SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

MINE BEDSTE KØB SOM NYBAGT MOR

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke ligefrem er billigt sådan at beslutte sig for at gro en baby, og det kan være svært at navigere i hvad der er nice og need to have. Indlægget kommer ikke til at være det endegyldige svar på det, men som den lykkelige indehaver af en nu 6 uger gammel baby har jeg alligevel gjort mig en del erfaringer med, hvad der for os har været uundværlige køb, og som jeg så afgjort vil anbefale andre moms-to-be at sætte ret højt på baby-shoppelisten. 

Lansinoh salve. Mirakel creme til ømme og revnede brystvorter. Og tro mig, dem får du, så du kan lige så godt være på forkant og købe salven fra start. Den kan bl.a. findes HER.

Bibs sutter. Uundværlige til at give baby tryghed, og desuden aflaste førnævnte ømme bryster, hvis det er tryghed og ikke sult, suttetrangen handler om. Bibs sutter i str. 2, skulle efter sigende være dem der ergonomisk er bedst, hvis du ikke vil risikere at komme i problemer med babys sutteteknik. Vi præsenterede sutten for Nola allerede da amningen var fint etableret på fjerdedagen, og den har seriøst været guld værd. Sutterne har jeg købt hos BÖF HER, der har så mange fine farver at vælge imellem. 

Bodyer med kimonolukning. Jeg havde fra flere hørt, at det var en god ide helt at undgå bodyer uden kimonolukning til de helt små babyer, og jeg må indrømme at jeg måske nok tænkte “slap nu af, hvor svært kan det være med en body, der skal over hovedet?”. Fast forward til vores sidste dag på barselshotellet, hvor Nola for første gang skulle i tøj. På grund af bleuheld og gylp endte vi med at måtte skifte body tre gange inden for ganske kort tid, og her er der altså bare 100 gange nemmere, når den kan skiftes uden at utilfreds baby skal have noget nedover hovedet. Således tilslutter jeg mig koret, der messer bodyer med kimonolukning. Det vil du ikke fortryde. H&M har flere fine og budgetvenlige bud i øko bomuld, fx DEM HER og lets face it, tøjet bliver udsat for lidt af hvert, så overvej lige en ekstra gang om det virkelig er værd at forkøbe dig i dyre sager til en start. 

Svøb. Det er en ret stor omvæltning for baby at komme ud i den store vide verden, og hos os har det betydet en baby, der sover virkelig uroligt, fordi hun konstant spjætter med arme og ben og dermed får vækket sig selv. I barselsgave af en veninde fik jeg et svøb, og det er altså ret genialt til at give baby tryghed og ro, fordi man med et svøb kan efterligne den følelse baby havde af at ligge inde i maven. Liewood laver nogle fine nogle HER

Vaskbare ammeindlæg. Personligt havde jeg ikke lyst til at få en vane med at bruge engangsammeindlæg, da det er spild af både penge og miljøressourcer. Istedet har jeg købt nogle vaskbare fra mærket CLOSE. De er bløde og lækre, perfekt formet efter brystet, og så har jeg endnu ikke oplevet at mælken trænger igennem. Jeg har købt to pakker, så jeg ikke behøver at vaske hver dag, og de penge er altså givet godt ud. Find dem HER.

bObles kylling. Super hjælp til nakketræningen, hvis man som os har en baby, der ikke synes det er vanvittigt interessant at skulle træne at holde hovedet m ved egen kraft. Kan bl.a. købes HER.

Uendelig mængde stofbleer. Mens jeg var gravid og researchede på babyindkøbslisten, stødte jeg flere gange på kommentarer, hvor mødre mente, at man burde købe 30-40 stofbleer. Jeg tænkte dette var et klassisk eksempel på overdrivelse fremmer forståelsen, og følte mig fint dækket ind med de 10, jeg til en start havde købt. Men ved I hvad? Man bruger stofbleer til seriøst alt, og jeg har efterfølgende været ude at købe yderligere et par stakke, så jeg nu har omkring 20 i alt – og vi er stadig nødt til at vaske dem sådan ca hele tiden. Jeg har en i brug til gylp, et par stykker i pusletasken, der ligger en på puslebordet, en i baby nest, i slyngevugge og i barnevogn. De er alle vegne, og skal skiftes hele tiden, så nej, man kan ikke få for mange. Jeg har både købt nogle lidt finere fra bl.a. Ferm og Cam Cam, men dem der især er uundværlige er de helt neutrale, som kan tåle lidt af hvert. Her er jeg glad for de ublegede fra COOP

Olivy creme. Uundværlig til bleskift, hvor den er god til at modvirke og afhjælpe røde og sarte blenumser. I øvrigt genialt at den gør vand overflødig, og så har den milde olivenduft den smarte sideeffekt, at den neutraliserer lugten af hvad der nu ellers gemmer sig i bleen. Kan købes HER

Bedside crib. Jeg er så latterligt glad for, at vi har kunne låne en bedside crib af min veninde. Det gør, at jeg kan blive liggende i sengen, hvis Nola har tabt sutten, har brug for en kærlig hånd på kinden, eller bare skal løftes over i sengen for at blive ammet. Og hvis ikke vi havde lånt os til en, så havde vi afgjort været ude at købe en istedet. Vi har DENNE

Baby nest. Nola elsker at ligge i hendes nest, og derfor elsker jeg den. Hun ligger i den på sofaen, på gulvet, på spisebordet, i hendes bedside crib, og kanten på nesten gør, at man aldrig behøver bekymre sig om, om hun skulle få møffet sig selv ud af den. Vi har valgt en i økologisk bomuld fra Müsli

2 comments

  • Julie

    Jeg er SÅ meget med dig på alle dine køb! Og især stofbleerne. De er seriøst alle vegne 😅 Vi har været glade for at bruge vores Juno seng som bedside istedet for en lille crib. Vi forhøjede sengen, tog siden af og på den måde har vores datter altid ligget i den samme seng, så var skiftet ikke så stort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha ja, hvem skulle have troet at man ville stå over for en stofble-invasation samtidig med babys indflytning. Smart med Juno-sengen som bedside, så har I også kunne spare den post i baby-budgettet.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK