BABY, HVAD SKAL VI SPISE?

Udover søvn, er mad nok en af de ting, der fylder aller mest hjemme hos os, når det kommer til Nola og hendes (og vores) trivsel. Og det er jeg ret overbevist om, gør sig gældende hos næsten alle førstegangsforældre. Tankerne om mad. Får de nok? Får de for meget? Får de det rigtige? Er det varieret nok? Udfordrende nok? Bekymringerne omkring overgangen til fast føde står nærmest i kø, og for os synes jeg godt nok det tog lidt tid at lande i de nye spisevaner. Og mens det selvfølgelig stadig er en igangværende proces i takt med, at Nola bliver ældre, synes jeg til gengæld, vi nu er et sted, hvor Nolas mad er blevet en nem del af hverdagen. Hvor balancen mellem babymad og voksenmad er blevet nemmere, og hvor vi efterhånden føler os ganske komfortable i hendes måltider. Og jeg vil gerne dele ud af vores erfaringer og rutiner, fordi jeg ved, I er mange, der tumler med det samme, og ofte får jeg spørgsmål til, hvordan vi har grebet overgangen fra modermælk til fast føde an.

Udover overgangen til mad vil jeg i dette indlæg også komme ind på, hvordan vores daglig spiserutine er, og dele inspiration til, hvad babys måltider kan bestå af, når de (og I) er trygge ved den faste føde.

5-6 måneder: Fra modermælk til skemad

Andre end mig der stressede ret meget over den lidt hårdt opsatte grænse om, at baby, når den er 6 måneder, skal igang med den faste føde? Vi gik igang med smagsprøver på grød, da Nola var omkring fem måneder, fordi jeg allerede da følte mig helt panisk over, om vi nu kunne få hende over på skemaden i ret tide ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ladet med gode intentioner om hjemmelavet øko grød og ditto frugtmos kastede vi os over projektet. Og Nola gad det på ingen måde. Selv efter flere ugers ihærdige forsøg lykkedes det os stadig ikke med andet end et par små mundfulde. Først da jeg forsigtigt skruede lidt ned for ambitionerne, pakkede den dårlige samvittighed væk og istedet tilbød Nola en færdigkøbt grødblanding toppet med færdig frugtmos fra glas eller klemmepose, kom der skred i det, og hun labbede pludselig grød i sig. Købegrøden, der blot skal blandes med vand, er nemlig lidt sødere end fx hirse, ris eller havregryn, hvilket mange babyer nok vil synes bedre om til end start, fordi det minder mere om den søde mælk, de har været vant til.

Set i bagklogskabens lys ville jeg ønske, at jeg havde tilbudt færdigblanding noget før, istedet for hårdnakket at insistere på hjemmelavet, når det tydeligt ikke fungerede hos os. Lesson learned. Hvis andre ender i samme situation, kan jeg varmt anbefale grødblandingerne Baby & Me fra Arla, der kommer i flere forskellige smagsvarianter og tilpasset babys alder.

6-8 måneder: Fra skemad til fingermad

Da vi endelig havde fundet fidusen i grød og Nola havde fået smag for det, gik det også nemmere med at introducere andre grødtyper for hende, og idag labber hun ivrigt havregrød og øllebrød i sig (sidstnævnte stadig fra færdig grødblanding, fordi … nemmere!). Med grøden godt på plads venter til gengæld en ny bekymring. Fingermaden. Rigtig mad som mit barn, der ellers indtil nu kun har skulle forholde sig flydende kosttyper, pludselig forventes at skulle kun indtage, tygge og synke selv. Gisp. Vi havde så svært ved at komme igang med fingermaden, fordi det ærlig talt føltes vildt angstprovokerende at overlade maden til dét der lille menneske, der stadig har begrænset kontrol over sin krop.

Faktisk var det først efter at have været på et småbørns førstehjælpskursus, at vi for alvor kastede os ud i det, fordi vi da følte os noget mere trygge i at håndtere spisesituationen og den mulighed, at det skulle gå galt, og Nola ville kløjs i sin mad. Og babyer vil uundgåeligt kløjes i deres mad, men deres første brækrefleks sidder meget længere fremme i munden end på voksne, og de har desuden en refleks tættere på halsåbningen også, og derfor skal der ret meget til, for at baby ikke selv får hostet maden tilbage på rette kurs, hvis den kommer på afveje. Det synes jeg er en rar tanke. Men altså, varm anbefaling til et førstehjælpskursus for at finde tryghed i overgangen til fingermad. Vi havde Små Liv ude en aften i mødregruppen, hvor kærester også kunne være med.

Da først vi sådan rigtig kom igang med fingermaden, synes jeg til gengæld tingene hurtigt tog fart, og Nola har været imponerende dygtig til selv at finde ud af det med at tygge maden, selvom hun endnu ikke har skyggen af tænder. Generelt tror jeg, at mange babyer kan meget mere, når det kommer til den faste føde, end vi som forældre regner med – og måske føler os trygge ved – og derfor synes jeg mange ting kommer lidt af sig selv, hvis baby selv får lov at sidde med maden.

Vi er startet med at skære alt den faste føde ud i små mundrette bidder, og som Nola er blevet ældre og har fået bedre fat i det, har vi lavet bidderne større og større. Her er det med at gå med sin mavefornemmelse og give den størrelse, du føler dig tryg i, at dit barn kan håndtere. Lad være med at stresse over at give dit barn hele og halve stykker brød, frugt og grønt at sidde med selv, hvis ikke det føles rigtigt endnu. Det skal nok komme.

8-10 måneder: Fra babymad til voksenmad

Skemad, tjek. Fingermad, tjek. Voksenmad? Næsten. For selvom vi er godt på vej med at udfase babymaden til fordel for mad, vi alle kan og gider spise herhjemme, er der altså stadig et stykke vej endnu for at vi er helt i mål. Grøntsagerne skal stadig være godt kogte. Kødet skal være blødt og uden skorper og det samme gælder for brødet. Alt skal kunne skæres i bidder, og der må stadig ikke være hverken salt eller mælk i. Og det udfordrer altså variationen i maden gevaldigt. Men vi er på vej, og som med alt andet håber jeg, at også den fulde overgang til voksenmad kommer af sig selv med tiden. Det tror jeg.

Indtil da har vi et par håndfulde favoritter til aftensmad, både vi og Nola holder af, som er i flittig rotation indtil mere bliver bygget på. Disse retter tipper jeg om nederst i indlægget, hvor jeg har lavet en mad-dagbog der forhåbentlig kan tjene til inspiration.

Vi prøver generelt at spise ret varieret med Nola og hun får ikke den samme ret to dage i træk (altså andet end havregrød om morgenen), men nogle gange kan jeg godt tænke, at det hensyn måske er lidt unødvendigt eller i hvert fald burde modereres lidt. Bevares, Nola spiser alt, og dét tror jeg godt kan have en sammenhæng med, at hun er blevet præsenteret for så mange forskellige madvarer, men behovet for at finde på nyt hver dag kan også bare nemt blive en hæmsko. Istedet ville jeg gerne have kunnet slappe lidt af i, at man i en periode ikke spiser så varieret, men til gengæld spiser man det samme hele familien, hvilket der også er en stor glæde i. Det vil jeg minde mig selv om med næste barn. At det er ok, at maden bliver lidt ensformig i perioder, og at rester et par dage i træk er ok. Det spiser Mads og jeg jo også selv.

Om snart bare en måned starter Nola i vuggestue, hvor hun forventes at kunne spise den varme mad, de får serveret til frokost, med en ske selv. Og der er vi ikke helt. Hun spiser selv med fingrene, og bliver ellers madet med ske eller gaffel af os. Når hun selv sidder med bestik, er hun mere optaget af at lege med det end med at få det i munden, så det er næste punkt, der skal trænes på vores mad-eventyr.

Inspiration til den babyvenlige mad

Det her punkt ved jeg, at I også er mange, der efterspørger. Inspiration til den babyvenlige mad, og ikke bare et tip om (ud)kogte grøntsager og kødboller, som ingen af os gider spise ret mange aftener i træk.

Og jeg er desværre også stadig udfordret på inspirationsfronten. Størst glæde har vi dog haft af Aarstidernes Babymad, der er en fin og yderst nyttig babykogebog. Derudover har Helen Lyng Hansen (også kendt som Netsundhedsplejersken) også lavet en Bog om Børn og Mad. Den har vi brugt en del når det kommer til dagsplaner og mad, men i forhold til inspirerende madlavning synes jeg desværre ikke, at den er meget bevendt.

Ellers kan jeg også anbefale dygtige Valdemars Ro og hendes opskriftsindex med inspiration til hverdagsfavoritter til familiens små.

En babys maddagbog

Morgenmad: Havregrød lavet på modermælkserstatning og vand. Hver dag. Kedeligt måske. Men Nola er glad for det, det er genkendeligt og mætter godt. Dertil vand i kop.

Formiddag: Varierer fra dag til dag, men enten klatkage lavet på havregrødsrester fra morgenen, 1 halv skive knækbrød (Wasa’s Crisp n’ wheat) eller 1 halv bolle med smør/smøreost. Dertil stykker af blød frugt (appelsin, kiwi, blød pære) eller frugtmos, eller en halv ostehaps. Nu hvor Nola er blevet 9 måneder har vi også introduceret hende til natural yoghurt, som vi serverer med lidt havregryn og frugt på toppen. Dertil vand i kop.

Frokost: 1 skive rugbrød med smørepålæg, skåret i bidder. Favoritterne er humus, leverpostej, smøreost, most avocado, broccolimos, makrel og torskerogn, så de kører i rotation fra dag til dag. Derudover kogte grøntsager eller avocado skåret i bidder, eller grøntsagsmos. Dertil vand i kop.

Eftermiddag: Grød. Enten øllebrød eller Landgrød. Dertil vand i kop.

Aftensmad: Her prøver vi virkelig at gøre en indsats for at tilbyde mad som både Nola og vi gider spise, og indtil videre er det disse retter der flittigst kører i rotation: Frikadeller, boller i karry, chicken tikka masala, laks, rødspætter, fiskefrikadeller, lasagne, bolognese, spaghetti meatballs. Der er stadig dage, hvor vi ikke lykkes med at finde på mad, der dur til både os og Nola, og de dage ender Nola så med et par kødboller af en art (enten fisk, svin, okse eller kylling), som vi har på lager i fryseren, kogte grøntsager og mos. Dertil vand i kop.