Et godt tip

HVAD SOMMERHUSDRØMME ER LAVET AF

30. oktober 2019

Ok ok, jeg kan åbenbart ikke finde ud af at holde helt fri. Men som jeg også skrev igår, er det lidt af et drømmehus, vi ferierer den i denne uge. Lige præcis sådan et, som vi selv håber at finde os, og det opfylder da også alle kriterierne for selve huset jævnfør mit skriv om rammerne for vores sommerhusjagt. Som jeg har vist lidt glemt fra sommerhuset de sidste par dage, er I flere der har skrevet og spurgt til det, og jeg tænker derfor lige at dedikere dette indlæg til at tippe om det skønne hus.

Det ligger i Holløselund, lidt uden for Vejby i Nordsjælland, og er altså et ualmindeligt lækkert og velindrettet sommerhus med tre soveværelser. Vi har fundet det på Airbnb, og har her udenfor sæson betalt knap 500kr pr nat. Eneste vi kunne have ønsket os var en kortere afstand til stranden, men ellers er huset vitterligt perfekt.

Find det på Airbnb HER.

    Kommenter