KVINDE KEND DIT VÆRD

Reklame for Djøf

Jeg har glædet mig så meget til at sætte dette samarbejde i søen. Det handler nemlig om noget, der ligger mig meget på sinde. At kende sit værd i en arbejdssammenhæng – og forfølge det værd. Som en relativt ung profil på arbejdsmarkedet har jeg siddet i mange jobsnakke med venner og veninder på kig efter nye udfordringer, og der har jeg desværre oplevet en tendens, der gør mig så ærgerlig. Ud fra en helt personlig betragtning oplever jeg nemlig, at vi kvinder ofte ikke tror på vores værd i en arbejdskontekst, og jeg hører ofte veninder pakke deres kompetencer ind i så mange forbehold, at man næsten også selv ender med at tro på, at de nok ikke er den skarpeste kandidat i feltet. Selvom det ikke er tilfældet. Helt modsat oplever jeg, at mænd ofte nærmest har en overtiltro på deres kompetencer, og der er ikke dét, de ikke kan, når snakken falder på nye jobmuligheder. Hvor mit mandlige netværk søger jobs, sættes barren altid højt ud fra et mantra om, “at hvad jeg ikke kan nu, det lærer jeg hurtigt”, så ser jeg ofte kvinderne kigge efter job, hvor de føler sig sikre på, at de kan levere fra dag 1. Jobs hvor der ikke er helt så meget på spil, og hvor karriereløftet vil være mindre væsentligt. Dét selvom deres ambitioner er til mere end det. 

Mon nogle af jer kan kende den kvinde?

Jeg er hende også. En af dem, der med ét bliver usikker, på alt hvad jeg kan, når jeg står over for en udfordring, jeg ikke har løst før. Et træk der i tidens løb helt sikkert har afholdt mig fra at forfølge nogle muligheder, som jeg i retrospekt formentlig godt kunne have været lykkes med. 

Da jeg for fire år siden stod som nyuddannet CBS’er klar til at søge mit første fuldtidsjob, var jeg tæt på igen at vælge den sikre vej. Jobbet, hvor jeg ikke ville komme sådan rigtig på glat-is, men hvor jeg heller ikke ville være blevet rigtig udfordret. Faktisk var jeg kommet så langt, at jeg havde takket ja til jobbet, og til den løn, som ikke var i nærheden af, den startløn min profil burde have. Alt imens havde jeg dog også et andet jobkort på hånden. Et job der virkelig gav et sug i maven, men hvor ansvaret også var af et helt andet omfang. Jeg havde klaret mig igennem første samtale, og var kommet videre til en case. Gisp. Et ord der – igen – gav mig kolde tæer, og fik mig til at overveje at trække mig processen fremfor at blive udstillet i en test, jeg “med garanti ikke ville kunne finde ud af” … det var først efter en kærlig reprimande fra både min far, lillebror og Mads, at jeg besluttede at takke ja til casen. Løse den efter bedste evne, og med hamrende hjerte, møde op til præsentationen ….

Og ved I hvad? Jeg fik jobbet. Ja sgu. Det job jeg i starten dårligt havde mod til at søge, fordi “kan jeg nu det?”

Næste skridt var lønforhandlingen. Klog af skade fra det andet job, jeg havde takket ja til, tog jeg kontakt til min fagforening Djøf for at få nogle gode råd til lønforhandlingen og ikke igen ende med at sælge mig selv til under mit værd. Klædt på med indsigter fra både lønstatistik på mit fagområde, og et par gode lønargumenter fra rådgiveren, jeg var i dialog med, kastede jeg mig ud i lønforhandlingen. Som i øvrigt er næsten lige så nervepirrende som jobsamtalen i sig selv. Men fordi jeg havde min fagforening i ryggen følte jeg nærmest, at jeg havde en usynlig ven med i forhandlingen. En der var der for at tale min sag, og minde mig om mit værd, hvor jeg var på afveje. Og det sikkerhedsnet endte med at sikre mig en løn, der var 20% højere end ved det andet job. I kan nok efterhånden godt gætte, hvor jeg vil hen med den her pointe ikke? 

En fagforening, venner. Det er virkelig en god ide. Der er så mange tilfælde, hvor det vil komme jer til gode, og lønnen er bare én af dem. Som medlem af Djøf kan du fx få sparring til din jobansøgning og løn, du kan indgå i faglige netværk og mentorordninger, du kan få løbende vejledning til dine ansættelsesvilkår, hvilket er oplagt i forbindelse med blandt andet barsel og ferie, og så er der et væld af karrierefremmende kurser, webinarer og arrangementer at deltage i. Du kan se mere om Djøfs medlemskab og fordele her.

En fagforening er til for dig, og i et langt arbejdsliv, ved man aldrig, hvad man kommer til at stå over for. Men med en fagforening, kommer du i hvert fald ikke til at stå alene. 

Så, nu er jeg spændt på at høre, hvor mange af jer, der mon allerede er medlem af en fagforening? Eller kunne I forestille jer at blive det? Hvis ikke, er det så økonomi der afholder jer? Eller noget helt andet?