Et godt tip

DECEMBERLÆSNING: PAPMACHÈ-REGLEN

17. december 2016

img_9971 img_9972“Vi må prøve at efterleve vores egne idealer, så godt vi kan, og huske, at de er vores idealer. Og vi må tro på, at de andre efterlever deres. Vi kan ikke have idealer, som vi overlader til det til andre at efterleve. Det er ganske enkelt ikke andre menneskers opgave. Folk har rigeligt i deres egne hårdtprøvede idealer. Måske har de slet ingen. Dem om det.”

Sådan skriver Hella Joof i hendes nyeste bog ‘PAPMACHÈ REGLEN og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling‘. Og jeg vil vove at påstå, at hun har ret. Ordene føltes i hvert fald særdeles sandfærdige og rigtige, da jeg læste dem første gang. Ligesom resten af hendes anekdoter i bogen gør det. Hella har med et glimt i øjet og et indlevende sprog skrevet en bog om livet og de spilleregler, der på godt og ondt, bør efterleves, hvis vi skal lykkes med dét, det hele i virkeligheden handler om – at være glade og lykkelige og elske hinanden. Jeg endte med at læse bogen på blot et par dage og jeg var begejstret fra start til slut. Ikke mindst fordi bogen har formået at give stof til eftertanke og minde mig om nogle af de leveregler, jeg godt selv kunne blive bedre til at efterleve. 

Bogen får således en stor anbefaling med på vejen herfra og jeg vil vove at påstå, at den udgør den perfekte decemberlæsning.

PAPMACHÈ REGLEN kan bl.a. købes hos Saxo HER og koster 200kr. 

  • Reply
    Lullumut
    18. december 2016 at 20:47

    Lige præcis den bog får min svigerinde i julegave i år 🙂 Måske kan jeg låne den, når hun har læst den 😉

    • Reply
      merimeri
      18. december 2016 at 20:54

      Ih ja den må du altså endelig lokke ud af hende, når hun er færdig. SÅ god og tankevækkende læsning!

Skriv et svar til merimeri Annuller kommentar