Det har jeg på

I MIT STIVESTE SØNDAGSPUDS

9. december 2018

II H&M KASHMIR FRAKKE II H&M FLÆSESKJORTE II ASOS DENIMNEDERDEL (lignende HER) II A PAIR STØVLER (lignende HER) II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II 

Hej venner, et lille skriv til jeres søndagslæsning. Har I nydt adventssøndagen? Det har jeg. I aller højeste grad. Dagen startede med morgenmadshygge med det efterhånden obligatoriske morgenbrød fra Hart, derefter tid til et laaaaangt bad, som er min weekend pleasure. Over middag kom Mads’ forældre forbi for at hygge med Nola, mens Mads og jeg kunne tage ud og spise vores første frokost sammen uden baby. Hvilket var tiltrængt. Maden var desværre ikke noget at råbe hurra for, men det var selskabet til gengæld, og jeg nød så meget et par uforstyrrede timer som kærester. Og at mærke savnet til Nola derhjemme. Det er altså også rart at mærke det. Savnet. Især fordi jeg lige nu er i en fase, hvor hele det her mor-halløj er lidt svært, og hvor momenterne hvor jeg er en my træt af at have ansvaret for en baby, er lidt for mange. Det er søvnunderskuddet, der taler, og jeg ved godt det bare er en fase. Ikke desto mindre tæller jeg lige nu dagene til torsdag, hvor vores sundhedsplejerske kommer på besøg, og vi forhåbentlig kan få nogle gode råd til at vende den dårlige søvnkarma. Indtil da vil jeg leve højt på mine 3 timer væk fra barselsboblen i dag, og på det smil min lille skrubbe sendte mig, da jeg kom hjem og fik hende tilbage i min arme. Dét kan redde selv den dummeste dag.

Inden frokosten nåede vi også lige at skyde en stak billeder af mit outfit som i dagens anledning var alt andet end søndagssløvt. Der var nemlig både hæl på støvlerne, og nystrøgne flæser på blusen. Sidstnævnte er et nykøb, og eftersom jeg har haft den på både fredag, igår og nu i dag, tør jeg vist godt allerede udnævne den til en garderobevinder. Det er – igen, fristes jeg til at sige – en sag fra H&M, og jeg er ret vild med det klassiske udtryk kombineret med flæserne for dét lille ekstra. Og så gør det jo ikke noget at knapperne gør den vældig ammevenlig.

  • Reply
    Michaela
    9. december 2018 at 18:50

    Det er dejligt at komme lidt ud uden baby ind i mellem. Jeg kan nikke genkendende til det med at blive lidt “barsels bims”….perioderne kommer gerne, når man er i underskud af søvn, og man bare ikke føler, at man har “mere” at give af. Og så ved man heller aldrig, hvor længe en fase varer. Du ser fin ud i dit søndagstøj😊👍🏻

    • Reply
      merimeri
      10. december 2018 at 13:47

      Det er simpelthen så rart at høre fra jer fellow-moms, som kan nikke genkendende til mor-perioderne, hvor man føler man er på nippet til at blive vanvittigt. Altid rart at vide, at man ikke er alene! Mandagsklem til dig Michaela

  • Reply
    Julie Koch
    9. december 2018 at 19:10

    Det vender. Jeg lover det. Man kan bare slet slet slet ikke se sig ud af det. ❤️❤️❤️❤️ Du ser godt ud, i dit stivestes søndagspuds!

    • Reply
      merimeri
      10. december 2018 at 13:48

      Dejlig opmuntring Julie, tak ❤️ Inderst inde ved jeg godt du har ret, selvom man i de mørke timer har svært ved at tro det nogensinde bliver bedre.

  • Reply
    Christine
    10. december 2018 at 10:07

    Jeg er så meget med dig, min datter på seks måneder er ved at få tænder, og det trækker (pun intended) tænder ud. Jeg har også været der hvor jeg ikke kan overskue at min kæreste går på arbejde om morgenen og får nærmest tårer i øjnene når det bliver mørkt for så ved jeg at jeg snart skal trøste ked baby hele natten. Men jeg prøver virkelig at have lyspunkter – en god kage, en lækker to go kaffe, at gøre noget rart for andre, at fange solstrålen når den er der og når jeg kan mærke at jeg er ved at miste tålmodigheden med sur baby, så giver jeg hende i stedet en kæmpe møsser! Og så håber jeg på at det snart bliver bedre. Det tror jeg det gør! Du, og jeg og alle de andre, er gode mødre, og vi gør vores bedste, og vores børn elsker os. ❤

    • Reply
      merimeri
      10. december 2018 at 13:49

      Åh tænder oveni hatten? Den er strid Christine og jeg sender dig et stort opmuntrende mandagskram fra en træt Mie til en anden ❤️ Synes det er sådan en fin tilgang du har til tingene, og det er dejligt at høre du husker at gøre noget godt for dig selv som belønning for at du er en mega sej mor 💪🏼

Kommenter