanken, at jeg som en af de medarbejdere der er vendt tilbage fra barsel, måske ikke er helt så attraktiv, fordi vi trods alt lige skal omstille os til at gå fra barselsbobbel til arbejdsplads, og i øvrigt kommer tilbage med en helt ny agenda. Pludselig er der også et familieliv, der skal passes ind i arbejdstider og -forhold. Forbehold er der nok af, og i mit hoved var jeg allerede i fuld gang med at bygge en fortælling op om, at jeg nok skulle være glad ved bare at komme tilbage i mit gode job, og så var en lønstigning noget jeg kunne stile efter på et senere tidspunkt. 

En samtale med en af Djøfs kompetente rådgivere fik mig heldigvis på bedre tanker. Lige før jul havde vi nemlig en god lang snak om min kommende lønforhandling, hvordan jeg med fordel kan forberede mig til den, og ikke mindst gav snakken mig et nyt billede af, hvad jeg som medarbejder tilbagevendt fra barsel, også kommer tilbage med af styrkede kompetencer, som jeg ikke nødvendigvis var lige så skarp på før. Styrker der i den grad kan ses som aktiver i en lønforhandling. 

Fra at gå lidt undvigende til min lønforhandling er jeg nu klædt på med en håndfuld gode værktøjer, der gør, at jeg nu går til min samtale med oprejst pande og rank ryg, fuldt ud bevidst om, hvad jeg gerne vil have ud af den. Og klar til at stå på mål for det. Og følelsen af ikke at være helt så meget værd, når man har været på barsel? Glem det! Du er mindst lige så meget værd. Du kommer nemlig tilbage og er top motiveret for at være mere effektiv end du nogensinde har været før. Nu har du nemlig noget livsvigtigt at nå hjem til. Og effektive medarbejdere ikke? De er altså gode at have i flokken! Så det vil jeg, takket være Djøf, minde mig selv om, når jeg om en måneds tid går i lønforhandling. Det er altså fedt at have en fagforening i ryggen, der gør mig stærkere, hvor jeg selv tøver.

I samarbejde med Djøf deler jeg her fem råd til den gode lønforhandling. God arbejdslyst.

FEM RÅD TIL DEN GODE LØNFORHANDLING

1. Grib bolden først. Du kan med fordel tage en snak med din leder et par måneder før lønforhandlingen, hvor du får italesat, at du har en forventning om, at der skal ske en stigning med din løn til den kommende forhandling. På den måde ved din leder nemlig, at du kommer med den agenda til mødet, og han/hun kan have gjort sit forarbejde og sikret sig, at der rent faktisk er budget til en eventuel stigning, såfremt den er berettiget. Ofte er det kommende års budgetter nemlig lukket længe inden de egentlige lønforhandlinger, og derfor kan man nemt komme til at føle sig snydt, hvis ikke ens forventninger bliver indfriet.
2. Del dine resultater. Selvom det for nogle kan virke lidt grænseoverskridende sådan at rose sig selv og sine successer, så er det i sidste ende dem, der baner vejen for en lønstigning. Sørg derfor for at synliggør dine resultater i løbet af året, og i forbindelse med den kommende forhandling, kan det være en god ide at spørge din leder, om der er interesse for, at du sender et overblik med dine resultater på forhånd.  
3. Brug din lønstatistik. Når du sidder til din forhandling, kan det være en rigtig god ide at komme forberedt med din lønstatistik fra din fagforening. Dermed har du tal i baghånden, som sort på hvidt viser, hvad andre på dit niveau tjener, og dette er en rimelig indikator for, hvor din løn også bør ligge. Lander din lønstigning ikke på det niveau, så anerkend at du får en stigning og spørg nysgerrigt ind til, hvad der skal til, for at du kan komme op på det generelle lønniveau for din profil. Her er Djøfs lønberegner.
4. Husk at lønnen ikke er alt. Hvis det ikke lader sig gøre at få den løn, du håber, så husk, at lønnen ikke er alt. Nogle ledere er låst på lønkroner, men det kan i stedet være en åbning til at diskutere arbejdsforhold. Er der fx mulighed for at få en ny senior titel, efteruddannelse, hjemmearbejde, en ekstra ferieuge, eller at gå lidt ned i tid? 
5. Ban vejen for næste års gode forhandling. Det er aldrig givet, at man går tilfreds fra sin lønforhandling. Nok nærmere det modsatte desværre. Men smæk aldrig med døren, så at sige, og sørg for at kunne se din leder i øjnene bagefter. Den gode relation til din leder er altafgørende. Brug i stedet denne forhandling til at bane vejen for næste års forhåbentlig bedre forhandling ved at få en samtale i gang om, hvad der skal til for, at du til næste forhandling kan nå det lønniveau, du ønsker.

Djøf har samlet endnu flere tips til lønforhandlingen her.