Bryllup

BRYLLUP I BYEN: 15 STEDER AT HOLDE BRYLLUP I KØBENHAVN

29. august 2019

Mon der er andre end mig, der lige nu bruger en god rum tid på at lægge bryllupsplaner? Jeg ville elske, hvis det var tilfældet, for der findes da ikke noget mere fantastisk end at gå at brygge på sit livs kærlighedsfest. Og mens formålet med festen i sig selv, plejer at være en glimrende garant for, at det bliver en uforglemmelig dag og aften, så kan rammerne for festen altså også være med til hjælpe drømmefesten godt på vej. Og vi har langt om længe rammerne for vores bryllup på plads. Efter at have set hvad der føles som halvdelen af Københavns bryllupslokationer. Det har været meget sværere, end jeg regnede med, at få venuet på plads, fordi mulighederne er så mange. Selv bare hvis man som også har besluttet sig for et bryllup i byen. Men nu har vi fundet STEDET. Og jeg har sommerfugle i maven over den fest, vi kommer til at holde der.

Jeg venter lidt med at dele stedet endnu, men til gengæld har jeg samlet en stor guide til virkelig seje steder at holde sit bryllup i København. Alle steder vi har haft med i overvejelserne – og det venue vi har valgt, er også med på listen. Tease! Så kan I jo se, om I kan gætte det. Glæder mig til at dele endnu flere bryllupstanker og planlægning med jer, og i mellemtiden håber jeg, at andre bride-to-be’s kan finde inspiration i min guide til at holde bryllup i København ♥

II Billede fra Paradehuset via Pinterest II

Paradehuset, Frederiksberg Have

Et smukt drivhus-agtigt lokale i Frederiksberg Have. Intimt og hyggeligt, og med de fineste kulisser i form af den grønne have til at omkranse lokalet. Det er et populært sted at holde bryllup, og med god grund. Holder man festen dér, står Mielcke & Hurtigkarl for maden, og den laver de så vanvittigt godt, at der ikke er fare for at dine gæster glemmer den mad de fik til dit bryllup lige foreløbig. Mine tænder løber stadig i vand over den menu vi fik serveret til brylluppet i Paradehuset sidste år.

Se mere om Paradehuset her.

Pakhus Bryggen

Et gammelt FDB-lagerlokale i en kælder centralt på Islands Brygge er i dag omdannet til et rustikt og cool venue, der ligeledes er populært til byens bryllupper. Med åbent køkken, plankeborde, pæne klassiske stole fra Engelbrechts (hvis nu der er andre end mig der også går op, hvordan stolene ser ud, ahem) og en gennemført rå stil. Som et ekstra plus hører der en hyggelig gårdhave til venuet, hvor det fineste loungeområde stables på benene, når der er fest.

Pakhus Bryggen drives i øvrigt af Humanic gruppen, der har flere seje venues rundt omkring i byen, og derfor er knivskarpe til at sætte en fantastisk fest sammen.

Læs mere om Pakhus Bryggen her.

II Billede  via Pladeværkstedet II

Pladeværkstedet

Vel nok et af Refshaleøens mest populære festlokaler; det nedlagte pladeværksted, der i dag danner rammerne for nogle rå og uformelle lokaler, der er i flittig brug til bryllupper. Mulighederne er nærmest uendelige derude, men man skal være obs på, at det kræver en del koordinering, da man vil skulle stå for det hele selv.

Besøg Pladeværkstedet her.

Tribeca Next Door

I nordvest ligger den efterhånden ikoniske restaurant Tribeca NV, der byder på New Yorker stemning og italiensk gastronomi. What’s not to like? I forbindelse med restauranten ligger stedets selskabslokale Tribeca Next Door, der forener den rå New Yorker vibe med uformelle lokaler og lækker mad i højsæde. Jeg har hørt fra flere, der har været til fantastiske fester dér, og så kan det være en klar fordel at holde festen i samarbejde med en restaurant, hvor man ved, at der er 100% tjek på cateringen.

Fornem New Yorker stemningen i Nordvest her

Il Buco

I lidt samme stil som ned Tribeca Next Door, har vi Il Buco. Bryggens New Yorker inspirerede restaurant, med en af byens hyggeligste gårdhaver. Stedet er uformelt med fokus på den gode stemning, og det inviterer i den grad til en intim fest. Stedet er dog ikke så stort, så har man en gæsteliste med 70+, tror jeg desværre det bliver for småt.

Kig forbi Il Buco her.

II Billede via Gemyse, Nimb II

Gemyse

Midt i Københavns ældste og mest farvestrålende have, Tivoli, finder du Gemyse. En smuk restaurant med en grøn profil, der drives af Nimb. Og til Gemyse hører det yndigste orangeri, som kan integreres som en del af bryllupssetuppet. Forestil jer fx at drikke bobler og spise bryllupskage med kig til flora og fuld himmel. Wow! Stedet er lidt i den pebrede ende, men skal der være fest, så lad der være fest.

Læs mere om Gemyse her.

The Fat Pike

På den anden side af gaden ovenfor Pakhus Bryggen ligger The Fat Pike, der ligeledes er ejet af Humanic Group. The Fat Pike byder også på uformelle og rå omgivelser med tydelig inspiration fra havet, uden at der går vaders og jolle i den, bare rolig. Stedet er oplagt til det mere intime bryllup.

Besøg The Fat Pike her.

II Billede af Brøndsalen via Det Kgl. Danske Haveselskab II

Brøndsalen, Frederiksberg Have

I en anden krog af Frederiksberg Have ligger Brøndsalen, der ligesom Paradehuset, drives af Det Kgl. Danske Haveselskab, og giver dig mulighed for et bryllup i smukke grønne omgivelser. Hvor Paradehuset er til den lidt mindre bryllupsfest, ideelt omkring 60 gæster vil jeg sige, kan Brøndsalen huse den store fest.

Læs mere om Brøndsalen her.

Københavns Roklub

Det her er faktisk et venue, jeg fik anbefalet af en af jer søde læsere, som selv havde holdt en helt igennem fantastisk bryllupsfest hos Københavns Roklub, beliggende i første parket til havkig i Sydhavnen. Det bedste af det hele er dog prisen, bare 10.000kr koster det at leje lokalet, og du kan ovenikøbet slippe med at betale det halve, hvis du ganske gratis melder dig ind i roklubben. Det prisniveau er der ikke ret mange andre steder i byen, der kan matche, og tænk på alle de andre gode ting i bryllupsbudgettet, der istedet kunne blive plads til.

Københavns Roklub kan kontaktes her.

II Billede via Aamanns Køkken II

Aamanns Køkken

Også på Refshaleøen finder man Aamans Køkken, der huser storkøkkenet for Aamans catering. Og så er det også i køkkenet her, at du har mulighed for at holde det fineste bryllup med højt til loftet, stemningsfulde rammer og mad i topkvalitet. Jeg synes det kan noget helt særligt, når man har kig til det åbne køkken, og så er der bare noget virkelig fint og uformelt over de små gemte kroge af Reffen. Med direkte udsigt til vandet er det i øvrigt oplagt at overveje at sejle dertil i fx en kanalbåd.

Læs mere om mulighederne hos Aamanns Køkken her.

Copenhagen Food Space

I klassisk rå meatpacking stil, finder man Copenhagen Food Space i den brune del af Kødbyen. Et venue der især bliver brugt som omdrejningspunkt for madskoler, spise-events og lignende, men som altså også åbner op for muligheden for bryllupper, hvis man drømmer om en kærlighedsfest i nogle af de mest rå og autentiske rammer, byen har at byde på. Lokalet her er også i den større ende, og kan således danne rammen for den helt store fest, men kan også inddeles, så også mindre selskaber vil føle sig godt tilpas.

Copenhagen Food Space er en del af Madkastellet, som derfor står for maden, hvis man vælger bryllupspakken, og ellers kan man også vælge blot at leje lokalet, og selv stå for resten. Ved ren lokaleleje koster det 30.000kr. 

Besøg Copenhagen Food Space her.

II Billede via Kernepavillonen, Planetarium II

Kerne Pavillionen

Et af byens nyere venues er Kerne Pavillionen, som i foråret har sløret dørene op. Det er en relancering af planetariets restaurant og har således direkte kig til Sankt Jørgens Sø. Stilen er nynordisk med et rent, enkelt udtryk og så krydret med masser af grønne planter til at skabe liv. Kerne Pavillionen har den fineste lounge og udvendige terrasse, og jeg spår dette venue stor popularitet.

Ligesom Pakhus Bryggen og The Fat Pike, er Kerne Pavillionen også en del af Humanic gruppen, så selvom venuet er nyt, er det et erfarent hold, der står bag, og som bryllupsplanlægger plejer at det være et stort plus.

Kig forbi Kerne Pavillionen her.

SoHo

Bevæger man sig ned i den hvide Kødby, er SoHo ikke til at komme uden om. Med en af byens hyggeliste tagterrasser, og lokaler hvor den uformelle hygge er i top, er dette det oplagte sted at holde bryllup hvis du vil have en fest til den lyse morgen i midten af al byens leben.

Se hvad SoHo kan tilbyde her.

II Billede via The Lab Kitchen II

The Lab Kitchen

The Lab Kitchen er en rigtig mode-darling, og branchen har udnævnt den rå kantine med det smukke lysindfald på ydre Østerbro som en sand favorit. Og jeg kan godt forstå dem, for omgivelserne er virkelig smukke! Enkle og alligevel overvældende på grund af de store panoramavinduer der for en stund sender dig væk fra Østerbro og istedet til et studio i New York. 

Læs mere om mulighederne for at holde bryllup på The Lab Kitchen her

II Billede fra Nordre Toldbod 23 via Rentspace.dk II

Nordre Toldbod 23

Endnu en smuk location i første parket til den københavnske havn. Nordre Toldbod 23 byder på rene, enkle linjer, hvor det nærmest kun er fantasien der sætter grænser for, hvordan din fest kan tage sig ud. Til gengæld skal der også lidt fantasi til, for lokalet lejes som det er uden “fyld”, og man skal derfor selv stå for alle detaljer, fra opdækning til catering og oprydning. Men det kan også have sine fordele, at man kan få festen præcis, som man ønsker den, og så kan der også være en økonomisk fordel ved at kunne sammensætte sin helt egen bryllupspakke. Lokalelejen alene koster 30.000kr.

Besøg Nordre Toldbod 23 her

  • Reply
    Christine
    29. august 2019 at 18:25

    Den her liste kunne virkelig ikke komme på et bedre tidspunkt! Vi har netop begyndt planlægningen af vores bryllup, som dog først er i efteråret 2021, så der er god tid! Men jeg synes det er så uoverskueligt med lokaler. Så tusind tak, jeg glæder mig til at høre mere om din planlægning! Kh Christine

    • Reply
      merimeri
      1. september 2019 at 11:54

      Juhuuu, det er jeg vel nok glad for at høre Christine! Stort tillykke med forlovelsen ♥
      Jeg glæder mig også til at dele meget mere om vores planlægning, som den for alvor tager fart.
      Klem

  • Reply
    Kristina
    31. august 2019 at 19:04

    Haha, kan godt høre at du virkelig ikke er særlig begejstret for Pladeværkstedet 😅
    Men udover det kan jeg på ingen måde gætte hvilket i har valgt 😬 så spændt!

    • Reply
      merimeri
      1. september 2019 at 11:56

      Haha det vil jeg nu ikke sige – jeg tror egentlig det eneste der afholdt os fra stedet er, at vi gerne ville finde et sted, hvor ikke alt for mange har holdt bryllup endnu. Det at skulle stå for en del selv, er vi afskrækket af. Som jeg ser det, åbner det istedet op for, at man i langt højere grad kan sætte sit eget præg på festen!

      • Reply
        Kristina
        1. september 2019 at 19:43

        Det var bare det eneste sted du ikke rigtig nævnte noget godt om, haha. Så tænkte at du måske havde været der før.
        Men kan godt forstå at du ikke vil holde det samme sted som venner eller bekendt har været før.
        Er så spændt på at følge med 🙂 er brandærgerlig over at du ikke lige var et år tidligere ude, så jeg kunne have nydt godt af det. Det må være så dejligt for alle dem der sidder derude og læser med som selv skal til at arrangere bryllup! Det eneste jeg kan komme med er, at du godt lige kan lægge 25-50000kr oveni det i har tænkt at det kommer til at koste. Hold op hvor er det dyrt at holde bryllup. Godt det kun sker 1 gang ❤️🤞🏻

        • Reply
          merimeri
          17. september 2019 at 14:28

          Jeg glæder mig også vildt til at dele meget mere ud af processen! Og pyha, kan godt forestille mig at det med budgettet nemt løber løbsk. Vi håber at holde os på 150.000kr, men har også indset, at vi nok nærmere ender på et sted tættere på 200.000. Det er åndssvagt mange penge, men samtidig har vi heller ikke lyst til at holde en halvhjertet fest, så det er klart en balance.

  • Reply
    Mie
    8. september 2019 at 21:28

    Er det kun mig som ikke kan finde ud af at navigere rundt på rentspace.dk 🙈😬

    • Reply
      merimeri
      17. september 2019 at 13:56

      Hej Mie, jeg har ikke tænkt over at det skulle være et problem at navigere på siden. Jeg har blot browset deres venues igennem, og så klikket mig videre ind på dem, der ser spændende ud?

    • Reply
      Anna
      24. marts 2021 at 14:26

      Jeg kan altså ellers virkelige anbefale Rentspace.dk. Super behaglig medarbejder, som bare tog mig i hånd (og det havde jeg brug for 🙈) og anbefalede flere forskellige lokaler. Som jeg aldrig ville have fundet ellers!

  • Reply
    Rasmus
    13. november 2020 at 21:53

    Et nemt sted at finde bryllupslokaler er på http://www.something-blue.dk. De har mange smukke lokaler samlet fra hele landet. Så det er et kig værd <3

  • Reply
    Rene
    30. september 2022 at 23:36

    Super fed liste! Jeg har delt den på min twitter og facebook 🙂

  • Reply
    Anne
    7. august 2023 at 21:45

    Jeg har lejet min kjole fra WeddingDeluxe. De hedder vist WeddingDeluxe.dk og de kan klart anbefales. Fik også lejet foto væg til gæsterne.

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar