Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

14. oktober 2019

Hej venner,

Nåh, har I klaret jer helskinnede igennem starten på ugen? Jeg har. Men også kun lige akkurat. Morgenen startede ellers godt, med overskud og højt humør over hele linjen. På arbejde blev min tidsplan dog væltet af kortfristede opgaver, og ting der ikke fungerede, som det var meningen. Jeg nåede derfor ikke alt det jeg skulle, og kom noget senere ud af døren for at hente Nola, end jeg oprindeligt havde tænkt. Da jeg endelig nåede vuggestuen og fik Nola i tøjet, var hun eddikesur, og på tværs af alle ellers gode intentioner om at køre eftermiddagen hjem med lige så meget overskud, som vi startede dagen. I ren desperation over lunefuldt humør, smuttede vi forbi legepladsen på vej hjem, hvilket fungerede ok som distraktion, indtil vi kom hjem, og den unge dame purrede nægtede at lave andet end at gå rundt med mig i hånden eller i mine arme #mandag. 

Nu er jeg lige blevet færdig med det vigtigste af det arbejde, jeg ikke nåede på kontoret i dag, og har sat mig til rette med dette blogskriv. Mads foran mig, te i koppen og Spotifys Chill hits på højtaleren. Og bagefter har vi sofadate med Kender du typen og mobilfri. Den konstellation satser jeg på kan ende med at binde en fin lille krølle på en mandag, der ellers lod lidt tilbage at ønske. I morgen bliver bedre, det kan jeg mærke! Og indtil vi når dertil, sender jeg en kærlig tanke tilbage på ugen der gik.

II Oktobersol en eftermiddag på Sønder Boulevard. Puster til min Vesterbro-kærlighed! II

II Gensyn med mødregruppe og Mangia. Og vin. Perfekt treenighed, hvis nogle skulle være i tvivl II

II Endnu et glimt af den nymalede væg og ditto hylder på Nolas værelse. Jeg synes simpelthen det er så fint, og bringer en rar stemning til hendes værelse. II

II Nu ved jeg godt, at jeg før øffede lidt over, at Nola i dag ikke har gidet andet end at hænge i mine arme, men så nåede jeg til billedet her, og får samme hjertevarme følelse i kroppen, som i fredags, og minder mig om, at der jo i virkeligheden ikke er noget, der slår, at ens lille menneske knuger sig ind til dig med armene om din hals. Åh ♥ II

II Langsomme weekendglæder som jeg bedst kan lide dem. Spiselige, that is II

II I lørdags var vi for første gang på børnebiblioteket på Vesterbro med Nola. Hvilket jeg ikke ved, hvorfor vi ikke har gjort tidligere. Helt fantastisk sted med en overflod af underholdning i børnehøjde. Jeg har selv så mange gode minder fra at være på biblioteket med min far og lillebror lørdag formiddag, da vi var små, og jeg vil elske at give Nola samme rare relation II

    Kommenter