Ting jeg kan li'

ÅRETS JULEØNSKER

12. december 2019

Med knap to uger til jul er det vist på høje tid at få årets julegaveønsker og ditto indkøb i bogen. For mit vedkommende gælder det i hvert fald stadig, at jeg mangler at få styr på en god håndfuld gaver. Og det er de helt klassiske, jeg mangler. Mine bedsteforældre og Mads, som jeg altid synes er de sværeste at give gaver til. Førstnævnte fordi omfanget af ønsker er begrænset og sidstnævnte fordi jeg gerne vil gøre mig ekstra umage med den og finde på noget ganske særligt til Mads. Helst noget der ikke står på ønskelisten. Man skulle jo nødigt gøre det alt for nemt for sig selv. Nåh, men det er jo heldigvis ikke jul i morgen, så jeg skal nok nå det.

Og imellemtiden har jeg netop sat sidste punktum på min egen juleønskeseddel, og tænkte, at jeg lige ville dele herinde, hvis nu andre mangler inspiration til gaver.

  1. Dug Linge Particulere. Smukkeste dug som ville pynte så fint på bordet herhjemme.
  2. Kjole Ellies & Ivy. Jeg plejer ellers at holde mig i skindet med at ønske mig tøj i julegave, fordi det jo oftest kommer på udsalg lige efter jul, men denne kjole som kun er lavet i begrænset antal er for fin til at lade slippe, så den er altså kommet på listen.
  3. Hydro Balance Smuuk Skin. Til min evigt fugthungrende hud.
  4. Vit C Drops Rodial. Et koncentrat af antioxidant, jeg har hørt godt om, der skulle booste hudens udstråling. Det skader aldrig.
  5. Cleansing Balm Amly. Jeg har ladet mig fortælle at min ellers trofaste renseskum virker udtørrende på min hud, og jeg vil derfor gerne prøve en rense balm istedet. Denne har jeg hørt godt om.
  6. Skål Julie Damhus. Fordi man aldrig kan få for meget keramik.
  7. Facial Scrub Rudolph Care. Jeg er ved at løbe tør for denne klassiker på badeværelseshylden, og julen er derfor oplagt tid at fylde op på favoritterne.
  8. Termo drikkedunk Aiyada. Min drikkedunk trænger til en udskiftning efter at have været med mig på farten og til træning over de sidste par år. Denne er et godt og bæredygtigt bud.
  9. Puder Linge Particulere. Pæne puder til soveværelset.
  10. Kop Ann-Louise Roman. Fordi man stadig aldrig kan få for meget keramik.
  11. Ultra Boost løbesko Adidas. Mine løbesko er på sidste vers, og et nyt par er derfor også at finde på ønskesedlen.
  12. Bambi Eye False Lash Lóreal. Tid til genopfyldning på mascarakontoen, og denne har smukke Cathrine anbefalet.

    Kommenter