Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

15. maj 2018

Hej venner!

Jeg snød jer for mit ellers trolige mandagstilbageblik på nogle af den forgangne uges rarheder, men jeg havde travlt med at nyde vores sidste dag i Amsterdam. Nu er jeg dog hjemme igen, og det har virkelig været tre herlige dage, vi har haft. Med bedre vejr, end vi havde turde håbe på, og en håndfuld spiseanbefalinger som i den grad har levet op til de tårnhøje forventninger, jeg havde fået skruet mig selv op til. Vi har virkeligt spist godt – og meget – så nu glæder jeg mig til gengæld også til at komme tilbage i en rytme med en mere grøn kost og et par ture i fitness. Og til et soveværelse der ikke har en yderst velbesøgt og larmende cocktailbar som nabo (!!). Søvn er ikke det, vi har fået mest af på turen, men er det ikke også noget med, at man kan sove, når man bliver gammel. Eller måske i aften på sofaen, mens Mads ser bold i fjernsynet.

Først gælder det dog min forsinkede mandagstraditition med et kig tilbage på en god håndfuld af sidste uges rareste øjeblikke.

6e348ceb-5f7a-41a5-9088-332d4861b5d6II Dette flotte selskab og udsigten til solnedgang over Dybbølsgade og møre bøffer fra grillen. Perfekt måde at slutte Kristihimmelfartsdag af på II

1ec373a3-cd87-4d78-ad27-a43ac2b0e4e0II I sidste uge flyttede den smukkeste kimonokjole fra Ganni ind og den er så, så fin på. Glæder mig til at vise jer den i aktion en af de næste dage II

16ce0880-9b10-4940-9391-e75ec04831dbII Vel fremme i Amsterdam var en af de første ting, vi kastede os over, at få fyldt (chokolade)depoterne op med favoritterne fra TONY’S. Og nuvel, et par mulige nye chokoladefavoritter, som der heldigvis også kunne findes plads til i kufferten II 

43fdf91f-b66a-4436-81a5-f1874129afa0II STACH food var et af de steder, jeg glædede mig til at komme forbi i Amsterdam, for er der noget, jeg elsker, så er det små delikatesseforretninger der har gjort lidt ekstra ud af udvalget af varer og af helhedsoplevelsen. Og det er præcis, hvad der kendetegner STACH. En slags kiosk med alt hvad hjertet – og øjnene begærer – af lækre snacks, syndige kager, sunde to-go måltider og drikkevarer. STACH ligger hele 11 steder i Amsterdam, så uanset hvor man bor, er der god chance for, at man finder en i nærheden II

0cb7e2f9-acd6-47b5-a27b-703e4fc53e0bII Mens jeg fysisk er tilbage i København, så befinder jeg mig mentalt stadig i Amsterdam, hvor jeg godt gad være i fuld gang med at gå ombord i dette overdådige kagebord. Det hører hjemme hos PLUK, som er det fineste lille cafe- og livsstilskoncept beliggende to steder i de 9 gader. Hos PLUK finder man – udover en hel masse lækre kager – en lækker og sund morgenmadsmenu og et fint udvalg af keramik, nips og chokolade II

de3400fc-47ea-48e3-858b-260150a56aa3II Fineste fine loft dækket af tørrede blomster i det flydende blomstermarked i Amsterdam. Markedet i sig selv er ikke noget at skrive hjem om, men der er én stade – den aller sidste i rækken, hvis man kommer fra Konigsplein – som er et besøg værd II

e6b01371-4be5-47fc-bce8-667800119df5II Det samme er den hypede restaurant The Avocado Show; et besøg værd. Vi prioriterede at være der da de åbnede kl 9 i går morges og undgik dermed kø. Pladserne blev dog hurtigt fyldt op, og da man ikke kan bestille bord, vil jeg klart anbefale, at man tager derhen tidligt. Især hvis man planlægger at spise morgenmad der i en weekend. Maden levede til fulde op til hypen, og se lige, hvor smukt det ser ud. Jeg gad godt sætte tænderne i endnu en omgang af deres french florentine og belissima bowl. Så lækkert! II 

ef37537d-d3d0-4621-82a6-d4052e409a2bII Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at slentre rundt i de hyggelige 9 gader, som er et lille hjørne af Amsterdam fyldt med små lokale butikker, spisesteder og gallerier. Selvom det er et turisthotspot, så føles stemningen i gaderne meget lokal og hjemlig, og du kan nemt bruge en hel dag til at gå på opdagelse i de mange finurlige butikker. Og med at knipse billeder af de smukke, idylliske huse II 

  • Reply
    Marie
    17. maj 2018 at 8:25

    Wauw, Gannikjolen er så smuk! Glæder mig til at se den in action❤️❤️

    • Reply
      merimeri
      18. maj 2018 at 14:17

      ❤️❤️❤️

  • Reply
    Cathrine
    17. maj 2018 at 9:07

    Kan du anbefale et hotel i Amsterdam? 🙂

    • Reply
      merimeri
      18. maj 2018 at 14:16

      Vi var desværre super uheldige med det hotel vi boede på (Flower Market Hotel), som viste sig stadig at være under ombygning da vi tjekkede ind, og med en yderst larmende natklub som nabo, så det vil jeg bestemt ikke anbefale. Sidst jeg var der, boede jeg i airbnb. Tjek evt søde Ditteblogs guide, hvor hun tipper til et ret fint hotel: https://www.ditteblog.dk/2018/02/mini-guide-til-amsterdam/

Kommenter