Hverdagsliv

HVAD DU ØNSKER SKAL DU FÅ

18. september 2019

Det er snart to måneder siden, jeg havde min sidste dag på barsel, og udgav dette indlæg om ikke at være udelt begejstret for at skulle tilbage på arbejde. Ængsteligheden bestod især i den kabale, der ventede os, hvor vi skulle få 2 x fuldtidsarbejde til at gå op med familielivet og min deltidsblog. Heldigvis er det gået bedre, end jeg havde turde håbe på med at finde os til rette i den nye hverdagsrutine. Og selv siden min ærlige status på livet tilbage efter barseler hverdagen blevet nemmere. Vi ved, hvad der venter os, og hvordan vi skal planlægge vores tid, så “hamsterhjulet” kører nogenlunde gnidningsfrit, når det kommer til at balancere arbejde og familieliv. Der er rutiner for alle pengene, men det er, hvad der fungerer lige nu.

Hvad der til gengæld kan være svært ind imellem alle rutinerne, det er opfindsomheden her på bloggen. At få inspiration til emner og at få ordene til at flyde. Det er som om, at når min hverdag er spændt hårdt for, forsvinder min kreativitet som dug for solen. Og det især går mig på. Fordi jeg stadig virkelig gerne vil bloggen og det rare online fællesskab, jeg med tiden har fået skabt herinde. Interaktionerne med jer og det kreative aflad, som bloggen giver mig. Der er en grund til, at jeg har holdt ved i snart 8 år, og jeg har ingen intention om at stoppe her.

Derfor kunne jeg virkelig godt bruge et fingerpeg i retning af, hvilke ønsker I har til indholdet på bloggen. Er der noget I gerne vil se mere eller mindre af? Er der noget, der især fungerer godt, og andre ting I savner? Jeg vil virkelig gerne høre fra jer, og på den måde blive skarpere – og forhåbentlig inspireret påny – til, hvad der skal være omdrejningspunktet her på adressen.

Så opfordring hermed videregivet. Og hvad du ønsker, skal du få. Forhåbentlig.

  • Reply
    Nanna
    18. september 2019 at 14:53

    Gerne mere baby! Jeg har selv en datter, der er lidt yngre end din, så tips til kbh babyvenlige steder, tricks til hverdagsting, babymad inspiration, rejse med børn tricks osv. Lyder kedeligt, når jeg skriver det ud sådan, haha!

    • Reply
      merimeri
      18. september 2019 at 15:00

      Kedeligt eller ej, så er det jo vores hverdag 😉 Så ønsket om mere baby er hermed noteret! En guide til babyvenlige steder er faktisk allerede i støbeskeen – det trækker bare lidt ud, for der er godt nok langt mellem de gode steder 😅

      • Reply
        Nanna
        19. september 2019 at 15:41

        Ja, det er der virkelig. Jeg har tilgode at prøve café Sonja, som jeg har hørt godt om. Ellers er der ganske få fede steder på Vesterbro, synes jeg.

        • Reply
          merimeri
          23. september 2019 at 22:05

          Jeg også Sonja på listen! Egentlig utroligt jeg ikke har været der endnu, med tanke på hvor få børnevenlige steder der findes på Vbro 😝

  • Reply
    Venterpaavinblog
    18. september 2019 at 16:29

    Hverdagsliv i surt og sødt, tankestrøg, lister og fortællinger om valg/fravalg elsker jeg💛

    • Reply
      merimeri
      18. september 2019 at 19:52

      Gode input, kære dig! Og skønt med en fellow liste-entusiast 😉

  • Reply
    Maja
    18. september 2019 at 16:29

    Jeg synes virkelig dine indlæg om ugen der er gået er så hyggelige og dejlige af læse og se (du er også god til at få taget gode billeder). Det håber jeg du fortsætter med. Det samme gælder med månedens indkøb.
    Synes jagten på sommerhus også er et spændende emne, når du skriver om det.
    Generelt synes jeg du er rigtig god til at dele dit hverdagsliv på bloggen!

    • Reply
      merimeri
      18. september 2019 at 19:53

      Dejlige input Maja! Jeg lover at fortsætte med masser af hverdagsliv her på bloggen. Det er også hyggeligt og rimelig ukompliceret at berette om for mig.

  • Reply
    Anette
    18. september 2019 at 20:48

    Jeg synes de hyggelige opdateringer omkring hverdagslivet er skønne. Jeg er selv mor til en lille pige på snart to og det er skønt med inspiration fra andre med små børn. Måske endda med små tips og tricks til at skabe struktur og overskuelighed i hverdagen, hvis du har sådan nogle? 😉
    Jeg synes det er fedt med indlæg omkring smarte outfits til hverdagen og gerne uden, at det behøver at betyde masser af nye indkøb.
    Boligindretning er også altid vildt inspirerende, når det kommer fra dig 🙂
    Nyder at følge med.

    • Reply
      merimeri
      19. september 2019 at 10:52

      Dejlige input Anette, tusind tak! Bolig vil jeg også gerne selv prøve at lave noget mere på herinde, for lige nu fylder det godt nok mest på IG. God ide også med tips og tricks til hverdagen med børn. Det vil jeg gruble lidt over!
      Tak fordi du følger med <3

  • Reply
    Ida
    19. september 2019 at 9:50

    Jeg synes du har rigtig god tøjstil. Derfor vil inspiration til ønsker, outfitbilleder mv. blive taget godt imod hos mig 🙂

    • Reply
      merimeri
      19. september 2019 at 10:50

      Dejlig ros Ida – og dit ønske er hermed skrevet bag øret. Det er lidt en balance for mig, da jeg prøver at begrænse mit tøjforbrug og vil derfor heller ikke opfordre til for mange nyerhvervelser herinde. Outfitbilleder skulle jeg til gengæld nok kunne klare!

  • Reply
    Michelle
    23. september 2019 at 13:44

    Jeg nyder at læse indlæg omkring skønhedsfavoritter (også gerne hår, hudpleje og makeuprutiner), nye investeringer til garderoben (både til små og store) og inspirationsindlæg til læsning og oplevelser/begivenheder 🙂

    Og stor ros til din blog som jeg flittigt finder inspiration fra i forvejen 🙌🏻😊

    • Reply
      merimeri
      24. september 2019 at 10:25

      Dejligt konkrete ideer til læsning, Michelle. Dem skriver jeg mig bag øret.
      Tusind tak fordi du følger med! Kram

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar