SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

#LIFEHACK: P-PILLER DIREKTE MED POSTEN

Indlægget er reklame for Practio

img_7061

img_7062

Piger (ja, i dag kommer indlægget primært til at være henvendt til min kvindelige læserskare, selvom jeg for fyrenes vedkommende tror tippet vil høste gode point hjemme hos kæresten også), jeg har et vanvittigt smart tip at dele med jer. Min seje veninde har nemlig netop været med til at lancere en ny service, som jeg – og garanteret en hel del af jer også – har ventet i evigheder på skulle komme; p-piller på abonnement, sendt direkte hjem til din postkasse.

Vi kender det alle sammen; hverdagen er travl og der er i forvejen rigeligt med ting at huske på, og pludselig står du med en tom p-pille eller minipille pakke, som du død og pine skal huske at få fornyet for ikke at lave helt rod i din prævention. Problemet er bare, at du efter arbejde har planer, der gør, at du ikke lige kan nå at få fat på en ny æske piller i tide til at tage din næste pille dagen efter. Det er så irriterende en situation at stå i, og vi har med garanti alle været der. En nye abonnementsservice fra Practio gør til gengæld, at du kan slippe for at bekymre dig om den slags fremover. Du kan nemlig få fornyet din recept på p-piller eller minipiller online, når og hvor som helst, og du kan få sendt dine piller direkte med posten fra et apotek.

Hvordan virker det så?

Første skridt er at udfylde et spørgeskema online. Spørgeskemaet hjælper den læge, som er tilknyttet Practio, med at vurdere dit behandlingsbehov og eventuelle risici forbundet med dit indtag af p-piller eller minipiller.

Med udgangspunkt i dine svar i spørgeskemaet vurderer Practios læge, om din recept kan fornyes, og hvis det er tilfældet, får du svar direkte på mail og du er herefter klar til at modtage dine næste piller direkte i postkassen.

Det er et apotek, som du selv har valgt på Practios hjemmeside, som sender dine piller hver 3. måned, indtil recepten igen skal fornyes.

Pillerne koster det samme, som når du selv køber dem fysisk på apoteket, og forsendelsen er gratis.

NB! Du skal være 18 år for at oprette et p-pilleabonnement, og du skal allerede være i behandling med p-piller eller minipiller, for at kunne få fornyet din recept online. Du kan finde mere information på Practio, hvor du også kan oprette dig som abonnent.

Nåh, hvad siger I så? Er det ikke smart? Jeg elsker, når nye innovative services kan gøre min hverdag lettere, og jeg har derfor glædet mig til at dele nyheden med jer.

Nu hvor jeg har en hotline i min veninde, som står bag lanceringen, så må I endelig skrive, hvis I er nysgerrige omkring det nye abonnementstilbud og så vil jeg svare efter bedste evne.

4 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK