EFTERÅR I GAMLE KLÆDER OG NOGET OM ET GARDEROBEDILEMMA

II H&M FRAKKE (lignende HER) II MONKI SKJORTE (lignende HER) II ARKET JEANS II VRS STRØMPER II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II

Så skal jeg da lige love for, det for alvor blev efterår. Med nedfaldsløv, løbende næse og iskolde hænder på cykelturen. Jeg har derfor også fundet efterårssagerne frem fra garderobegemmerne, og forleden blev det til en kombination af gammel ulden H&M jakke og min endnu ældre ternede skjorte fra Monki parret med mine nye jeans fra Arket. Både jakke og skjorte er sager, der ryger lidt til og fra salgsbunken herhjemme, men forleden fik de altså en chance til og endte faktisk med at have sættet på et par dage i træk. Således var den garderobefrustration, jeg for tiden er ramt af, for en stund skubbet til side til fordel for en efterårsdag i gamle klæder.

Sagen er dog alligevel, at jeg er kørt godt og grundigt træt i store dele af min garderobe, og i svage øjeblikke har lyst til at skifte halvdelen ud. Alene tanken om at gøre det, giver mig dog dårlig samvittighed. Vel vidende at tøjproduktion og et overforbrug af samme, er en af de helt store miljøsyndere, og samtidig have lyst til at give efter for shoppetrangen og opgradere garderoben, står jeg i lidt af et dilemma. For hvordan balancerer jeg bedst ambitionen om at reducere min klimapåvirkning og samtidig føle mig tilpas og inspireret i min garderobe? Jeg indrømmer gerne, at jeg elsker den følelse, et nyt lækkert stykke tøj kan give. Hvordan selvværdet, og i øvrigt også andre elementer i ens garderobe, pludselig stråler på ny, hjulpet på vej af det nye helt rigtige stykke tøj. Den følelse er selvfølgelig flygtig. Det ved jeg godt. Og det forstærker dilemmaet. For skulle jeg give efter for shoppetrangen, løser det ikke problemet for bestandigt. Det forskubber det bare. På et tidspunkt vil jeg igen sidde, som jeg gør nu, træt af garderobens udbud og med lyst til fornyelse.

Sidste år flyttede 37 nye stykker tøj ind i min garderobe i årets første 9 måneder. I år er det tal reduceret til 24. 2,6 stykker nyt tøj i gennemsnit om måneden. Hvilket stadig lyder af meget, selvom jeg ikke føler det sådan, når jeg ser tilbage på mit forbrug og stangen i tøjskabet. Skal jeg være helt ærlig, har jeg nok svært ved at se, at mit forbrug skal blive meget lavere, end det niveau det er på nu, selvom jeg i idelle verden godt gad, at det var tilfældet. Jeg kan bare ikke se mig ud af, hvordan jeg så skal føle mig tilpas i min garderobe, hvis endnu mindre nyt skal føjes til. Det er et førsteverdens problem af rang, og med førnævnte klimaambition i baghovedet, har jeg det helt dårligt over at sige det højt. Men det skal jeg. Også sige de ting højt, jeg ikke er mest stolt af. Måske det ovenikøbet kan fordre en forandring.

I hvert fald gad jeg vildt godt høre fra jer, om I måske sidder med lignende tanker? Måske ovenikøbet nogle har fundet en god måde at overkomme tøjkriser på uden at de bliver løst af et merforbrug? Do tell!