Vi er netop landet hjemme på Vesterbro efter at have brugt eftermiddagen i solen henne på Kødbyens mad og marked sammen med vores venner Nicoline og Jesper. Der var simpelthen så hyggeligt derovre med live jazz, kølige bobler og drinks i kort afstand og sol fra en skyfri himmel.
Nu glæder jeg mig til en stille aften på sofaen, hvor bloggen skal kæles lidt for. Jeg har nemlig en ret god deal, at dele med jer. Igår faldt jeg nemlig over et tilbud hos DTF Travel, hvor udvalgte dage hos Ystad Saltsjöbad er sat ned til 1128kr for to personer inkl morgenmad og fri adgang til den lækre spa – det er altså langt under halv pris!
Måske nogle af jer læsere godt kan huske, at Mads og jeg har været afsted deroppe et par gange. Da vi var afsted første gang i 2015 lavede jeg denne anmeldelse, og her er lidt glimt fra, da vi var afsted sidste år. Ystad er den lækreste og mest gennemførte spa, jeg nogensinde har været i, og jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at komme der, hvor jeg får en stund glemmer tiden og verden omkring mig.
Så vidt jeg kan se, gælder tilbuddet, hvor man kan få en overnatning for to personer til 1128kr, på udvalgte dage i oktober, november og december, så der er god mulighed for at komme afsted. Jeg lurer derfor også på, om Mads og jeg skulle slå til på tilbuddet og booke os ind på en lille december get-away. Kan næsten ikke komme i tanke om en bedre måde at komme ned i gear på i en december-måned som eller godt kan være lidt hektisk.
OBS! Værelserne er nu sat endnu længere ned, og i januar kan du komme to personer afsted for 848kr.
Tilbuddet er fundet hos DTF Travel og i lavpriskalenderen her, kan du se hvilke dage, der er tilbud på.
Billeder er fra Ystad Saltsjöbad
4 Comments
Lullumut
15. juli 2017 at 20:04Tak for tip 🙂 Jeg har aldrig været der men ønsker mig en tur dertil i bryllupsgave, så jeg håber, det bliver min tur i år 🙂
Lullumut
15. juli 2017 at 20:05Hov, kan du ikke slette den første besked 😀 Det var en fejl..
Lullumut
15. juli 2017 at 20:10Tak for tip 🙂 Jeg har aldrig været der, men det virker også bare som det helt perfekte sted 🙂 Jeg har ønsket mig en tur dertil i bryllupsgave, så jeg håber, det bliver min tur i år 🙂 Ellers må jeg jo bare selv punge ud, haha.
merimeri
22. juli 2017 at 15:03Jeg krydser fingre for, at der venter et ophold deroppe på bryllupsgavebordet. Tænker det kunne være det perfekte sted at pleje gravid mave og som et lille getaway til det nygifte par 🙂