Ting jeg kan li'

WEDNESDAY WISH: YVONNE KONÈ BLOCK HEEL BOOTS

18. januar 2017

yvonne-kone-stoevler

Som jeg skrev i mit indlæg om mit garderoberegnskab for december, så er læderleggings og et par klassiske sorte støvler med hæl, det eneste jeg sådan reelt mangler i min garderobe. Og da jeg i weekenden faldt over Yvonne Koné’s Block Heel Boots føltes det som om, jagten på støvlerne godt kunne indstilles. Se lige hvor fine de er. Og med 5 cm hæl er de perfekte som både hverdagsstøvler og til en aften ude, hvor det er for koldt til stilletter. Eneste minus er prisen på 3.600kr, som jeg måske nok synes, er lidt mere, end hvad jeg forestillet mig at skulle give for et par støvler. Men prøves, det skal de … og så kan jeg jo altid håbe, at de ikke er spor rare at have på, så jeg ikke behøver gå igang med en indre monolog om, hvorvidt 3600kr på støvler kan forsvares.

Hvis I har noget bud på lignende støvler til en mere overkommelig pris, så sig endelig til.

  • Reply
    Sara
    19. januar 2017 at 22:35

    Øj, de er flotte! 🙂 Jeg har desværre ikke lige noget bud på et par mere budgetvenlige støvler, men hvad med dine Acne Track – er de røget helt ud? Jeg er ret glad for mine som klassiske, smukke sorte støvler, der går til alt 🙂

    • Reply
      merimeri
      23. januar 2017 at 11:20

      Godt husket med mine Tracks Sarah 😉 Jeg har faktisk solgt dem, fordi jeg ikke fik dem brugt længere. Hver gang jeg havde dem på, føltes de lidt for spidse og punkede til min stil, som den er i dag, så jeg tænkte, at de var bedre tjent med en ny ejer 🙂

  • Reply
    Kristina
    22. januar 2017 at 20:50

    Hej ☺
    Ville blot lige tippe om at jeg har set dem til salg på trendsales. Godt nok ikke helt nye – men til en bedre pris til gengæld 😉
    God søndag.
    http://www.trendsales.dk/listings/yvonne-kon-y-stoevler/51502128?track=42

    • Reply
      merimeri
      23. januar 2017 at 11:20

      Godt spottet Kristina, og tusind tak for tippet. Dem må jeg straks kigge nærmere på!

      • Reply
        Kristina
        23. januar 2017 at 13:29

        Selv tak 😉 De er så skønne!

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar