Ting jeg kan li'

GANNI LOVE SOCIETY

5. august 2017

ganni-love-society

II 1 ULDBLAZER II 2 PRIKKET KJOLE II 3 NEDERDEL II 4 SKULDERTASKE II 5 STRØMPER II 6 LOVE SOCIETY T-SHIRT II 7 PRINTET SLÅ-OM-BLUSE II 8 PRINTET NEDERDEL II 9 NÅLESTRIBEDE BUKSER II 

Tidligere i dag var jeg lige forbi Ganni, for at lure lidt på vinternyhederne, som netop er landet i butikkerne, og går under kollektionsnavnet ‘Love society’. Og der er altså ret mange fine sager imellem. Åh åh. Prikker, striber, og fint blomstrerprint. Det er lige mig, og jeg overvejer allerede lidt en strategi for, hvordan jeg kan forsvare at slå til på lidt af det. Og der blev sagt lidt!

Den bordeauxrøde kjole med prikker er samme model som den blomstrede her, som jeg har levet i hele vinteret og foråret, så den føler jeg mig ret sikker på, ville blive et hit i den kommende efterårsgarderobe. De prikkede sokker er også noget så fine, og de ville være seje både i sneakers og støvler til efteråret. Det blåblomstrede print er også PÆNT, og jeg forudser, at det kunne blive lige så populært som det grønne print har været denne sommer, så her er det nok med at være hurtigt, hvis man skal være sikker. De nålestribede bukser faldt jeg pladask for i butikken, og jeg fik da også prøvet dem. Desværre sad de ikke godt på mig, så jeg måtte lidt skuffet gå hjem uden. Til gengæld blev jeg overbevist om, at jeg må have et par nålestribede slacks, så den jagt er også sat ind nu, og jeg håber lidt, at de her kommer tilbage på lager i min størrelse.

Hvad siger I til vinternyhederne fra Ganni?

  • Reply
    Betina
    5. august 2017 at 19:34

    Jeg er (surprise!) også solgt. Specielt ift. slå-om-toppen og flæsenederdelen (dog i den bordeaux udgave). Desværre mangler jeg lidt nogle taljerede kjoler der ikke er lange. Jeg lever i den blåblomstrede (som du også har haft), købt for to vintre siden, og vil gerne have mere af den slags, men der har bare ikke rigtigt været noget tilsvarende siden, som ikke har mindet for meget om den.

    • Reply
      merimeri
      5. august 2017 at 21:04

      Haha ja, dig kan man altid regne med som en fellow Ganni-fan 😉 Åh den bordeaux udgave af nederdelen er altså pæn. Og så er jeg lidt vild med at den farve kommer tilbage i år! Nej det er sjovt du siger det, de har nærmest lavet en identisk version af den kjole hver sæson de seneste år. Til gengæld synes jeg ikke at kunne huske, at de har den med i deres vinterkollektion denne gang?!

      • Reply
        Betina
        6. august 2017 at 9:59

        Altid til tjeneste 😉

        Nederdelen er mega fin, og tænker at det er sådan en der er genial til en hvid tee, en stribet langærmet eller en strik, støvler og en læderjakke. Easy peasy. Jeg tror dog jeg er for lav til den..

        Og ja, peplumkjolen har været i nærmest alle kollektioner siden, men der har ligesom bare ikke været det rigtige print (gad ikke endnu en blå, og ellers har farverne været for pang eller for lyse). Overvejer i stedet den her http://www.ganni.com/da/monette-georgette-dress/F1851.html?dwvar_F1851_color=Brandy%20Brown#q=monette&page=0-10&start=10, som kan lidt af det samme – og ellers synes jeg egentlig også at førnævnte nederdel har samme easy-peasy-jeg-orker-ikke-at-skulle-sammensætte-et-outfit-idag-funktion.

        Jeg er også vild med den vinrøde farve – så pæn altså! Hvad tænker du, at du ender med at hapse?

        • Reply
          merimeri
          6. august 2017 at 16:53

          Det med højden er også lidt min betænkelighed i forhold til nederdelen. Frygter også lidt, at den bliver for lang til mig, men fint er den!
          Den prikkede kjole tror jeg, at jeg bliver nødt til at have fingrene i. Nok også de prikkede strømper. Har fødselsdag om en måned, så de kommer på ønskesedlen til der, og ellers må jeg selv ud og spendere 😉

          Åh den er også fin den kjole, du linker til. Og tænker den sidder ret fint med elastikken i taljen?

          • Betina
            6. august 2017 at 22:03

            Den er altså også svært pæn den prikkede, så det kan jeg godt forstå.

            Og ja, den er nemlig rigtig god, fordi der er lidt taljering i. Jeg duer desværre ikke til den løse pasform som på den prikkede.

          • merimeri
            7. august 2017 at 10:12

            Det er godt, at du er så bevidst om, hvilke pasforme der er gode, og hvilke der ikke er. Der kan jeg i kampens hede stadig af og til glemme, at fx baggy jeans får mine hofter til at se endnu bredere ud, og at jeg i for oversized snit nemt kommer til at forsvinde lidt.

  • Reply
    Katrine
    5. august 2017 at 21:41

    Stor fan af den her Ganni kollektion, elsker de faver de bruger;)

    • Reply
      merimeri
      6. august 2017 at 9:50

      Jeg er også helt vild med farvemixet, og jeg synes kombinationen af leopard, bordeaux, navy er noget så fin. Eneste del af kollektionen, jeg nok ikke er til, er det pangfarvede print. Det falder i min optik lidt udenfor.

  • Reply
    Maja Harder
    6. august 2017 at 9:03

    Den nye kollektion er så fin! Der er i hvert fald også flere af itemsne jeg har udset mig 🙂

    • Reply
      merimeri
      6. august 2017 at 9:51

      Det kan jeg godt forstå Maja, Hvilke ting overvejer du? 🙂

Skriv et svar til Maja Harder Annuller kommentar