Skønhed

MONTHLY BEAUTY FAVES // MAY

1. juni 2015

monthly-beauty-faves-mayTænk sig at maj allerede er gået. Årets første sommerdag venter efter sigende lige rundt om hjørnet og jeg er i den grad klar til at lufte (blege) bare ben og min sommergarderobe. Men indlægget her skulle faktisk slet ikke handle om min sommerlængsel, men derimod om favorit dullerier fra maj. Jeg tænker nemlig, at jeg fremover vil dele mine yndlings skønhedsprodukter med jer måned for måned. Jeg håber, I også har lyst at dele jeres favoritdullerier i kommentarfeltet, så vi forhåbentlig kan inspirere hinanden.

♥ Når foråret melder sin ankomst, skifter jeg altid de mørke neglelakke ud med fine pasteller. De seneste uger har favoritten været tying the knotie fra essie, som er en del af essies Bridal Collection, som netop er landet i butikkerne.

♥ Jeg har modtaget en stak Urtekram produkter til test, og det første produkt jeg kastede mig over, var Deo Crystal, som indeholder mineralsalt istedet for parfume og desuden er fremstillet ved hjælp af økologiske råvarer. Og den virker! Ovenikøbet bedre end de Sanex, Dove, Neutral eller Rexona som jeg plejer at bruge, og selvom den med sin pris på 50 kr. er en smule dyrere end hvad jeg normalt bruger på deo, så bliver denne altså fast inventar fremover.

♥ Rudolph Care Cleasing Foam er i virkeligheden nok mit absolutte favoritprodukt, og har været det længe. Har tidligere delt min begejstring herinde, men gode råd er værd at dele igen. Jeg bruger den morgen og aften og den holder min hud fin og ren, fugtet og blød. Ubetinget begejstring. Intet mindre.

♥ Måske nogle af jer husker, at jeg fik Origins High Potency Night a Mins natcreme i julegave. Jeg havde ikke prøvet den tidligere, men havde læst en anbefaling af den hos min favorit beautyblogger Youblush og tog chancen og skrev den på ønskesedlen. Og der får den lov at blive stående. Cremen indeholder B-,C-og E-vitaminer, mineraler, masser af fugt og en let og frisk duft. Efter sigende finder 98% af dem, der har prøvet cremen, at de har fået en finere struktur og mere udstråling om morgenen. Og jeg kan kun give dem ret. Den er desuden super drøj i brug og kan sagtens holde ca. 6 måneder, hvilket gør prisen på 370 kr. ganske rimelig.

Har du haft et favorit skønhedsprodukt i maj?

  • Reply
    Sophie Ella
    9. september 2015 at 10:59

    Hey

    Hvis du er glad for Rudolph Care, så kan jeg se at det pt er på tilbud hos http://www.ren-velvaereshop.dk/rudolph-care-744/ – bare et tip 🙂

    Sophie E

    • Reply
      infashionwebelieve
      9. september 2015 at 19:34

      Hej Sophie, det ser desværre ud til, at der ikke længere er noget rabat at hente. Ellers et fantastisk tip for den inkarnerede Rudolph Care-fan, som jeg ikke helt kan sige mig fri fra at være 😉 Kh.

Skriv et svar til infashionwebelieve Annuller kommentar